Sikke en tur! Jo, alt forløb nogenlunde planmæssigt, og uden problemer, men den er altså lang.
Vi kunne ikke sove, og vågnede begge lidt før 6 torsdag morgen (13/1) - i sig selv noget usædvanligt. Det gav en ganske rolig morgen til den taxa, vi havde bestilt, ankom planmæssigt kl 8:30. Vi havde tænkt 1 time til lufthavnen, men trafikken var helt OK, og det tog 40 minutter. Ups tænkte jeg - som det fremgår snart.
Vi havde checket ind via nettet tirsdag eftermiddag, så det var egentlig bare at få vejet kufferterne ind. Hun var vist ikke helt sikker i systemet, for det var åbenbart et stort problem, at vi skal flyve hjem fra Sydney... Næste problem kom da vægten sagde 7 kg for meget. Heldigvis havde Annemette fået sit firmakort, og de ville gerne sponsere overvægt på til 20kg. Generøst, da hvert kg står i 350,- kr. Lidt pudsigt egentligt. De interesserer sig ikke for den overvægt "man" slæber rundt med på maven. Det skulle betales et andet sted, hvor endnu en under oplæring sad med sin lærer som backup. Tilbage i køen - for der var noget underligt med Annemettes billet - men det blev klaret. Her dukkede Onkel Bent pludselig på, og Ghita i samme sekund. Dejlig overraskelse. Ghita havde meldt det til mig, derfor min bekymring omkring vores lidt tidligere ankomst - det løste jo så sig selv via de administrative problemer. Vi fik taget en gribende afsked, og begav os op til security, og ud i den uvisse verden.
12 timer til Singapore er lang tid i et lille flysæde - der dog i forhold til flysæder i almindelighed var ganske luksuriøse og rummelige. Annemette valgte at se nogle film. Det gad jeg ikke. Så engang "Chokolad" på en dårlig fly-skærm med fly-lyd, og har ærgret mig siden. I stedet valgte jeg at høre Agnes Obel fra min telefon, og senere diverse operaarier, Claptons nye, turistinfo om australien (især Sydney) og en film, hvor to tyske dirrigenter havde en nørdet samtale om Beethovens 6. symfoni. De var vel ca. 45 og 70, og jeg troede den ældre var Østriger, men han sagde "os" om tyskerne på et tidspunkt, så han var jo så nok Bayer. De havde ikke valg mellem undertekster, så det blev jo uden... Længe siden jeg har valgt at se noget på tysk :-) 12 timer ER altså lang tid.
kl 16 DK tid blev det nat, og mange valgte at sove - det kunne jeg ikke. Annemette fik vist en times tid, men... Jeg havde håbet på en tropisk solopgang til indflyvningen til Singapore. Vi var ½ time foran planen, og måske derfor, var det stadig bælg mørkt. Flot alligevel med lys, og skibe dekorativt anbragt i havet udfor.
Efter planen var der 3 timer til at skifte fly. Vi landede i T2 og skulle fra T3. Det var nu ret let. Der gik noget, der lignede vores metro tog - og ligeså førerløse - mellem de to terminaler. Vi var der på ingen tid, så den time, vi har til at skifte i på hjemturen, er sikkert rigelig.
Jeg havde en ide om, at Singapore var en af elektronik-hovedstæderne, så jeg var noget forventningsfuld omkring den del af lufthavnens udvalg af butikker. Skuffelsen var tilsvarende stor.. Det endte med, at vi satte os, og fik kaffe/kakao. En sjov lille ting: der var en slags automat, der tilbød gratis opladning af diverse mobiltelefoner. Min var lidt sulten, så jeg låste den inde i et lille rum, der var mærket med Sony Ericsson. Efter kaffen var den fint ladet op - fin service.
Der var nu gået knap en time, og vi var nået frem til gate A20, der dog ikke var åben endnu... 2 timer til afgang. De havde en lille stribe PCer og tilsvarende gratis internetadgang, og jeg tænkte, at jeg ville skrive til jer. Det kunne jeg ikke nå på de 15 minutter man havde, inden den lukkede ned.
