Netop ovre på den anden side af broen, gik vi ind på "Visitors Centre" - turistbureauet. Her fik vi kort og brouchurer, og købte en billet til de tre væsentligste seværdigheder på øen. Derpå drog vi straks til den første.
Churchill Island.
Stedet dækker egentlig over en lille ø, der nu er forbundet med en lille ensporet bro. på øen var der en gård, og der er nu tilbygget et cafeteria oma. Gården optræder som en arbejdende historisk gård, og der er en del fugle, husdyr og planter at se. Flot sted, et besøg værd. Maden var fin, og ikke dyr.
![]() |
| En stor vild gåseart. |
![]() |
| Et hjem med klaver (og meget lille kaffestel). |
![]() |
| Tidligt køleskab, der virker ved fordampning af vand (som der står på skiltet). |
![]() |
| Jyske grisebasser. De er klar, hvis kunderne vil have dem sorte. |
![]() |
| Imponerende så flot han kunne lave en tråd. Han havde endda kun øvet sig i tre år. Han kunne lave ca. to ruller om dagen. |
![]() |
| Jeg synes den ser lidt sur ud ... |
Annemette har fået en forkærlighed for disse dyr. De sover 20 timer i døgnet, spiser ikke meget, laver ikke meget, men ser nuttede ud, så det er jo til at forstå :-)
Det er et lille reservat for disse koalaer, men der er også en del fugle i området. Fin oplevelse.
![]() |
| Der var også en del fugle. |
![]() |
| De er ikke store ved fødslen. |
![]() |
| Det lykkedes, lidt heldigt, at fange den gamle med åbne øjne. Det varede kun ca 30 sekunder. |
![]() |
| Denne storfod var da meget sød :-) |
![]() |
| Familiehygge ? |
![]() |
| Sådan en ting (pelargonie ?) har vi vist i en potte. Her som hæk ... |
Sidste mål på vores billet var den "verdensberømte" pingvin-march.
Den var berammet til kl 20 i dag, men vi blev kraftigt anbefalet at være på stedet en time før. Vi var færdige til at køre før, så vi var der 18:30, og kunne sagtens finde en P-plads på plads 4 (som vi tilfældigvis kørte ind på). Stedet lignede et kæmpe cirkustelt, og der var gjort plads til MANGE turister. Vi er jo først på efteråret, men der var faktisk en del. Gætter på, at alle øens turister mødes der, og der er egentlig heller ikke meget andet at lave end netop det på det tidspunkt. Vi sidder så en times tid og fryser - selv om vi havde det varmeste tøj vi kunne finde på. Jeg talte en del med sidedamen, det var hyggeligt. De var fra vestaustralien, og hun kunne fortælle noget om forskellige Au. forhold.
Det hele går ud på, at verdens mindste pingviner går i land for natten på et bestemt sted (og åbenbart et ret forudsigeligt - men varierende - tidspunkt) hver dag! De sover i huler om natten.
De samler sig i grupper, og forsøger at slippe over den ret smalle strandbred i grupper, så de ikke bliver ædt af rovfugle eller andet. Vi så heldigvis ingen ofre i dag. Kl 20 var mørket faldet på, og de første pingviner kom i land.
De er ret strikse med at man ikke må fotografere eller filme - angiveligt for ikke at skræmme de i forvejen ret angste dyr. Vi sad på noget der minder om et teater/stadion tribuner - ret mange mennesker. Senere gik vi ad de træbelagte (og let hævede) stier op mod bilen igen, og var dermed ganske tæt på disse små søde dyr. De virkede ikke vildt opskræmte over at være tæt på mange mennesker - har stadig ikke helt fattet logikken. Jeg måtte i øvrigt gerne bruge min teaterkikkert - der åbenbart ikke skræmmer så meget som en video. Kloge dyr, egentlig ... Det var nu faktisk en fin oplevelse - omend noget kold.
Vi kørte op i byen, og ankom til en Italiensk restaurant 20:55. Tjeneren fortalte, at hun gerne ville tage mod vores bestilling inden kl 21, hvor køkkenet lukker. Vi havde ellers fået fortalt, at de var forberedte på, at man ville komme efter aftenens hovedbegivenhed (som vi endda ikke så til ende), og derfor holdt længe åbent. Det var der nok andre, der gjorde ...
Det viste sig at være ganske lækker mad, og det blev 100$ for os to - helt OK (2x forret og hovedret, 1xkaffe (flat white) og en dessert. dertil ½L vin). Pino's Trattoria, hvis i skulle komme hertil.
Internet har som vanligt drillet - endda har vi først kunne komme på nu. Ved ikke hvorfor, ved bare at det fungerer betydeligt bedre i Bulgarien - hvem skulle have troet det ?
I morgen skal vi gå nogle ture på øen. Enten bliver vi en nat mere, eller vi kører til Melbourne, der ligget et par timer herfra.













Ingen kommentarer:
Send en kommentar