onsdag den 6. april 2011

18. feriedag - tirsdag, Sydney

Puha, og det gør man frivilligt. Benene er som bundgarnspæle...
Vi sov længe, men kom da ud i verden. Desværre er vores lille værelse forsynet med et vindue, der vender mod en skakt - eller noget. Kun mursten at se. Så hjælper det ikke meget, at det er på 9. sal Grmf. Nå, man bor jo ikke på sit værelse på en byferie. Det ville bare være rart at se hvordan vejret er, når man skal vælge sin påklædning. I praksis kiggede jeg på et webcamera, der står på havnen - udsigt via internettet :-)
Vejrudsigten sagde regn i dag, og der har også været overskyet det meste af dagen, og nogle dråber, har vi da oplevet - men ikke hvad man vil kalde regn. Det skulle blive det samme i morgen. Temperaturen er 20-22 grader, så det er ret koldt. Vi har alligevel haft korte bukser og kortærmet trøje på - hvilket vi lidt fortrød ved frokosten, hvor der blæste en kold vind ind fra havnen.

Inden vi kom så langt, skulle vi lige se en del fisk og andre vandlevende dyr i "Sydney Aquarium". Det var fint, og jeg fik taget en zilliard billeder, mens fruen tålmodigt kiggede og ventede - og sad på bænke. Der skal nok være et par gode imellem :-) Jeg skal bare finde køjen snart, så det må vente.
Så fik vi set næbdyr.
I kæben på en hvid haj.
Se lige lidt sur ud ...

Stor krappe
Underlig fisk
Denne "sten" er let at overse. Du vil dog mærke hvis du træder på den - den har nogle meget giftige pigge i ryggen.
Øjne i begge ender ?
"planterne" er også flotte.
Meget stor skildpadde. Den er taget i en tunnel, og rent optisk gør sådan en dyrene ca. 25% mindre.
Fascinerende. De smager i øvrigt glimrende :-)
Denne søstjerne ser ud til at være gået op i syningen :-)
Denne dragefisk vil gerne fortælle, at den er farlig. Yep!
Feeling blue today ? Ret stor fisk.
Bagefter gik vi direkte ud, og fandt en OK italiensk restaurant lige i nærheden. Darlin Harbour er ikke byens billigste område, men der er mange turister, så ... Vi fik lidt mad, og gik hjem.
Var lige kort i Mayo. Kæmpestort, og vist mest til piger ...

Hjemme havde der været rengøring, så sengen var redt - det var vidst hvad de kunne komme til - vi havde ikke ventet gæster ... De havde så taget hævn ved at tænde max for aircon og sætte den på 19 grader. Dette køleskab var lidt rigeligt for os - jeg kravlede under dynen (med tøj på).

Henad ved 7-tiden gik vi ud i byen igen (nu med lange bukser og en ekstra trøje). Jeg var noget tvær ved tanken, og mine ben var heller ikke meget for den tanke, men vores erfaring siger, at mange køkkener lukker tidligt - ved 9-10 tiden. Vi tænkte, at vi ville besøge den bydel, der hedder "The Rocks".
Sjovt med disse sportshaller med vinduer ud mod gaden. Her spillede de mix-basketball.
Uhyggeligt ?
Det var ganske flot - spændende sted (det er her de meget dyre hoteller ligger ...). Tæt på Harbour Bridge, og Operaen. Vi havde tænkt at besøge observatoriet, og spise bagefter, men vi var der først (i nærheden) 19:40, og frygtede for aftensmaden. Kort efter faldt vi over Bel Mondo.
Det er ikke billigt - men det er de øvrige restauranter egentlig heller ikke, til gengæld var dette sted formidabelt! Alt var perfekt - rigeligt pengene værd. Vi havde lige tid til at google observatoriet, og der stod, at man skal have bestilt plads og have forudbetalte billetter om aftenen. Det må blive en anden dag.
Sjovt "krøllet" sted, The Rocks.

Passage mellem to gader
Bagefter gik vi ned i vandhøjde. Nogen fotograferede broen og operaen "by night" og andre ting (jeg synes lyset om natten er flot og stemningen dejlig).
Fruen spurgte, hvad en lejlighed der mon kunne koste. Jeg svarede (lidt nervøst) "ved ikke". Nogen bud ?
Fruen havde nævnt ordet "bar", og det var stadig inde på lystavlen. Vi gik hjemad, og så flere, vi ikke gad - og endte med et fint sted med TV i alle rum (de viste dagens AFL kamp, vil jeg tro). På vej ned til toilettet (etagen under) måtte man passere billard-rummet, der var ganske stilfuldt.

Nu er vi kommet hjem, fruen er i sin køje med sin pc - og vi er begge trætte i krop og hovede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar