Første skoledag

I dag var min første dag i dykkerskolen. Jeg fik bilen, og Annemette fik et lift på arbejde - og første dag med inspektion (det fortæller hun måske...). Jeg har brokket mig før, men jeg skulle møde kl 8 NSW tid, der er kl 7 QLD tid, og der er en times kørsel derned - og så lige et kvarter i reserve. Tror jeg dropper reserven i morgen, for de åbnede først døren kl 8.
Byron Bay er kendt for sit "hippiemiljø", men også for de fine dykkermuligheder i bugten, og omkring "Julian Rocks", der er naturreservat - også det omkringliggende vand. Vi skal vist nok dykke der senere :-) Selve turen derned er ikke noget særligt, der er motorvej næsten hele vejen.

Mens jeg ventede udenfor døren, fald jeg i snak med et ungt par, som også ventede. De talte pludselig svensk med hinanden - men vi fortsatte nu på engelsk sammen. Det har jeg det egentlig underligt med, men i Australien er det da OK. De var begge IT-studerende fra Göteborg universitet, og havde taget orlov for at rejse bagpack. De skulle videre til Bali om et par uger. Endnu en fyr tilsluttede sig klassen, og så var vi fire. han var canadier. Underviseren var fra Californien, men havde sagt ja til et par måneder i Australien, og var aldrig vendt hjem. Det var vist 7 år siden.... der er altså noget med dette land :-)

Nå.. Kurset startede med en masse papirer. Lægeerklæringer, juridiske ansvarsfraskrivninger.. Derpå så vi i alt tre videoer, og tilhørende multiple choice tests - som vi alle bestod klart!

Frokost (45 min) spiste jeg i selskab med svenskerne. Jeg fik to pies, der åberbart var stedets specialitet. De var ankommet til byen dagen før, så de var heller ikke vildt kendte, men havde dog hørt det. De var helt OK, og til 25 kr stykket.

Derpå var det i gang med at samle udstyr, og tage våddragten på. Derpå i poolen, hvor vi skulle lære en masse praktiske ting - typisk når noget går galt under vandet. Vi var åbenbart dygtige (sagde han), for vi blev færdige før tid, og tog tre ting fra morgendagens program.

Læreren er tilfreds med sin elev :-)

Jeg havde jo klaget lidt over kl 8 starttidspunktet, men han kunne da så berolige mig med, at en af vores dykkerture i det åbne hav starter kl 6:30 NSW tid. Så skal jeg jo bare af sted kl 4:15... Australsk humor er lidt underlig - eller vist snarere meget lig den danske :-(

Man skal ikke altid have lægeerklæring, men jeg skal i morgen eftermiddag. Han forklarede høfligt, at det gjorde de altid med folk over 50. Grmf.

Dykkercenter

Weekend at Moss Manor

Vi var blevet inviteret på landet og besøge Rikke og Bernie Moss, der er gamle kollegaer og venner til Annemette. Bernie var i Danmark og arbejde for et firma, der havde købt et lille dansk firma, hvor Annemette og Rikke arbejdede. Sådan har jeg forstået det i hvert fald. Ved skæbnens ironi, er det sådan set samme historie, der gør, at Annemette nu er her i landet. Rikke fulgte med Bernie hjem - kan man nu forstå det :-) ?

Nå, vores gps og den Australske "krak" var enige om ca 3½ times kørsel, og vi tog hjemmefra, som beregnet, kl 8. Dejlig tur igennem byer og forskellige landskaber, dog egentlig kun på hovedveje. Det var noget inde i landet, og der var således en del bjerge, og tilsvarende runde veje :-)

Vi ankom 12:08, men Rikke fortalte, at det meget vejarbejde var pga. jordskrev, stenskred, regn.. Fx. var en 100T sten landet fra en skrænt ned på vejen. Det havde lavet "lidt ravage".

Det viste sig, at de havde købt 15 ha land, slået græsset på de 3, og bygget et spændende ottekantet hus på plænen. Grunden til man slår plænen er flere:
- man slipper for mange mus (underligt nok)
- højt græs brænder rigtigt godt når der er skovbrand
- slanger kan ikke gemme sig
- flere ? :-)

Vi fik en kort rundvisning (haha - man kan faktisk gå hele vejen rundt), og tog derefter afsted på en fin tur rundt i lokalområdet. Egnen dyrker vin, og formår - med varierende held - af få noget drikbart saft ud af det. Vi smagte forskellige steder - og købte da også lidt.
Første stop var dog en restaurant, hvor vi fik en god middag (med vin), og en formiddabel udsigt over dalen - den lå i 900m højde, var det vist (eller 1000??).

Stedet havde i øvrigt en del sjove skilte, dette var min favorit:

Nogle vinsmagninger senere, vendte vi hjem, og Bernie viste mig "moder redbag". Hun er en stor giftig edderkop -dvs. børn kan dø, voksne bliver "bare" meget syge. (Maja.. rolig, det er bare et billede). Bernie var venlig og vende hende (med en pind), så jeg kunne fotografere hendes karakteristiske ryg. Hun - og billen - er faktisk ret store. Hun havde også en del æg at passe på, og laden var åbenbart beboet af en del af hendes børn...

Rikke havde et meget pragmatisk forhold til stedets dyreliv - som jeg i øvrigt også bifalder: så længe de ikke generer, får de lov at leve. Uønskede dyr i huset generer per definition :-) For tiden er kun mennesker og to katte ønskede, men med tiden skal der udvides med kyllinger og et par køer. Igen ret pragmatisk: de kan levere mad :-)

Vi havde en hyggelig aften, og fik spist nogle gode store bøffer - og applepie med creme til dessert.

Vi havde talt om at gå tur på grunden dagen efter, og det gjorde vi så. De resterende 12 ha er naturgrund, og noget af området omkring floden ha undergået visse ændringer som følge af oversvømmelsen.

Et af de første spændende eksemplarer var denne sorte slange:

Rolig, den er taget med tele fra 3-4 m afstand.
Vi havde hørt om den dagen før, for den var set bevogte indgangen til grunden - andre har drager til den slags, men Moss er mere beskedne :-) Rikke fortalte, at det var helt fint, for den sorte slange var ikke agressiv - på billedet er den da også ved at flygte - og den holdt den brune slange væk, som både er mere giftig (den sorte er dødelig hvis man ikke får modgift i tide...) og den er mere agressiv, den vil forfølge folk. Det anbefales i så fald at løbe HURTIGT! Vi så i øvrigt ikke nogen brune.

Her har selskabet fået øje på en fugl. Landskabet er ret typisk.
Hele selskabet slap uskadt gennem vildnisset - der var lidt "udforsker-stemning" over det, og vi så mange andre interessante ting.

