Endnu en dag foran fjerneren - og Annemette på arbejde, naturligvis. To stk. dame semifinaler - hvor Caro desværre tabte til Na Li :-( Hun spillede nu heller ikke specielt godt, jeg synes ikke hun ville noget med sine bolde - ud over at sende dem tilbage. Og det gik ikke mod Na Li.. TV-dag passer i øvrigt fint til min nye røde hudfarve.
Annemette kom hjem lige ved Matchbolden i den anden semi.. Vi forlod ret hurtigt huset, for at køre til Sportys warehouse (http://www.sportyswarehouse.com.au/watersports), der (som navnet antyder) er en større butik med sportsudstyr. Jeg købte en vandtæt taske, til at have mobiltelefon, nøgler ol. i, når jeg skal i vandet alene. Ikke godt at have sådan noget liggende uovervåget på stranden - desværre. Fik også en solbeskyttende trøje, faktor 50+, og et par dykkerhandsker - som anbefalet af den søde dame i butikken.
Annemette købte også en sol-trøje som min, men den kostede 150 kr mere, men så står der også speedo på. Hun købte den oven i købet i samme butik, bare en anden afdeling. Vidste ikke hun var sådan et modedyr :-) En ny badedragt smuttede også med i hendes indkøbskurv. Torsdag er der åbent til kl 9, normalt kun til 17:30.
Bagefter kørte vi i til centrum af surfers paradise (byen). Godt vi ikke bor der. Masser af restauranter, STORE hoteller, virkelig en turistby - og det er ikke et godt ord i vores ordbog. Lidt for "plastik". Nå, efter lidt vandring omkring, fandt vi en købmand, og købte ind til aftensmaden. Det var lidt dyrere end ude hos os, men ...
Jeg ser jo en del tennis, og det er bedst fra en reklame-station (7eren). Kommentatorerne er gode. Jeg er dog ved at blive svært irriteret over disse reklamer. Det er de samme hver dag, hver pause - og der er jo pause for hvert 2. parti.. Det er fgm! mange ens reklamer... Jeg gider ikke se dem, og smutter et andet sted hen, men 1 minut er for kort tid til at starte noget andet. Meget frustrerende!
Sjov udvikling på turneringen i år. Både hos mænd og kvinder er finalen uden nr 1 og 2....
På søndag er det slut, det bliver fint :-)
Må hellere lige rydde lidt op, der er midtvejsrengøring i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar