16. feriedag - sidste dag (og ½ nat) i camper

Vi sov på denne plads, og vi skulle ikke forlade den inden 10 som vanligt. Det betød snue længe for os begge to :-)
Vi besluttede også, at vi ikke rigtigt gad lave noget. Det skulle vise sig at være forkert. Lidt over middag ringede fruens maveur, og så måtte vi ud i byen for at finde foder. Slut med at ligge i solen i 34 graders dejlig varme. Vi skulle også have fyldt gasflasken op, da den skulle afleveres fyldt. I alt betød det en tur i bil (pakke ned, køre). Receptionen her på pladsen kunne ikke fylde op, og vi måtte ikke bare bytte flasken, som nogen ellers gør - det står i kontrakten og på døren til gassen.
Fandt en butik, vi var blevet anvist. Det var en slags silvan, og fik ordnet det.
På den anden side af gaden lå en KFC (Kentucky Fried Chicken), og sådan en havde vi ikke prøvet i år. Det var OK for os begge. For en ekstra 1$ kunne vi få pommes frites lavet af søde kartofler, og det smagte godt.
Tilbage på pladsen kom vi til at tænke på, at tanken også skulle fyldes op inden aflevering. Det må blive i morgen. Så var der lige det med at tømme tanken med "gray water" - spildevand fra køkkenvasken. Bilen har en 80L vandtank, og en tilsvarende 80L tank til spildevand - så det passer jo meget godt :-) Det var ikke helt let at tømme den, for slangen var lidt umedgørlig, men det gik.
Mit kamera driller - og det er krise. Helge (fra vox) mener, at det kan være nogle kontakter, der skal renses i isopropanol (iso propyl alkohol) - det kunne sikkert være andre midler. Vi hoppede ind i en wooworth (stort supermarked, lidt bilka-agtigt), og ledte efter noget mad og rensemiddel, men det var ikke lige sådan. Prøvede også den lokale apoteker, men de havde aldrig hørt om det stof, lod det til (eller det hedder noget andet her). Jeg har brugt det til at rense plader i siden jeg var 18, så jeg synes jo ikke det er så eksotisk ... Prøvede at rense bare i vand med en køkkenrulle, og det hjalp måske lidt ... Må finde en fotohandler i Sydney i morgen.


Da vi kom hjem var det sidst på eftermiddagen. Solen var ved at tabe sin daglige kamp mod natten, og det var endda blæst lidt op med en lidt for kølig vind. Det blev til et det sidste af jordbærrødvinen, og derpå ind i camperen.

Nu har vi så brugt et par timer på at pakke alle tingene fornuftigt sammen. Vores kufferter vejer meget tæt på 20 kg stykket (måske lige 100g for meget). Tak til Lotte for den lille fikse digitale vægt til at veje kufferter med. Det lykkedes også at pakke de fleste ting ned i "håndbagage", der vejer lige knap 10kg stykket, og en del blev smidt ud. I Sydney venter endnu en lille kuffert med 11kg - det ligner en lille krise.

Om lidt skal vi have det "mikro-mad" vi købte i Woolworth, og den flaske rødvin, der pludselig dukkede op.
Så kan vi se frem til at skulle være i lufthavnen 2 timer før 8:15, og have afleveret bilen inden. Om lidt skal jeg have bestilt en taxa til kl 6 på drop-off stedet. Der er 5 min. taxatur til lufthavnen derfra, så det går nok.

15. feriedag - lørdag

Turen op var ret begivenhedsløs. Vi kørte igennem et af de bedste vindistrikter, men ville ikke stoppe og smage. Vinsmagning og bilkørsel er ikke en ideel kombination, og det var i øvrigt om formiddagen. Sjovt dog at se vandrette vinmarker - de plejer at være på lave bjergskråninger, men her altså (tror jeg) i "0 højde". Eneste opmuntring i øvrigt var nogle alleer af lyse eucalyptustræer, der var så fritstående, at lyset kunne spille i blade og bark. Det så godt ud :-)

Eucalyptus-alle med lidt vinmark tv.

Frokosttid oprandt, og vi kørte ind i en lille by - dem var der i øvrigt langt imellem. her fandt vi (tak til google maps) en lille mand-kone restaurant, vil jeg tro. Vi valgte begge en bøf med bacon og æg ovenpå noget smørstegt brød. Dertil salat og "chips" (=pommes frites) - og vand :-) Det smagte fint, og det var et hyggeligt sted inde i en gård. Solen bidrog venligt til den gode stemning.
Vi havde stadig nogle timers intet at passere, og begyndte at danne et billede af os siddende udenfor camperen i det dejlige vejr, drikkende den jordbærvin vi købte i nærheden af Portland. Det smager i øvrigt ganske godt, og meget af jordbær. Vi købte i øvrigt også friske jordbær, som er lidt fastere og surere end de danske. Timingen var til, at vi ville lande ca. 15:30.
Inde i Adelaide startede vi med at køre rundt i byen. Tommelise havde misforstået nogle ensretninger. Da vi endelig nåede frem til pladsen, var vi tæt på en gågade, og det var meget lidt sandsynligt, at der nogensinde havde været en campingplads der. Nå, vi fandt en anden at køre efter.
Den var lidt udenfor byen, og en del lettere at finde. Den søde dame i receptionen sagde, at de kun havde en plads tilbage, og forklarede, at der var VM i rugby i byen. Det havde vi ikke lige med i planen. Den sidste plads var i skyggen af træer, ligesom i øvrigt resten af pladsen og passede derfor dårligt med det billede, vi havde puttet ind i vores hoveder.
Vi besluttede at køre videre, og takkede pænt nej til pladsen. Næste plads var helt booked, og den søde dame havde oplyst, at det også gjalt en af de andre.
Vi fandt en plads ude ved stranden, og ringede (der var ca. 15km at køre). De havde plads, og her er vi så nu :-)
Klokken var i mellemtiden blevet ca. 17:30, og det med at sidde i solen, blev ret kortvarigt - vi skulle jo lige ned at se vandet også :-)
Tid er i øvrigt en sjov ting. Her i Adelaide har de GMT + 9:30. Det er mig bekendt eneste sted med en halv times tidszoneforskel. For at gøre det sjovere, er de netop i nat skiftet fra sommer til vintertid. Vi har et fly i morgen kl 8:15 (der i øvrigt var 8:40 da vi bookede det). Vi skal være der 2 timer før, og også lige aflevere camperen. Det ligner ½ nats søvn...

Vi har besluttet, at vi har set nok af Adelaide, og har mere brug for bare at være her ved stranden, der i øvrigt er noget mildere end de øvrige kyster vi har set - og i øvrigt vestvendt. Måske skal vi en tur i bølgen og snorkle i dag - vejret indbyder i hvert fald til det.
I går aftes drev jeg fruen til vandvid (og kulde), da jeg ville fotografere "solnedgang over havet" i ½ time. I sådan en situation kan man nå at kæle for detaljen i billedet som: hvordan er bølgerne ? Mågernes placering ? Solens højde (og farve) ... Dejligt med et digitalkamera, så man bare kan skyde løs, og vælge bagefter :-)
I får lige et:

Denne mand ankom med en øl og en "Eski", som han sad på gennem hele showet.