Bernie havde fortalt om et sted, hvor de både kunne byde på god chokolade, og pæne papagøjer. Vi pakkede bilen, og drog dertil. Det var et ganske hyggeligt lille cafe-sted lige i udkanten af et naturreservat.
I får lige en af dem - de var vilde, men der var altid korn. På billedet kan man ikke helt se hannernes klare røde bryst, men jeg synes det er et hyggeligt billede:

Vi tog en gribende afsked, og takkede mange gange for dejligt selskab, og beværtning. .. Og så begav vi os hjemad ad den sydgående vej. Den kørte gennem 100km skov og bjerge, og gik derpå langs kysten. Vi stoppede lige forbi Tweed head, der var flot i solnedgangen - og der var nogle sjove krybdyr. Hjemme gad vi ikke lave mad, så det endte med noget kinesisk take-away. Vi gik tidligt i seng, skulle begge tidligt op (især mig), og var også lidt trætte efter en dejlig weekend med mange indtryk.

Dejlig weekend

Dejlig, men lang. Faktisk så lang, at jeg ikke har energi til at skrive om det nu. Vender frygteligt tilbage :-)

Fredag, weekend :-)

Vi har åbenbart været i denne lejlighed halvvejs af tiden, for de har lavet midtvejsrengøring i dag. Det skete naturligvis i den ½ time jeg var ude at købe ind. Nå, jeg klarer nok at gå glip af den oplevelse :-) D. 11/2 flytter vi fra lejlighed 1a til 4b - fra 1. til 4. etage. Vi får som nævnt et værelse mere (til hvad ??), og formentlig en bedre udsigt - der ellers ikke fejler alverden - lidt mere vand, tror jeg dog der kommer i horisonten :-)

Fruen havde bestilt bøf til i aften. Jeg købte friske advokadoer og store rejer til forret. Bøffer (2 x godt 500g), røde kartofler, gule squas, grønne asparges - der var noget større end vanligt og is til dessert.
Da fruen arriverede efter endnu en hård arbejdsdag kom dagens første større beslutning: skal vi i poolen før eller efter vi har været hos Dan ? Det blev efter...
Af sted til Dans: http://danmurphys.com.au/dm/home, der er den anbefalede bottleshop. Ja, sjovt nok har de kun alkoholiske drikke i særlige butikker. Det har vi kun set i Sverige (systembolaget) ellers. Jeg ved faktisk ikke hvorfor - der må researches lidt. Vi er nu ikke indtil videre blevet afkrævet nogen dokumentation for at vi fx. er over 18 år :-) Den butik var bare VILDT stor - og kun med vin og øl og "drinks" i form af rom/whiskey-cola på dåse eller f laske, og naturligvis diverse former for sprut. Billigt er det ikke. Vil gætte på, at Australien har en bevist alkoholpolitik - mere research.

Hjemme igen, hurtig omklædning, og i poolen. Jeg skulle teste min nye dry-bag og andet udstyr. Det er altså også godt at få vasket dagens sved af kroppen - giver en dejlig tør (mindre klistret) fornemmelse. Både mobiltelefonen og nøglerne overleve turen i den vandtætte pose (jeg havde testet den inden med et stykke køkkenrulle i en gryde med vand), og jeg fandt den rette snorkel til min maske. Den nys indkøbte faktor 50+sol-trøje var også umærkelig at have på, og dykkerhandskerne helt OK. Alt OK altså :-)

Fruen var nu sulten... Behovene kommer i en tæt strøm, og i rækkefølge. Heldigvis tager det ikke lang tid at anrette advocado og rejer, der bare skulle være kolde (de var røde allerede i butikken). Vi havde også lidt aioli til - det kan jeg godt lide :-)
Advokadoer vokser her omkring, og de smager altså bare bedre, når de er friske. Billige ? Nej.. godt 10 kr stykket, men absolut prisen værd :-) De store rejer var til gengæld 10$ (55 kr) per kg, og det er da billigt. Gynger og karruseller...

Vi havde købt en "sparklin red" hos Dan. Jeg tænkte kølig rød lambrusco, varm terrasse :-) Det var faktisk en shiraz rødvin med bobler. Den smagte dejligt, men Lambrusco var det ikke. Tror nu godt jeg kan vænne mig til det :-)

Nu ligger hovedretten og venter, kunne godt ske, den kommer til at vente længe.

Jeg har lovet et afsnit om øl... Tror jeg er ved at bakke ud af det løfte. Der er simpelthen så mange slags at få her. Se bare denne væg fra Dans:

Så mange øl, og så kort tid ...

Bemærk her, at de sælger kasser med 24 på tilbud til 225 kr, en lille 10er per styk. De sætter dog også et lille skilt, der siger, at hver kunde kun må købe fem kasser. Sikke et renderi, skal man virkelig komme hver dag ???
Nu er det mørkt igen:

Lang torsdag

Endnu en dag foran fjerneren - og Annemette på arbejde, naturligvis. To stk. dame semifinaler - hvor Caro desværre tabte til Na Li :-( Hun spillede nu heller ikke specielt godt, jeg synes ikke hun ville noget med sine bolde - ud over at sende dem tilbage. Og det gik ikke mod Na Li.. TV-dag passer i øvrigt fint til min nye røde hudfarve.

Annemette kom hjem lige ved Matchbolden i den anden semi.. Vi forlod ret hurtigt huset, for at køre til Sportys warehouse (http://www.sportyswarehouse.com.au/watersports), der (som navnet antyder) er en større butik med sportsudstyr. Jeg købte en vandtæt taske, til at have mobiltelefon, nøgler ol. i, når jeg skal i vandet alene. Ikke godt at have sådan noget liggende uovervåget på stranden - desværre. Fik også en solbeskyttende trøje, faktor 50+, og et par dykkerhandsker - som anbefalet af den søde dame i butikken.
Annemette købte også en sol-trøje som min, men den kostede 150 kr mere, men så står der også speedo på. Hun købte den oven i købet i samme butik, bare en anden afdeling. Vidste ikke hun var sådan et modedyr :-) En ny badedragt smuttede også med i hendes indkøbskurv. Torsdag er der åbent til kl 9, normalt kun til 17:30.

Bagefter kørte vi i til centrum af surfers paradise (byen). Godt vi ikke bor der. Masser af restauranter, STORE hoteller, virkelig en turistby - og det er ikke et godt ord i vores ordbog. Lidt for "plastik". Nå, efter lidt vandring omkring, fandt vi en købmand, og købte ind til aftensmaden. Det var lidt dyrere end ude hos os, men ...

