mandag den 24. januar 2011

Vandretur på Burnleigh Head

Puha.. Hjemme og med trætte fødder - men lad os hoppe tilbage til starten.
Det er mandag, den mest hverdagede af alle hverdage, og jeg er atter alene i huset. I dag havde jeg dog besluttet "lige at gå" på opdagelse til Burleigh Head langs stranden.
http://maps.google.com/maps?t=h&hl=da&ie=UTF8&ll=-28.087807,153.45068&spn=0.049749,0.052099&z=14

Pakke dykkerbriller, snorkel, badehåndklæde, den fulde foto-udrustning, og min vanlige taske.. Stranden var sit vanlige jeg, og der var folk - tilsyneladende flest voksne med børnebørn. Annemette fortalte (da vi begge var kommet hjem), at dagen i dag er første skoledag.
Da jeg ankom til stranden ved Burleigh Head, så jeg en del surfere i vandet, og satte mig for at tage foto og video af det. Måske var det faktisk en slags opvisning, for jeg havde set en reklame for noget surf på TV.. Jeg SER ikke rigtigt reklamer, så det var ikke ret præcist husket.

Jeg skyldte jer et billede af en ibis, der gik rundt blandt folk ved stien ved stranden...
Det kan godt ske de er almindelige her, og skadedyr, men jeg synes nu den er sjov :-)

Videre fra stranden, og op i en skov på en bakke. De havde lavet en smal sti rundt, og sat nogle skilte op - det var en officiel naturpark. Jeg gik langsomt rundt og kiggede efter mulige dyr at fotografere. Fangede da også nogle, bla. denne ret store fugl, der ikke virkede særligt skræmt over at møde mig.



Disse er måske samme art - hun/han ?
Det var ret spændende at vandre rundt, og jeg så mange interessante ting: træer, spindelvæv med tilhørende bygmester, udsigter, andre fugle - der dog ikke gad stå stille længe nok :-(

Jeg kom ned til en lille strand ved en flod-udmunding. Her var der også en del badende - der var ingen bølger.

Jeg fulgte stien langs kysten "hjem" til stranden, og gik langs stranden hjem igen. Jeg fandt desværre ikke stedet, hvor jeg kunne deponere mit samlede udstyr og bade, så jeg traskede bare hjem - troede jeg. Det var her jeg fandt ud af, at vores hotel har en tvilling på 2. avenu - vi bor på 6. Fruen ringede, formentlig noget forundret over at finde lejligheden tom, men da var jeg nær hjemmet igen.

Med trætte fødder, og generelt lidt svedig, var næste logiske skridt en tur i poolen - sammen med Annemette.
En velfortjent øl (vi deler stadig - er ved at smage os igennem et udvalg).

Nu er kl 18:30, og aftensmaden skal laves.

4 kommentarer:

  1. DEn fugl du har der er en Bush or Brush Turkey. Begge er enten hunner eller eksempler på unge fugle, på de ældre hanner er den gule ring omkring halsen udviklet til en stor hængende krave som de imponerer hunnerne med.

    SvarSlet
  2. Tak Rikke. Dejligt med dine "lokale" kommentarer.
    Glæder mig til at møde jer (igen). Håber i er sluppet nådigt gennem oversvømmelserne.

    SvarSlet
  3. nej, jeg er nu sikker på at de to billeder viser den samme fugl. På 1. billede har den bare slået halen ud af skræk over at se det store nordiske fotodyr der pegede på den med en linse ;o)

    SvarSlet
  4. Uhadaja, det kan skræmme de fleste :-)

    SvarSlet