Vi er lidt væk fra "alt", og pladsens cafeteria virkede som bedste skud på aftensmad - så kunne vi slippe for at køre. Vi ankom lige efter solnedgang ca. 19:30, og bestilte fra menukortet, der så OK ud. Hun så lidt bekymret ud, da jeg sagde, at vi gerne ville "spise her". Det blev til "med hjem", da hun meddelte, at de lukkede kl 20. Der gik en pæn tid inden vi fik maden, så vi begyndte at forstå hendes bekymring. Imens kunne jeg sidde og se en regional kamp i AFL - Auzie rules football. "Fumbleball" som Bernie kalder det. Der er godt nok gang i den, de sprinter rundt - ser det ud til.
Maden var ganske cafeteria-agtig, altså ikke specielt god, men det gik. Første gang jeg har fået snapper med chips og champignon ala creme. Den lille (kedelige) skål salat gad jeg ikke, men fruen meldte sig frivilligt. Hun fik en avokado-salat med store rejer. Det var ikke let at finde avokadoen i salaten - hun mente de havde gemt den i dressingen.

Som i kan se, har stedet mirakuløst nok dækning på 3s net, så vi har kunnet ordne forskellige hængepartier - jeg er fx. stadig webmaster i koret.

14. feriedag - fredag

Miraklet skete igen, vi kom ud af fjerene, og afsted fra pladsen før kl 10 :-)
Området er ikke vildt spændende. Vi nåede Portland, og kørte ind forbi et turistkontor, men der skete altså intet i denne større by - eller omegen. Videre.
Vi kom forbi en masse landskaber af forskellig slags, nogle pæne, andre flade og kedelige (men sikkert fine at være landmand på). Først da vi nåede dagens endemål, var det interessant. Byen hedder Mount Gambier (både fruen og jeg synes det er mest naturligt at udtale dette på fransk).

Den berømte dybblå sø - et vulkankrater.

Et skilt på stedet fortæller, at det er et fint vandreservoir. Et andet, om geologien bag stedet - interessant. Det fortæller også, at vandet hvert år ved denne tid (sidst i marts stod der, vi var der 1/4) skifter sin karakteristiske dybblå farve ud med grå, og skifter igen til sommer (vi har jo efterår her). Det sjove er, at ingen ved hvorfor (selv om der er flere teorier).
Vi fandt en campingplads 5 km fra stedet, så vi genså det ikke.

Dagens ret viste sig at være på en Thai restaurant inde i byen, så vi kørte de 2-3 km derind. Det begyndte at regne da vi ankom, så det var nok en god ide. Thai mad kræver typisk øl, så det passede jo også bedre til at køre bil, end den flaske vin, vi plejer at dele. Fruen plejer at gå udenom Thai restauranter, men blev positivt overrasket. Hun fik også noget uden citrongræs. Jeg fik både citrongræs og ingefær i min skalddyrssuppe, men det er OK - jeg spiser dem bare ikke :-) Underligt egentlig, at servere noget, man ikke skal spise.
Fik i øvrigt nogle gigant store muslinger. De var helt som blåmuslinger plejer at være anatomisk og smagsmæssigt, blot meget større. Se skeen i forhold.

Og det var så den dag :-)

13. feriedag - sidste dag på kystvejen

Vi kom lidt søvnigt op. Jeg vågnede fordi jeg frøs, der er kun 18 grader om morgenen her, brrrr....
Afsted det gik mod første mål på den plan, vi fik lavet i går. Egentlig vil jeg ikke nævne alle de små stop vi lavede på turen, lidt generelt om den er bedre.
1. Byerne er små - den mindste var den historiske med tre huse. Den var afsat på regionalkortet!

Et af de tre huse

2. Der er vildt flot hist og her.
Det varierer mellem de stejle skrænter ved kysten, skoven, de flade marker (ok, de er kedelige) og de bløde bakker.
3. Der er enormt god plads - ganske meget "intet"

Mange steder var vi langt fra civilisationen, og mobil-sendemasterne...

Hele vejen er (som nævnt) ensporet med små vigepladser hist og her til glæde for de, der kører bag os.

Nogle af "De tolv apostle".