Jeg ser jo en del tennis, og det er bedst fra en reklame-station (7eren). Kommentatorerne er gode. Jeg er dog ved at blive svært irriteret over disse reklamer. Det er de samme hver dag, hver pause - og der er jo pause for hvert 2. parti.. Det er fgm! mange ens reklamer... Jeg gider ikke se dem, og smutter et andet sted hen, men 1 minut er for kort tid til at starte noget andet. Meget frustrerende!
Sjov udvikling på turneringen i år. Både hos mænd og kvinder er finalen uden nr 1 og 2....
På søndag er det slut, det bliver fint :-)

Må hellere lige rydde lidt op, der er midtvejsrengøring i morgen.

Anden mandag

Så var det arbejdsdag igen efter fridagen i går. Der var lidt uenighed om, hvorvidt det føltes som vi kun havde haft en halv weekend eller om vi var udsat for en uge med to mandage. Nå, men alle havde jo travlt, så det var hurtigt glemt.
Og så er der igen lidt fra dyreverdenen. To af mine danske kolleger begyndte pludselig at hoppe rundt og daske i gulvet - der var en stor kakerlak på kontoret.. De fik den og den røg ud.
Lidt senere sad jeg alene inde i et mødelokale og sorterede nogle papirer, da jeg hørte en klikkelyd og da jeg kikkede op løb 2 firbensagtige dyr rundt på væggen. Jeg stak hovedet ud af døren og sagde "there are animals in here" :-) Straks kom en australsk mand til hjælp og så var de selvfølgelig væk. Men han fandt et hul i hjørnet og ja, der var den ene - det er en lille gekko, den er harmløs... og så gik han igen.
Og så blev jeg spurgt om jeg vil være med på et lille eventyr i morgen - arrangeret af husets 2 største madører, tror jeg. De ville købe "code of arms" (våbenskjolds) pølser til frokost i morgen. Jeg ved ikk ehvad det er for et våbenskjold, men pølserne er lavet af krokodille, kænguru og emu og noget andet tror jeg - jeg er nok lidt klogere i morgen.. For selvfølgelig skal jeg da være med til det.
Da jeg kom hjem fra arbejde kørte vi ud i en sportforretning, hvor jeg fik en ny badedragt og en tshirt med faktor 50 og Freddy fik en lang snak med en dykkerdame og fik købt nogle ting til næste uge, hvor han skal på kursus. Derefter gik vi in lille tur i Surfers Paradise, handlede lidt mad og kørte hjem.
Og sådan gik endnu en dag i paradis :-)

Australia day

Som nævnt, havde Annemettes arbejde arrangeret en sammenkomst. Der var "den danske familie", og to Australiere. Der skulle have været 3, men han var røget i et bil-uheld, og var kommet til skade - ikke meget slemt, men slemt nok. Jeg havde ellers glædet mig til at møde ham, som Annemette havde beskrevet som "Crocodile Dundee" i levende live. Det var berammet fra 10-14. Vi mødtes på plænen ved stranden (der løber en smal græsplæne langs hele stranden), ikke helt det oprindelige sted, hvor der var optaget, men lidt længere nede ad gaden. Vi besluttede dog at flytte op til Helles lejlighed, der ligger i stueplan, og har have. Det var noget med grillen, der var gået spunk i. Nå, det var helt fint, og vi fik glimrende pølser og bøffer i sandwich. Dertil nogle få medbragte øl.
Det er i øvrigt noget politiet går op i (ligesom hastighed ved bilkørsel). De patruljerede ivrigt langs stranden. Sidste år havde der været sammenstød mellem unge fulde, og politiet. Det er forbudt at drikke alkohol på offentlige steder (ud over barer ol.). Da Australia day går op i barbecue, øl og hygge, kan det jo give lidt arbejde for politiet. Folk var nu ganske "normale" - jeg så dog en enkelt synligt påvirket ung mand (teenager tror jeg).
Efter maden gik vi til stranden - nogen havde været i poolen inden, der er bedre til de små børn. De hyggede sig nu også i sandet. Bølgerne var vanligt "grumme", men - synes jeg - sjove at kæmpe med. De vinder dog systematisk - og så er man pludseligt langt tættere på kysten. Det er som vesterhavet på dets mere vilde dage - blot altså 25 grader :-) Vesterhavets "surfers paradise" er vist begrænset til jammerbugten....
En times tid senere ville Annemette hjem. Hun syntes det brændte, og var også bekymret på mine vegne. Lidt forundret over fruens overfølsomhed, gik jeg dog med hjem. De mere erfarne/hærdede blev tilbage.
Det skulle dog vise sig, at fruen havde set rigtigt, for vi har fået rød farve hist og her. Ikke noget der gør ondt - endnu i hvert fald. Faktor 30 solcreme er åbenbart ikke helt nok. Må dog hellere passe lidt ekstra på i morgen.

Australia day fylder naturligt nok en del i TV. Parader rundt omkring, militære hornorkestre.. Også glimt fra mod-arrangementerne. Australia day er jo fejringen af Cooks landgang ved Sydney i 1788, "first fleet". Det var der de indfødte "blev opdagede", og det engelske styre startede - og det har til tider været ret grumt. Selve føderationen af det samlede Australien var først 1/1 1901, og det fejrer man vist ikke.
Sportsligt fejrede fodboldlandsholdet dagen med en storsejr mod Pakistan i de Asiatiske mesterskaber.
Der var også en cricket-kamp mod england.. Nu starter den sidste kvartfinale Nadal - Ferrer, mon ikke Nadal lige "kan snige sig forbi" sin landsmand ?
VM i håndbold fylder ikke noget overhovedet, end ikke da DK slog Australien (med rekordstore 35 mål) - så det må vi følge på nettet. DK vandt jo mod Sverige :-) - og skal møde Spanien i semifinalen.

Tirsdag 25/1

Tja, egentlig er der ikke meget at skrive hjem om for i dag, men nu er det jo en dagbog...
Jeg set tennis hele dagen - Caro vandt heldigvis :-) "The fed" havde en lettere kamp end ventet...

Jeg fik dog også lige taget mig sammen til at tilmelde mig "open water" her:
http://www.byronbaydivecentre.com.au/dive-courses/
Det starter på mandag. Bliver sjovt at "komme i skole" igen. Stedet er 81.3 km syd for vores hjem, det tager ca. en time - foruden, at de har sommertid i NSW (New South Wales), og det har vi ikke i QLD (Queensland). Det betyder endnu en time før op... Jeg har det meget bedre, har ikke hostet noget særligt de seneste dage :-) Satser på at det er helt ok på mandag. Min tilmelding er i øvrigt ikke bekræftet.

