15. feriedag - lørdag

Turen op var ret begivenhedsløs. Vi kørte igennem et af de bedste vindistrikter, men ville ikke stoppe og smage. Vinsmagning og bilkørsel er ikke en ideel kombination, og det var i øvrigt om formiddagen. Sjovt dog at se vandrette vinmarker - de plejer at være på lave bjergskråninger, men her altså (tror jeg) i "0 højde". Eneste opmuntring i øvrigt var nogle alleer af lyse eucalyptustræer, der var så fritstående, at lyset kunne spille i blade og bark. Det så godt ud :-)

Eucalyptus-alle med lidt vinmark tv.

Frokosttid oprandt, og vi kørte ind i en lille by - dem var der i øvrigt langt imellem. her fandt vi (tak til google maps) en lille mand-kone restaurant, vil jeg tro. Vi valgte begge en bøf med bacon og æg ovenpå noget smørstegt brød. Dertil salat og "chips" (=pommes frites) - og vand :-) Det smagte fint, og det var et hyggeligt sted inde i en gård. Solen bidrog venligt til den gode stemning.
Vi havde stadig nogle timers intet at passere, og begyndte at danne et billede af os siddende udenfor camperen i det dejlige vejr, drikkende den jordbærvin vi købte i nærheden af Portland. Det smager i øvrigt ganske godt, og meget af jordbær. Vi købte i øvrigt også friske jordbær, som er lidt fastere og surere end de danske. Timingen var til, at vi ville lande ca. 15:30.
Inde i Adelaide startede vi med at køre rundt i byen. Tommelise havde misforstået nogle ensretninger. Da vi endelig nåede frem til pladsen, var vi tæt på en gågade, og det var meget lidt sandsynligt, at der nogensinde havde været en campingplads der. Nå, vi fandt en anden at køre efter.
Den var lidt udenfor byen, og en del lettere at finde. Den søde dame i receptionen sagde, at de kun havde en plads tilbage, og forklarede, at der var VM i rugby i byen. Det havde vi ikke lige med i planen. Den sidste plads var i skyggen af træer, ligesom i øvrigt resten af pladsen og passede derfor dårligt med det billede, vi havde puttet ind i vores hoveder.
Vi besluttede at køre videre, og takkede pænt nej til pladsen. Næste plads var helt booked, og den søde dame havde oplyst, at det også gjalt en af de andre.
Vi fandt en plads ude ved stranden, og ringede (der var ca. 15km at køre). De havde plads, og her er vi så nu :-)
Klokken var i mellemtiden blevet ca. 17:30, og det med at sidde i solen, blev ret kortvarigt - vi skulle jo lige ned at se vandet også :-)
Tid er i øvrigt en sjov ting. Her i Adelaide har de GMT + 9:30. Det er mig bekendt eneste sted med en halv times tidszoneforskel. For at gøre det sjovere, er de netop i nat skiftet fra sommer til vintertid. Vi har et fly i morgen kl 8:15 (der i øvrigt var 8:40 da vi bookede det). Vi skal være der 2 timer før, og også lige aflevere camperen. Det ligner ½ nats søvn...

Vi har besluttet, at vi har set nok af Adelaide, og har mere brug for bare at være her ved stranden, der i øvrigt er noget mildere end de øvrige kyster vi har set - og i øvrigt vestvendt. Måske skal vi en tur i bølgen og snorkle i dag - vejret indbyder i hvert fald til det.
I går aftes drev jeg fruen til vandvid (og kulde), da jeg ville fotografere "solnedgang over havet" i ½ time. I sådan en situation kan man nå at kæle for detaljen i billedet som: hvordan er bølgerne ? Mågernes placering ? Solens højde (og farve) ... Dejligt med et digitalkamera, så man bare kan skyde løs, og vælge bagefter :-)
I får lige et:

Denne mand ankom med en øl og en "Eski", som han sad på gennem hele showet.

Vi er lidt væk fra "alt", og pladsens cafeteria virkede som bedste skud på aftensmad - så kunne vi slippe for at køre. Vi ankom lige efter solnedgang ca. 19:30, og bestilte fra menukortet, der så OK ud. Hun så lidt bekymret ud, da jeg sagde, at vi gerne ville "spise her". Det blev til "med hjem", da hun meddelte, at de lukkede kl 20. Der gik en pæn tid inden vi fik maden, så vi begyndte at forstå hendes bekymring. Imens kunne jeg sidde og se en regional kamp i AFL - Auzie rules football. "Fumbleball" som Bernie kalder det. Der er godt nok gang i den, de sprinter rundt - ser det ud til.
Maden var ganske cafeteria-agtig, altså ikke specielt god, men det gik. Første gang jeg har fået snapper med chips og champignon ala creme. Den lille (kedelige) skål salat gad jeg ikke, men fruen meldte sig frivilligt. Hun fik en avokado-salat med store rejer. Det var ikke let at finde avokadoen i salaten - hun mente de havde gemt den i dressingen.

Som i kan se, har stedet mirakuløst nok dækning på 3s net, så vi har kunnet ordne forskellige hængepartier - jeg er fx. stadig webmaster i koret.