"London bridge". Broen er nede nu :-)

Vi er nået til en (lidt større) historisk by, der hedder Port Fairy. Vi gik ind til byen, og fruen så alle de åbne forretninger - stadig uden at købe noget. Den var til at overse :-)
Da vi kom hjem var det stadig til at sidde udenfor, men det blæste, så det var med sweatshirt. Mens fruen SMSede og talte med verden, gik jeg en lille foto-tur. Solen var ved at gå ned, og her er der tale om minutter, hvor lyset skifter. Det var fedt! Fandt nogle gode træer, der kunne tages "grafisk" (i siluet), og en fin lille flod/sø med sorte svaner.

I morgen kører vi nordpå mod Adelaide. Det vil formentlig blive fladt landbrugsland herfra, men vi har fået et par tips. Fx. skulle der være en by, hvor man kan gå på randen af og nede i en gammel vulkan. Det er 15k år siden den har sprøjtet sidst, så mon ikke den kan holde sig en dag mere ?

12. feriedag - langs kysten

Vi forlod pladsen lige før 10 :-) Kørte ad "romervejene" ud af byen, og ned mod den nok så berømte "Great Ocean Road".
Vores første stop var ved starten af vejen, Torquay. Her mødte vi en sød ældre mand i en turistinformation. Han kunne faktisk hjælpe os med at planlægge resten af turen - ganske flot. Han havde boet forskellige steder på ruten ...
Han anbefalede "Aireys Inlet", hvor vi stoppede ved fyret. Lige da vi landede begyndte det at regne. Vi søgte ly i de gamle stalde, der nu er cafeteria.

Jeg påstod - lidt vel optimistisk - at det bare var forbigående, og at fruens kaffe og tun - og min chokolade og kage - ville ændre den situation. Måske man skulle blive katolik, for det var faktisk hvad der skete. Vi så fyret i en krafig brise, men med tørt fint vejr. Man kunne komme op i det - hver hele time, og igen gad vi ikke vente ½ time. Tvivler på at udsigten ville forandres meget for de få meter. Jeg havde dog gjort det, hvis det var sådan - fruen gad ikke.

Næste stop var Lorne. Her skulle vi 10km ind i landet, og viste det sig, op i bjergene. Det gik nærmest lige op. Ikke let at starte efter et stop ved en tværvej, hvor vi havde fuld vigepligt.
Fruen var stadig lidt understimuleret på kjolefronten, så jeg måtte love, at vi også skulle se alle tøjforretninger i byen, hvis vi skulle op til det vandfald ... Nåja, hvad gør man ikke for et vandfald :-)
På vej op mødte vi to unge mænd og en dame, der viftede med armene. Vi stoppede (modigt) og rullede vinduet ned, hvorefter hun på lidt ubehjælpsomt engelsk forklarede, at de havde gået den lange tur, og var meget trætte, og gerne ville have at hun fik et lift til vandfaldet. Det korte stykke var OK, så vi kunne lige være tre på sæderne. De var franskmænd. Hun havde et 1 års work-holliday visa. Arbejdede med marketing i Frankrig, men kunne være servetrice eller "hvadsomhelst" i Sydney. Hun var glad for turen, og satte sig straks i deres bil - formentlig for at hente de øvrige.
Inden vi gik de farefulde 100m hen til vandfaldets øverste udsigtsplateu, så vi et skilt, der bla. advarede mod faldene træer og slanger. Rart at vide :-)
Vandfaldet var fint. Jeg gik også de 150m ned og så det derfra - det var jo ingen tur i forhold til "blue mountains". Turen op gik i skarpt trav :-)

Byen var lidt kedelig, og fruen har stadig ikke fået nyt tøj.

Videre. Vejen er fundamentalt ensporet - dobbeltlinier alle steder. Til gengæld er der af og til små vigepladser, hvor man kan være flink og køre ind. Kystveje følger kysten, og den er sjældent lige. Her er der også bjerge ... Kort sagt: den snor sig, og kører op og ned. Man kan sige vi kører den rigtige vej, for vores vejbane er den, der vender ud mod havet, Melbourne -> Adelaide er altså fint :-)

Flot, siger man den er. Fantastisk er vel tættere på. Ja, det er de samme bølger og det samme vand vi har set i et par måneder før, men indpakningen varierer. Stejle skrænter, klipper i vandet, skov - og små vandløb og byer.

Vi har fundet husly for natten i en større (læs: lille) by, der hedder "Apollo Bay" (pas på: der er også en by af det navn i Spanien, fandt fruen ud af da vi skulle sætte tommelise til at lede os herhen). (Sjov historie, men fruen fortalte senere, at det var på Tasmanien... /red.).
Kort efter vi var landet, havde tisset og tilsluttet strøm til bilen, drog vi ud på en lille vandretur. Jeg havde den der "der kommer snart en byge" fornemmelse, så vi tog en masse tøj på. Der kom et par dråber, men ikke nær nok til at kalde det en byge. Vi endte oppe i byen, der har MANGE restauranter og andre butikker. Fruen fik noget "hold jer væk myg" fra den lokale apoteker. Sådan et sted er i øvrigt RET stort, og har vitaminer, kosttilskud osv. osv.

Ung pige foran gammelt træ (alt er jo relativt) :-)

Jeg var faldet for en af restauranternes menukort, så vi valgte at gemme bøfferne til i morgen, og spise der. Det var godt :-) ... og desserterne var også gode.

Vi gik hjem gennem et villakvarter. Husene har pæn standard her på egnen.

11. feriedag - tirsdag i Melbourne

Fruen havde fået nok af natur - det billige skidt, og trængte til at se en dametøjsforretning - eller en skoforretning. Jeg foretrækker klart naturen blandt de nævnte muligheder :-)
Vi købte en heldagsbillet til bus og tog (tram - sporvogn), tog bussen lidt ind mod byen (vi bor 9 km fra centrum), og sporvognen resten af vejen. Det fungerede fint. En heldagsbillet koster 7$ (39kr).

Sporvognen ankommer.

Interiør. Faktisk var der folk med den, vi skulle bare af ved endestationen, og jeg ventede ...

Der er naturligvis en flod i byen - med en masse broer.

Vi tullede rundt i byen uden nogen egentlige mål - ud over et opal sted. Vi havde checket teater, musik ol. Ikke noget, der passede os. Byen fremstår lidt rodet, synes jeg, men en vild forvirring af nye og gamle huse. Masser af glaspalæer - byen er et finansielt centrum.

Sankt Pouls kirke var flot indvendig (og egentlig også udvendig), og det var vores første kirkebesøg i Australien.

Der er nu også mange små fine detaljer.

En lille cafe-sidegade, vi senere skulle vende tilbage til :-)

Vi spiste i Chinatown. Det var blevet anbefalet - og med god grund.

Dette må være en rest af en tidligere civilisation.

Vi tog (næsten) en runde med den i øvrigt gratis sporvogn, der kører rundt om indre by.

Nu var det på tide at komme til opal-stedet. Det var en kombination af demonstration af slibning, og instruktion i de forskellige typer.

Rå sten med opal i.
Man kan åbenbart få sig et 50x50m stykke, som man kan grave i derude.
Hver mand for sig, ingen firmaer.

Han havde også en lille samling af outbackens dyreliv. Den sorte føles som en krokodille.

Denne Huntsman er ret stor, og meget almindelig (derude). Den kommer i husene, og kan også findes i bilerne. Til gengæld er den ikke ret giftig. Han fortalte dog, at de kunne finde på at sidde bag solskærmen i en bil. Når man så vipper den ned, falder de ned i skødet på en. Det mente han var ubehageligt. Tak for det. Jeg har nu ladet denne oplysning gå videre :-)

Efter dette trængte vi til en øl. Fruen sagde en hel masse andre muligheder, men jeg hørte desværre kun dette første ord :-) Vi vendte tilbage mod den lille gyde fra før.

Myldretiden - typisk alle vil samme vej. Se også byens blanding af små gamle og store nye huse.
Her ses endda kun de højeste.

Vi begyndte at lede efter en restaurant, hvor vi kunne få aftensmad. Fruens trætte ben kunne stadig bære hende. Vi drog mod den sydlige flodbred.

Byens torv, hvor TV-selskabet SBS holder til. Taler vi storskærm her ?

Vi endte på nordsiden igen, torvet nærmere bestemt. Her var en del, og vi valgte "timeout", der var glimrende. Jeg fik en hel kurv med østers, muslinger, krabbe, store rejer og fisk. Det var fint :-) Vi delte to kager til dessert (jordbær cheese cake og chokolade mud cake (der indeholder både bagt kage, og "flydende" chokolade).

Aftenstemning på torvet. Lun aften :-)
Vi havde lange bukser og jakke med, men det var ikke nødvendigt.

Vi havde hørt om et specielt show på floden. En slags springvand - bare med ild. Det ville køre hver hele time, og klokken var 21:30. Vi var trætte, og gad ikke vente ½ time ... Det blev sporvogn 132, der gik tættere på hjem (2 km). Bussen vi startede med var holdt op med at køre. Vi talte samstemmende om taxa, da vi planlagde hjemturen i byen. Det viste sig vi blev sat af i et lidt øde villakvarter. Vi opgave hurtigt taxatanken, og gik hjem.
Fruen var glad efter en fin dag i byen - og for at se camperen med dens indhold af stol og seng. Hun kom i øvrigt aldrig i de der forretninger :-)

10. feriedag - mandag

Vi nåede netop at forlade pladsen inden kl 10. Annemette havde talt (længe) med et hyggeligt par fra Melbourne, og fået bekræftet, at den plads vi havde udset, også var den bedste. Den gode ting ved det var, at jeg kunne sove lidt mere :-)
Vi tullede rundt på øen (Philip Island), og så de sidste interessante natursteder - og genså pingvin stedet, og tog derpå mod Melbourne, hvor vi er nu.

Blow hole: Langstrakt vandret hule. Bølge kommer ind, lukker hullet helt. Luften i hullet komprimeres, og sender vandet ud igen med større kraft. Man skal ikke svømme i det område :-)

Næste stop var pingvin-parade centeret. Et ret stort sted med shop, cafe, bio, udstilling ...
Her er lidt om øens hovedpersoner.

Pingvindlandgangsstrand. D-dag er hver dag :-)

Tribunen, hvor vi frøs i 1½ time i går.

Lavvandet område på nordsiden af øen (i læ af øen (for stillehavet)). Der er tilsyneladende en del tidevand.

Vi smurte et par ostemadder og spiste udenfor - vejret var jo til det :-)
Fruens lange bukser er et mysterium hun måske selv kan opklare.

Vi gav en brødstump til en måge. Kort efter var der en flok. En af dem brugte meget energi på at holde de andre på afstand. Det lykkedes i øvrigt kun tilsyneladende. Så snart der var en ny luns, var de der igen ...

Næste stop, en badestrand - vist mest for surfere. Pænt store bølger. Se havgusen på dette billede.

Og den anden vej - lidt pænt :-)

Vi fik kæmpet os gennem storbyen, der er noget større end Canberra - og trafikken var helt storby-myldretids-agtig. Pladsen er fin, og solen var dukket op. Det blev til korte bukser, hvidvin og campingstole udenfor camperen. Klokken er nu 19:10, og vi er lige gået ind. Solen var næsten nede, og temperaturen nede på 25 (fra 32). Nu skal vi så småt til at kigge på lidt aftensmad.

Det er meget muligt jeg får sat lidt billeder på turen i aften. Minsandten om der ikke er dækning på "3", og dermed bedre internet. Det gjorde jeg så nu /red. Gad vidst om nogen opdager det ?