Vi er inviteret til "Australia day" i morgen - nationaldagen (jaja, du havde gættet det...). Egentlig er nationen grundlagt 1/1-1901 - før var regionerne mere selvstændige, så det er lidt underligt. Dagen markerer da "first fleet" ankom, dvs. den første lille flåde med engelske straffefanger. Dagen er kontroversiel af samme grund, da det jo samtidigt markerer starten på det engelske overherredømme, og starten på enden for den indfødte kultur. Den er i øvrigt ikke helt død endnu - men den lugter sjovt :-) (Frank Zappa).
Nå, nationaldagen fejres med familie og venner, med øl og barbecue. Annemettes firma inviterer, men det er mest danskerne, der kommer - desværre, men forståeligt nok. Til gengæld skal det foregå 100m herfra. Vi skal medbringe øl, så vi var i den lokale bottleshop og købe lidt ind.
Hjemme var vi hurtigt i poolen, og derpå et glas hvidvin på terrassen - dvs. ½ glas, for det blæste for meget.
Fin tradition med lige et dyp efter arbejde.

Vandretur på Burnleigh Head

Puha.. Hjemme og med trætte fødder - men lad os hoppe tilbage til starten.
Det er mandag, den mest hverdagede af alle hverdage, og jeg er atter alene i huset. I dag havde jeg dog besluttet "lige at gå" på opdagelse til Burleigh Head langs stranden.
http://maps.google.com/maps?t=h&hl=da&ie=UTF8&ll=-28.087807,153.45068&spn=0.049749,0.052099&z=14

Pakke dykkerbriller, snorkel, badehåndklæde, den fulde foto-udrustning, og min vanlige taske.. Stranden var sit vanlige jeg, og der var folk - tilsyneladende flest voksne med børnebørn. Annemette fortalte (da vi begge var kommet hjem), at dagen i dag er første skoledag.
Da jeg ankom til stranden ved Burleigh Head, så jeg en del surfere i vandet, og satte mig for at tage foto og video af det. Måske var det faktisk en slags opvisning, for jeg havde set en reklame for noget surf på TV.. Jeg SER ikke rigtigt reklamer, så det var ikke ret præcist husket.

Jeg skyldte jer et billede af en ibis, der gik rundt blandt folk ved stien ved stranden...

Det kan godt ske de er almindelige her, og skadedyr, men jeg synes nu den er sjov :-)

Videre fra stranden, og op i en skov på en bakke. De havde lavet en smal sti rundt, og sat nogle skilte op - det var en officiel naturpark. Jeg gik langsomt rundt og kiggede efter mulige dyr at fotografere. Fangede da også nogle, bla. denne ret store fugl, der ikke virkede særligt skræmt over at møde mig.

Disse er måske samme art - hun/han ?
Det var ret spændende at vandre rundt, og jeg så mange interessante ting: træer, spindelvæv med tilhørende bygmester, udsigter, andre fugle - der dog ikke gad stå stille længe nok :-(

Jeg kom ned til en lille strand ved en flod-udmunding. Her var der også en del badende - der var ingen bølger.

Jeg fulgte stien langs kysten "hjem" til stranden, og gik langs stranden hjem igen. Jeg fandt desværre ikke stedet, hvor jeg kunne deponere mit samlede udstyr og bade, så jeg traskede bare hjem - troede jeg. Det var her jeg fandt ud af, at vores hotel har en tvilling på 2. avenu - vi bor på 6. Fruen ringede, formentlig noget forundret over at finde lejligheden tom, men da var jeg nær hjemmet igen.

Med trætte fødder, og generelt lidt svedig, var næste logiske skridt en tur i poolen - sammen med Annemette.
En velfortjent øl (vi deler stadig - er ved at smage os igennem et udvalg).

Nu er kl 18:30, og aftensmaden skal laves.

Shoppetur

I dag sov vi længe (nogen længere end andre :-)).
Freddy havde hørt om Australsk bacon og vi havde aftalt at spise og og bacon til morgen - det blev så til brunch, men det blev det ikke dårligere af.
Jeg havde fået hjælp af mibe danske kollegaer til at finde det indkøbscenter, som vi forgæves kørte og ledt efter forleden. Så der kørte vi ud - Robina Town center, hedder det - puha det var stort og der var MANGE tøjbutikker. Freddy har kun fået et par shorts med og det var dem han fik i julegave og som passede fint da han prøvede dem 1. juledag, men nu er de lige store nok... så vi skal igang med noget elastik eller livrem. Nå, i dag fik han et par nye pæne shorts, så der er noget at skifte med.
Vi var der vist tæt på 3 timer, men fik så også handlet mad.
Ellers har det været en stille og begivenhedløs søndag, men man skal jo også slappe af.

Lørdag, nu som feriedag

Efter en hyggelig fredag aften, hvor vi fik lagt plan for i dag, var det tid at udføre. Det startede lidt skævt ift. planen, da den var 10 før vi kom af sted, men hvad så... Vi kørte op ad Pacific Highway - jeg kørte. Annemette er bedre til at holde styr på kort, og jeg havde ikke kørt så meget her. Vi havde fundet - og fået anbefalet - en tur. Den startede som sagt med at køre langs kysten, igennem Surfers Paradise med dens mange høje hoteller, og første sted var et deltaområde, hvor der altså var mange floder og øer. Mange tilsyneladende rige mennesker havde bygget store huse med dobbelt - eller trippel - garage, og direkte adgang til en flod, hvor man passende kunne parkere en stor motorbåd. Vi kiggede lidt på vandstanden, men den så nu ikke ud til at være over normal, sådan gættet ud fra kystlinien, vegetationen osv.
Vi kørte lidt rundt i området, mens vi ledte efter et sted med en udsigt. Det vi så var et stort villakvarter, og det kan de så kalde Paradise Point eller Hope Island - det så ret ens (og flot) ud.

Vi fulgte vejen langs floden Coomera ind i landet, og kom til den anden destination: Tamborine Mountain. Vejen var en typisk bjergvej med mange sving, og en del "ups & downs" - stigninger og fald på 10-15%. En særlig udfordring med automatgear i øvrigt. Det normale køregear D bremser nærmest ikke. Der er et 1. og 2. gear i bilen, men 1. er for lavt, og 2. bremser ikke nok, så jeg måtte bruge bremsepedalen en hel del. Det blev dog ikke så meget, at den blev for varm - og dermed uvirksom.

