Det var fint. Vi blev dog lidt "studs" da de sagde, at vi for ekstra 30$ stykket ville kunne komme udenpå tårnet at gå. Vi havde en billet, der altså bare var til indendørs. Nå, det var fint nok for os, så vi kom op med elevatoren, og kunne gå rundt inde bag glasruder. Vejret holdt fint til første runde, og så kom der regnskyer ind over dele af byen. Vi var så heldige at være der sammen med en skoleklasse af 14-15 årige drenge...
![]() |
CBD skyline oppefra |
![]() | |
Japansk fotostil- fruen foran "noget". |
![]() |
Denne ø var i sin tid fangeø for de groveste. Havnen er fyldt med hajer ... |
![]() |
Usædvanlig vinkel - men sjov, synes jeg. Imponerende, at operaen kan ses flot fra alle vinkler. |
![]() |
Skyerne er på vej - det blev i øvrigt ikke slemt :-) |
Nede igen så vi 4D biografen, som vores billet også dækkede. Det var lidt som at gå ind i en biograf, hvor der var rutsjebane sæder. De sagde, det ville blive en "bumpy" tur, så Annemette valgte en af de stole, der var gået i stykker. Staklen bliver let transportsyg.
Det var en fin oplevelse. De havde lavet en Australien turistfilm med effekter - godt lavet, og godt fortalt. Gode billeder.
Det forskød tidsplanen... Vi valgte at starte med en frokost. Det blev til pasta til mig, og pizza til Annemette. Dertil en øl hver. Det kostede ca. 60$ (=330 kr) i alt, men det er bare dyrt her omkring.
Nå... Vi gik den korte tur ned til "Sydney Wildlife World". Det var fint. Det startede med sommerfugle, derpå diverse insekter, giftslanger ol. Lidt meget "kryp" til fruens smag. Hele stedet var en fin oplevelse. Koalaerne sov - naturligvis :-)
![]() |
Sød lille fætter :-) |
![]() |
Lidt usædvanligt - ikke at den sover, men at den ligger på en gren - ikke i en Y-gren. |
![]() |
Cool "roo" - Brian Laudrup ? |
![]() |
Byens bedste servitrice - hun betalte også :-) |
Efter at have set noget af det der center, besluttede vi (fruen var vist lidt træt af at vandre), at tage monorail hjem. Jeg fandt på den helt usandsynlige ide, at vi skulle tage en hel tur, og stå af hjemme (dvs. 1½ tur). Det blev hurtigt vedtaget, og det var da meget sjovt. Det er en ret kort rundtur i den indre by.
Jeg har set en bog i Brisbane lufthavn, som jeg senere har forsøgt at finde. Jeg gad ikke købe den på vej til Cairns ... De havde den ikke, men jeg købte en tyk en, der hedder "Music instinct - how music works and why we can´t do without it" af Philip Ball. Jeg regner med den kan gøre det bedre end flyenes entertainment systems på hjemturen. Vi har i øvrigt lige checket ind. Det kunne man gøre 48 timer før, vi gjorde det 46 timer før, og der var ikke to ledige sæder ved siden af hinanden på første del af turen, kun nogle få midtersæder. Lidt surt - og ret overraskende. Fra Singapore til Kbh. har vi dog et par sæder ved siden af hinanden.
Hjemme på værelset kastede vi os over vores PCer, og konstaterede, at der ikke er sket alverden i DK. Jeg fandt min side af sengen, og skulle lige hvile fødderne - og vågnede ved 8 tiden, da fruen var på vej ud af døren for at hente mad. Hun kom tilbage kort efter, det var bare nede ved naboen, der havde toast og kager, og en cola. Det var helt fint for mig, gad ikke rigtigt gå en lang tur i natten, og spise en stor middag ...
Hjemmeaften :-)
Når I kommer til lufthavnen beder I bare om at blive placeret sammen, sæderne er ofte forbooket at flyselskabet, hvis I er i god tid plejer det ikke at være problematisk, I kan roligt insistere på at blive placeret sammen. Godt at høre at I har palner om at komme tilbage, I kommer lige i tede til at fejre "Jul i Juli", da det er den koldeste tid på året fejres julen igen, I vores nabolag hvor vi har danske naboer (de har været siden 1964) serveres gløgg....
SvarSlet