Afgang 10 min efter plan, men det var da OK. Kaptajnen advarede mod turbulens pga. vind i området. Pudsigt i øvrigt. Samme ting som på det andet fly. De serverer maden, og tænder sikkerhedsbælte-lampen. Fint med en sikkerhedssele, for flyet kan ryge i et lufthul, og pludselig falde langt ned. Det vil i bogstaveligste forstand få folk op af stolene, og give en oplevelse af vægtløshed, så vidt jeg kan regne ud - har aldrig oplevet det. Jeg konstaterede derfor med nogen bekymring, at min mad og især drikke ikke var fastspændt. Nå, det rystede noget, men altid blev på sine pladser.
Singapore var ikke nogen oplevelse. Så tæt på ækvator kunne man vente at se solen dominere.. Nej, der var overskyet, gråt og trist. Det lod dog ikke til at påvirke indstillingen af airkonditionanlægget. Vi frys med anstand, og sad med et lille tæppe hver. Troperne, ha!
Selve den tur var ret begivenhedsløs. Ikke nogen stor udsigt selv om vi krydsede det indre af Australien. Solen går ned ved 6-tiden, og vi landede lidt i 8, så det var nat igen. Brisbane så flot ud med overraskende meget lys (de har jo lukket dele af byens strøm pga. oversvømmelsen). Vi havde ingen problemer, kom fint igennem told, bagegen var nået frem...
Vi blev hentet af en sød dame, der drev et transportfirma med sin mand. Hun fortalte om de ting vi passerede, og om den turistby vi er nået frem til.
Fremme i lejligheden.. Endelig!
Den imponerede os ved sin størrelse og flotte indretning. Kasper, Annemettes projektleder, havde sat en kurv med ost, pølse, brød, rødvin - og vi anrettede taknemmelige et lille aftenmåltid. Champagnen i køleskabet fik lov at ligge til en anden god gang. Der var også en telefon til Annemette, og en USB-internet modem ting, som nu sidder i vores dertil medbragte lille rejseruter, så vi nu kan være på nettet trådløst samtidigt.
Kort efter aftensmaden, vel ca. 22:30 lokal tid, nød vi at genopleve en vandret stående seng. Det tog ikke lang tid at falde i søvn... Til gengæld vågnede vi lidt i 6. Jeg valgte at stå op, for at kigge på omgivelserne i dagslys. Vores lejlighed er desværre på 1. sal, så vi kan kun lige skimte vandet når vi kigger henover hotellets swimmingpool. Der var lidt gråvejr i morgen, men nu er solen ved at få overtaget, og temperaturen fejler ikke noget. Der er ikke skyggen af sne :-) Vi skal bo her ca. en måned, hvorefter vi flytter på på 4. sal. Vi har ramt højsommeren, så alting er booked. På 4 sal får vi endda et værelse mere, men det savner vi ikke.
Planen for resten af dagen er, at vi skal have ordnet de sidste praktiske ting, fx. skal vi have en bil i disse to måneder, hvor Annemette arbejder. Kasper kommer med den - han bor i øvrigt ret tæt på. Glæder mig til at hilse på ham, og sige tak. Derpå skal vi ud at gå i nærområdet, hæve penge, købe ind, se stranden...
Nå, jeg lægger lige nogle små billeder fra lejligheden.
Vi tales ved :-)
Glemte lige at nævne, at vi hørte om advarsel om en cyklon (orkan i stillehavet). Den er lidt i udkanten, men det blæser da en smule.
SvarSlethttp://www.bom.gov.au/cyclone/index.shtml
Vi er løbet lidt tør for gid, og slapper lige af ovenpå frokosten på terrassen - store rejer, laks på brød - det var hvad vi lige hurtigt fik smidt i kurven inden vi skulle hente bilen (en mellemstørrelse Nissan med automatgear).
Jeg havde glemt solcremen, så - selv om der er skyer - har jeg fået en lille snert af sol. De anbefaler faktor 30, da ozonlaget er tyndt på disse kanter.
Nu venter vi til ved 2-tiden, så den værste sol er overstået, og så tager vi en gåtur langs stranden.
Tusind tak for den detaljerede og medrivende beretning... glæder mig til fortsættelsen :)
SvarSletGlad for at læse, at I er nået godt frem - og WAUW sikke en lækker lejlighed ... hvad skal I dog med endnu et værelse senere :D
...og tænk at befinde sig hvor solcreme er anbefalesværdigt... tsk tsk nææææsten ikke misundelig :) Alt godt!
@Gitte: Næ, det er ikke for værelsets skyld, men udsigten skulle være bedre :-)
SvarSlet