Tamborine Mountain er et helt område, egentligt. Der er flere naturparker. Det er et subtropisk område, så - fik vi at vide af en Canadier, der havde boet i området i 15 år - de kan dyrke advokadoer og andre "tropiske" frugter, men også hindbær, der jo normalt vokser i tempereret klima. Vi fandt en "sky walk". Det var en vandresti i en regnskov. Egentlig er den lagt op i trækronehøjde for at skåne skovbunden for masser af turisters fødder, men der giver også en ny vinkel på skoven. Win-win :-). Jeg synes det var enormt spændende, og jeg var nærmest på jagt med mit kamera - og skiftede linser ustandseligt. Fik også taget "et par stykker" :-)
I skal da lige have et par:

Dette firben var god til at stå stille, så fotografen har gode kår :-)

Sommerfugle var der en del af, men de var ikke lette at få til at sidde stille. Denne må dog have tabt pusten et øjeblik :-) Der var nogle pænt store eksemplarer ibland i øvrigt.

Næppe de flestes kandidat til en skønhedskonkurrence, men ... interessant...

Lidt pænere ik' ?

Og lidt mere fra planteriget.. Der var mange flotte træer og bregner - og temmelig rodet egentlig.

.. og igen. Her er det roden i baggrunden :-)

Nå, selv en god langsom tur i en regnskov har sin ende, og vi kørte endnu et par km, til fruen (der nu var i direkte kommunikation med sin mave) fandt et skilt, der henviste til en restaurant.
Annemette valgte tasmansk laks, der vist da nok var mums. Jeg valgte også fisk, men af en - for mig - ukendt slags:http://en.wikipedia.org/wiki/Barramundi.
Den er dog ret almindelig i Australien, sagde den søde servitrice (da hun kom med den). Undervejs tænkte jeg på det lidt pudsige i at sidde oppe i bjergene (der i øvrigt kun er ca. 500 m høje) i en tropisk regnskov og spise fisk. Omvendt... Hvad lever der egentlig i en regnskov, som vi spiser ? De andre muligheder (fx. kanin og bøf) var da ikke mere hjemmevante i området.

Vi kørte endnu et par km, og kom til en lille - ret turistet - by (Eagle Hights), der mest var små butikker langs et par store veje, der mødtes i en rundkørsel. Det var her vi mødte Canadieren fra før. Vi gik rundt, så en masse mere og mindre interessante ting, men valgte at køre hjemad. Vi ville gerne have haft is, men det så vi ikke som vi ville have det ("hjemmelavet"), og de lukkede i øvrigt (kl 4)...

På vejen hjem så jeg lige en is-butik ude "midt i intet", og fik styret kareten derned. De lavede en slags nødder Macadamia hedder de http://macadamia.dk/index.php. Jeg købte en pose, men har ikke smagt dem endnu. Vi fik vores is, og fandt en terrasse, der endog kunne byde på en flot udsigt over skovene og helt ned til surfers paradise. Her burde jeg bringe et af de billeder jeg tog, men desværre yder de slet ikke udsigten retfærdighed.

Videre hjemad, vi var mætte af indtryk, så den sidste halvdel af den planlagte tur må være en anden gang - på lørdag ? Vi så en gård med lamaer, noget flot natur, fik kørt på små veje - det holder vi begge meget af.

Jeg hoppede nærmest direkte i poolen, da vi kom hjem. Underligt nok ville Annemette alligevel ikke ?? Det friskede dejligt. Og så lige den der øl på terrassen (egentlig delte vi en, men...).

Nu er der tennis (Stosur tabte overraskende til Kvittova). Vi tog endda bøf og rødvin som TV-dinner imens. Lige nu er Nadal i kamp mod endnu en Australier, der formentlig ender med at tabe. 18 år og oppe mod nr. 1 er nok lige i overkanten - det går dog overraskende godt, må man sige.

Fredag - weekend coming up :-)

Annemette var frisk, og tog tidligt på arbejde. Det er åbenbart Australsk stil om fredagen: tidligt på arbejde, tidligt hjem.
Det endte med, at hun kom hjem kl 16:45 - marginalt senere end normalt: "jeg var lige godt i gang...".
Det betød så igen, at vi ikke kom i det der center, der lukkede kl 17:30 :-(
Nå! Vi spadserede ned i det lokale, og købte et par gode bøffer og lidt vin ol., og har haft en hyggelig aften herhjemme. Oliven (med feta) og hvidvin på terrassen i solnedgangen, planlægning af i morgen. Det ligner en pæn lille køretur ind i bjergene - der ikke ligger langt inde i landet. Jeg glæder mig til at se den lidt mere vilde natur, og et par nationalparker. Dem er der i øvrigt mange af - de har plads!

Jeg havde glædet mig til en tenniskamp, men Venus Williams måtte jo stoppe med det samme. Hun var jo totalt invalid.

Min hoste er ikke så slem - håber jeg snart er "dykke-klar" :-)

Annemettes bil

Nogen har spurgt om bilen. Det er en Nissan Tiida, der her er en lille bil. Det er en 1,8 motor, og der er automatgear - til Annemettes store glæde :-) Vi synes den passer fint, men vi skal jo heller ikke køre rundt ude i vildmarken.
Her er et (halvskidt) mobil-telefon billede fra parkeringskælderen - vi har fast plads.

Vi var ude at køre rundt i området for at lede efter et bestemt indkøbscenter. Det lykkedes faktisk ikke, selvom vores gps kendte hele tre af det navn. Det havde tilsyneladende navn efter en bydel...
Annemette må have et kort med, og få nogen til at sætte et X.
Vi endte med at købe "fish'n chips", der - ligesom i UK - er en slags national spise. Det kostede 130 kr for en familiepakke, men der var også til en solid frokost i morgen til overs. Det var i øvrigt lavet på stedet ud af friske fisk, der lå i køleren, og det smagte fint.

Fredelig dag

Dagen i dag har ikke budt på det helt store. Jeg har startet en opgave med at kortlægge regionens seværdigheder, og finde ud af hvad jeg skal se alene, og hvad fruen vil/kan være med til. Det tager lidt tid...
Vi tog til stranden og hoppede i bølgerne - jeg prøvede at snorkle, men det gik egentlig ikke. Jeg troede, at vand ville være vandret! Bagefter nåede vi i poolen, og fik skyllet saltet af inden det trak op til regnvejr og torden. Der kom en kort, men heftig skylle. Derpå en række mindre byger... De truer stadig med thunderstorm, men det ligner, at det kommer sydligere.

Et billede fra mit dykkermaske-kamera :-) Ikke hver dag Annemette kan lokkes i så store bølger..

Vi havde købt lam (og røde kartofler) i går, så det måtte vi jo så anskaffe en rødvin til at ledsage. Det er faktisk ikke billigt på trods af, at det jo laves her... En mellemklasse rødvin koster ca. 15$ - det ligner 80 kr. Købte også 5 forskellige øl, skal jo have lavet et indlæg om øl :-). De koster hurtigt 15 kr stykket, men de smager godt :-)

I morgen skal vi nok til et andet indkøbscenter, der er blevet anbefalet. 2 måneder er ret lang tid, så vi kommer hurtigt til at mangle småting (krydderier, dåser til madrester osv. osv.) - og så er det jo altid sjovt at se andre landes udvalg i varer, prisniveauer osv. Ellers bare: endnu en hverdag.

Fredelig dag, og sjove dyr :-)

Jeg prøver stadig at bekæmpe en irriterende forkølelse, jeg stadig tror kommer fra flyturen fra Singapore. Mine alene hjemme dage kan jeg derfor kun bruge på huslige ting (indkøb fx.), og planlægning - foruden en masse TV-tennis. Australian open dækkes pænt. Til gengæld ikke et ord om håndbold VM.
På vej hjem fra indkøb i går, var der pludselig en stor storkeagtig fugl med sort hoved, og (overvejende ?) lys krop. Jeg tog et lidt dårligt billede på mobiltelefonen. Annemette siger, at hun har hørt, at de er meget almindelige, så jeg får nok en chance mere.

Dette insekt løb ind ad den åbne dør i nat (der er stadig ret varmt om natten, så det er rart med lidt luft). Når sådan en ting kommer trippende hen ad gulvet, kan den godt overdøve lyden fra en tenniskamp. Den ser sådan ud - i vores gardin. Den var knap 10cm stor i kroppen, og kunne overraskende nok flyve (svæve ?). Jeg troede det var en kakerlak - og det er det vist også. Google fandt næsehorns-kakerlakken, der er verdens største.

Når jeg kommer mere til hægterne, skal jeg ud på fotosafari, og forhåbenlig finde andre spændende skabninger.

I går kørte jeg jo med en kollega til og fra arbejde og hun tilbød det igen i dag. I går aftalte vi, at jeg bare skulle sende en sms, hvis jeg ville med, for hun kunne godt huske hvordan det var. Jeg havde en idé om, at Freddy og jeg skulle tage turen frem og tilbage senere i går, så jeg kunne prøve med en bisidder, men det blev ikke til noget - ingen af os gad.

Nu er jeg jo ingen kylling, så jeg besluttede selv at køre, så med GPS´en som bisidder begav jeg mig ud i morgenmylderet. Det med at holde sig i den rigtige side af vejen er egentlig ikke det store problem, der er masser af skilte og pile og der er midterrabat på de fleste veje. Og så det jo ellers bare om at følge efter bilen foran.... Det store problem er at det er byttet om på placeringen af blinklyset og vinduesviskerne - blinklyset sidder til højre for rettet, og det er svært. Jeg har godt nok fået visket vinduer mange gange i dag.. :-) Tænk så også, hvis bilen ikke havde haft automatgear og jeg skulle skifte gear med venstre hånd, puha, det havde ikke været sjovt. Men jeg er meget stolt over at det gik så fint både frem og tilbage igennem myldretid og vejarbejde.

Det var 30 grader i morges da jeg kørte på arbejde og det blev et ukendt antal grader varmere i løbet af dagen. I eftermiddag blev det overskyet og en kollega checkede vejrudsigten og den stod på storm, regn og torden mest ved Brisbane (de mangler jo også vand nu ...:-)), men også nede ad guldkysten, hvor vi er. Men her kl 21 er der stadig stjerneklart ud over vandet, men det har nok regnet lidt inde ved bjergene, for der var godt nok sort tidligere.

Dagens vejr

Jeg glemte at fortælle, at der idag har været sol fra en næsten klar himmel og ca 30 grader (Celsius) :-) Men det er en farlig sol - når vi derhjemme har max UV index på 6 i højsommeren, så ligger den herneden mellem 16 og 20. Så man bliver simpelthen grillet, hvis man glemmer sin faktor 30. Man tror ikke det kan være rigtigt men det er ozonlaget som er mdeget tyndt hernede.

1. arbejdsdag

Ja, nu kan jeg endelig få et ord indført :-)
Jeg blev hentet i morges kl 9 af en sød kollega, som bor på det næste hjørne. Hun havde tilbudt et lift, så jeg kunne se ruten og det var meget rart, at jeg ikke skulle ud og køre i den forkerte side i myldretiden. Men efter at blive kørt frem og tilbage i dag har jeg fint mod på at køre selv i morgen. GPS´en kan jo hjælpe hvis det går galt.
Jeg fik en rundvisning på "sitet", som vi kalder det og mødte en masse mennesker, som jeg ikke kan huske hvad hedder - de vigtigste 4, som jeg skal arbejde mest sammen med, fik jeg dog lært i dag.
Jeg er allerede igang med opgaverne, som jeg jo har forberedt hjemmefra, så jeg ved hvad jeg skal lave. Det var meget let at snakke med folk og bevæge sig rundt i bygningerne, men der er meget trangt med plads og bygningerne er ikke så nye, men det vænner man sig til. Det sværeste er nok det med at skulle have madpakke med - det er jeg ikke så god til.
Vi kørte derfra igen kl 15, så det var en kort dag, men jeg er alligevel noget brugt, søvnrytmen er stadig ikke på plads og kombineret med nye menneser og nyt sprog så var der ikke mere krudt i kanonen.
Da jeg kom hjem lokkede Freddy med en tur i poolen og det var godt nok dejligt. Jeg er jo ellers ikke så meget for at plaske rundt i alt det vand, men med de her temperaturer kan jeg godt være med :-) Måske skulle jeg gå så vidt som til at købe en ny badedragt..

Charlotte, du spurgte til oversvømmelsessituationen.
Da vi fløj ind over Brisbane var det blevet mørkt og vi kunne kun se en masse lys og nogle mørke områder - ikke rigtigt noget vand. Men det er rimeligt slemt. Der er en nyhedskanal som sender Flood News 24 timer og der ser vi dels de utrolige ødelæggelser der er dels de hjælpsomme mennesker, som stiller op for at rydde op i de ødelagte områder.
Som nævnt mærker vi det kun ved, at der mangler nogle friske varer i supermarkedet og vist også ved at vandstanden i havet her udenfor er usædvanlig høj og bølgerne noget vildere end de plejer (ved ikke om det hænger sammen). Dødstallet er oppe på 20 nu og jeg ved ikke hvor mange, der stadig er savnede. Der er stadig en del, der mangler strøm.
Måske kan du til uddybe, Rikke, du bor jo midt i det....

Søndag - nu med Annemette :-)

Vi vågnede begge tidligt, som sagt, men Annemette valgte at sove videre til 10:30, jeg tvivler på, at det kan forklares ved gårdsdagens sammenkomst. Måske bytter man døgnrytme når man bytter klode-halvdel ??
Jeg kunne så passende lægge planer, og det blev til morgenmad/brunch på terrassen, og derpå en tur til et større - og delvist udendørs - indkøbscenter. http://www.pacificfair.com.au/ - min debut som chauffør her, 2 x 5km. Jeg ville gerne have et lokalt telefonnummer - og en del andre småting skulle vi også have fat i. Det fyldte en større indkøbsvogn, da vi var færdige.
Hjem, hvile de lidt ømme fødder, en øl på terrassen - glimrende øl de har hernede, men det har jeg jo lovet et temanummer om :-)
Så kunne vi endelig komme helt ned til stranden. Det har blæst en del i dag - nok en af de to cykloner, kunne jeg tro, der spøger i det fjerne. Bølgerne var større end vanligt, så det meste af stranden var uden badning. De anbefaler kraftigt, at man kun bader, hvor der er livredere.

"Vores hus" og stranden i dag.

Vandet er dejligt varmt. Vi var faktisk i begge to, for mens vi gik langs vandet, kom der pludselig en overraskende stor bølge - og så var vi (og mit kamera) våde - heldigvis mest os :-) Vi tørrede i øvrigt ret hurtigt. Jeg besluttede at hoppe ud og lege i bølgerne sammen med de andre på det lille sted, hvor der var opsyn og OK flag. De var ganske kraftige, må jeg jo nok indrømme - både indad og udad.
Hjemme ventede vores T-bone. Ganske mange ting er dyrere end i Danmark, men kød er noget billigere. Hvis Annemette får forvildet sig ind hos slagteren og siger "to gode bøffer", vil han svare 200,-kr, og levere to gode bøffer a 250g. Her kostede vores gode T-bones ca. 50,-kr tilsammen. Godt man ikke er vegetar.

Solen gik smukt og planmæssigt ned 19:15, og nu er der sort som natten. Vi bliver nok ikke længe oppe - og Annemette skal jo starte på hverdagen i morgen. Gad vidst hvordan det bliver ?

Søndag, og igen tidligt oppe

Vores døgnrytme er mere Australsk end ventet. De går tidligt i seng - det bliver mørkt ca. 19:15, til gengæld er der mange, der er oppe med solen. Den er så småt ved at dukke op her kl 5. Vi har været vågne længe, men ville egentlig gerne sove... Hmmm.

Efter frokosten i går ville vi lige hvile lidt, før en tur langs stranden ved 14-tiden. Det endte med sove til ved 16-tiden. Så blev det pludselig til bad osv. så vi kunne være hos Kasper kl 17. Han bor på 6. sal i en vild lejlighed med glas over det hele, og udsigt over hav, land og by. Det tog lige pusten fra mig - og det måtte jo altså fotograferes :-) Han bor ved det næste gadehjørne, så turen dertil var til at overkomme :-)
De øvrige gæster ankom, Annemettes nye kollegaer med familie. Der var et par, tre single piger - de to med børn, den ene var veninde til parret, men var lige flyttet lidt ind hos Kasper, så de kunne tage på stranden. Det er længe siden jeg har været sammen med så mange børn i den lille alder, ca. 5 år vil jeg skyde. to drenge, to piger.

Efter en rosevin (med og uden bobler) og lidt canapeer, gik vi over vejen, og ankom til Surf klubben. Det er åbenbart Australiernes foretrukne måde at gå i byen på. De får statsstøtte, og har også monopol på at ligge "i vandkanten". Til gengæld er det billigt og uformelt. Man skriver sig ind som medlem eller som gæst sammen med et medlem. Læser det printede menukort, der åbenbart holdes ret konstant, og går til en skranke for at bestille mad. Så går man i baren og bestiller drikke, venter ved bordet hvor maden serveres. Det var godt, og ret billigt. Jeg fik lammekottelet med bacon og grøntsager til $17 (kurs ca. 5,5). Der var mange familier, og et generelt højt lydniveau - inklusive et live-band i lokalet ved siden af. Det lukker ved 23-tiden, men vi gik nu lidt før. Bor man et par kilometer væk, kan man tage en gratis bus hjem. Vi gik en KORT tur langs stranden, og var trætte efter endnu en god dag.

I får lige udsigten til Surf Klubben fra Kaspers lejlighed.

Cykloner mærkede vi ikke meget til :-)

Fremme efter en lang rejse

Sikke en tur! Jo, alt forløb nogenlunde planmæssigt, og uden problemer, men den er altså lang.
Vi kunne ikke sove, og vågnede begge lidt før 6 torsdag morgen (13/1) - i sig selv noget usædvanligt. Det gav en ganske rolig morgen til den taxa, vi havde bestilt, ankom planmæssigt kl 8:30. Vi havde tænkt 1 time til lufthavnen, men trafikken var helt OK, og det tog 40 minutter. Ups tænkte jeg - som det fremgår snart.
Vi havde checket ind via nettet tirsdag eftermiddag, så det var egentlig bare at få vejet kufferterne ind. Hun var vist ikke helt sikker i systemet, for det var åbenbart et stort problem, at vi skal flyve hjem fra Sydney... Næste problem kom da vægten sagde 7 kg for meget. Heldigvis havde Annemette fået sit firmakort, og de ville gerne sponsere overvægt på til 20kg. Generøst, da hvert kg står i 350,- kr. Lidt pudsigt egentligt. De interesserer sig ikke for den overvægt "man" slæber rundt med på maven. Det skulle betales et andet sted, hvor endnu en under oplæring sad med sin lærer som backup. Tilbage i køen - for der var noget underligt med Annemettes billet - men det blev klaret. Her dukkede Onkel Bent pludselig på, og Ghita i samme sekund. Dejlig overraskelse. Ghita havde meldt det til mig, derfor min bekymring omkring vores lidt tidligere ankomst - det løste jo så sig selv via de administrative problemer. Vi fik taget en gribende afsked, og begav os op til security, og ud i den uvisse verden.

12 timer til Singapore er lang tid i et lille flysæde - der dog i forhold til flysæder i almindelighed var ganske luksuriøse og rummelige. Annemette valgte at se nogle film. Det gad jeg ikke. Så engang "Chokolad" på en dårlig fly-skærm med fly-lyd, og har ærgret mig siden. I stedet valgte jeg at høre Agnes Obel fra min telefon, og senere diverse operaarier, Claptons nye, turistinfo om australien (især Sydney) og en film, hvor to tyske dirrigenter havde en nørdet samtale om Beethovens 6. symfoni. De var vel ca. 45 og 70, og jeg troede den ældre var Østriger, men han sagde "os" om tyskerne på et tidspunkt, så han var jo så nok Bayer. De havde ikke valg mellem undertekster, så det blev jo uden... Længe siden jeg har valgt at se noget på tysk :-) 12 timer ER altså lang tid.
kl 16 DK tid blev det nat, og mange valgte at sove - det kunne jeg ikke. Annemette fik vist en times tid, men... Jeg havde håbet på en tropisk solopgang til indflyvningen til Singapore. Vi var ½ time foran planen, og måske derfor, var det stadig bælg mørkt. Flot alligevel med lys, og skibe dekorativt anbragt i havet udfor.

Efter planen var der 3 timer til at skifte fly. Vi landede i T2 og skulle fra T3. Det var nu ret let. Der gik noget, der lignede vores metro tog - og ligeså førerløse - mellem de to terminaler. Vi var der på ingen tid, så den time, vi har til at skifte i på hjemturen, er sikkert rigelig.

Jeg havde en ide om, at Singapore var en af elektronik-hovedstæderne, så jeg var noget forventningsfuld omkring den del af lufthavnens udvalg af butikker. Skuffelsen var tilsvarende stor.. Det endte med, at vi satte os, og fik kaffe/kakao. En sjov lille ting: der var en slags automat, der tilbød gratis opladning af diverse mobiltelefoner. Min var lidt sulten, så jeg låste den inde i et lille rum, der var mærket med Sony Ericsson. Efter kaffen var den fint ladet op - fin service.
Der var nu gået knap en time, og vi var nået frem til gate A20, der dog ikke var åben endnu... 2 timer til afgang. De havde en lille stribe PCer og tilsvarende gratis internetadgang, og jeg tænkte, at jeg ville skrive til jer. Det kunne jeg ikke nå på de 15 minutter man havde, inden den lukkede ned.

Afgang 10 min efter plan, men det var da OK. Kaptajnen advarede mod turbulens pga. vind i området. Pudsigt i øvrigt. Samme ting som på det andet fly. De serverer maden, og tænder sikkerhedsbælte-lampen. Fint med en sikkerhedssele, for flyet kan ryge i et lufthul, og pludselig falde langt ned. Det vil i bogstaveligste forstand få folk op af stolene, og give en oplevelse af vægtløshed, så vidt jeg kan regne ud - har aldrig oplevet det. Jeg konstaterede derfor med nogen bekymring, at min mad og især drikke ikke var fastspændt. Nå, det rystede noget, men altid blev på sine pladser.
Singapore var ikke nogen oplevelse. Så tæt på ækvator kunne man vente at se solen dominere.. Nej, der var overskyet, gråt og trist. Det lod dog ikke til at påvirke indstillingen af airkonditionanlægget. Vi frys med anstand, og sad med et lille tæppe hver. Troperne, ha!
Selve den tur var ret begivenhedsløs. Ikke nogen stor udsigt selv om vi krydsede det indre af Australien. Solen går ned ved 6-tiden, og vi landede lidt i 8, så det var nat igen. Brisbane så flot ud med overraskende meget lys (de har jo lukket dele af byens strøm pga. oversvømmelsen). Vi havde ingen problemer, kom fint igennem told, bagegen var nået frem...
Vi blev hentet af en sød dame, der drev et transportfirma med sin mand. Hun fortalte om de ting vi passerede, og om den turistby vi er nået frem til.

Fremme i lejligheden.. Endelig!
Den imponerede os ved sin størrelse og flotte indretning. Kasper, Annemettes projektleder, havde sat en kurv med ost, pølse, brød, rødvin - og vi anrettede taknemmelige et lille aftenmåltid. Champagnen i køleskabet fik lov at ligge til en anden god gang. Der var også en telefon til Annemette, og en USB-internet modem ting, som nu sidder i vores dertil medbragte lille rejseruter, så vi nu kan være på nettet trådløst samtidigt.

Kort efter aftensmaden, vel ca. 22:30 lokal tid, nød vi at genopleve en vandret stående seng. Det tog ikke lang tid at falde i søvn... Til gengæld vågnede vi lidt i 6. Jeg valgte at stå op, for at kigge på omgivelserne i dagslys. Vores lejlighed er desværre på 1. sal, så vi kan kun lige skimte vandet når vi kigger henover hotellets swimmingpool. Der var lidt gråvejr i morgen, men nu er solen ved at få overtaget, og temperaturen fejler ikke noget. Der er ikke skyggen af sne :-) Vi skal bo her ca. en måned, hvorefter vi flytter på på 4. sal. Vi har ramt højsommeren, så alting er booked. På 4 sal får vi endda et værelse mere, men det savner vi ikke.

Planen for resten af dagen er, at vi skal have ordnet de sidste praktiske ting, fx. skal vi have en bil i disse to måneder, hvor Annemette arbejder. Kasper kommer med den - han bor i øvrigt ret tæt på. Glæder mig til at hilse på ham, og sige tak. Derpå skal vi ud at gå i nærområdet, hæve penge, købe ind, se stranden...

Nå, jeg lægger lige nogle små billeder fra lejligheden.

Vi tales ved :-)

Før afrejsen

Kære venner, for det er i jo nok, hvis i læser dette :-)

Ja, Australien - Queensland nærmere bestemt, er jo ramt af den værste oversvømmelse de seneste 100 år. Det skyldes tilsyneladende varme, og El Nino (måske den globale opvarmning ?).. Vores destination Brisbane, har indtil nu været forskånet, men netop som vi tænker at ankomme, bryder helvedet - og vandmasserne - løs. De seneste meldinger siger dog, at vores fly har tænkt sig at gennemføre, og de venter ikke at lufthavnen lukkes. Så må vi tage den derfra...

Vores rejseplan er:
8:30 13/1 taxa fra Ganløse til lufthavnen.
9:30 ankomst terminal 3
11:20 planmæssig afgang
06:10 14/1 lokal tid ankomst Singapore - 11:50 timer lufttur senere
09:50 afgang fra Singapore
19:40 14/1 lokal tid ankomst til Brisbane, det tog 7:50 timer

Turen tager altså ca 26 timer regnet fra vores hus til lufthavnen. Dertil kommer vel et par timer før vi er kommet gennem tolden, og kørt 100km sydpå. Alligevel vil det koste hele torsdagen, og hele fredagen. Der er altså en dag, der forsvinder - eller måske gemmer den sig bare til vi skal hjem igen :-) De er +9 timer i tidsforskel, hvordan det bliver til en dag, må nogen forklare mig ved lejlighed.

Lige nu er vi ved at pakke de sidste ting. Lidt underligt, jeg har følelsen af "var det bare det?". Vi har jo brugt tid på diverse forberedelser, så egentlig er det jo bare, at smide tingene i kufferten.

Vi giver pip når vi når frem - måske et journalistisk indslag om vand i Australien ? Senere kan jeg love et indslag om øl i Australien :-)