14. feriedag - fredag

Miraklet skete igen, vi kom ud af fjerene, og afsted fra pladsen før kl 10 :-)
Området er ikke vildt spændende. Vi nåede Portland, og kørte ind forbi et turistkontor, men der skete altså intet i denne større by - eller omegen. Videre.
Vi kom forbi en masse landskaber af forskellig slags, nogle pæne, andre flade og kedelige (men sikkert fine at være landmand på). Først da vi nåede dagens endemål, var det interessant. Byen hedder Mount Gambier (både fruen og jeg synes det er mest naturligt at udtale dette på fransk).

Den berømte dybblå sø - et vulkankrater.

Et skilt på stedet fortæller, at det er et fint vandreservoir. Et andet, om geologien bag stedet - interessant. Det fortæller også, at vandet hvert år ved denne tid (sidst i marts stod der, vi var der 1/4) skifter sin karakteristiske dybblå farve ud med grå, og skifter igen til sommer (vi har jo efterår her). Det sjove er, at ingen ved hvorfor (selv om der er flere teorier).
Vi fandt en campingplads 5 km fra stedet, så vi genså det ikke.

Dagens ret viste sig at være på en Thai restaurant inde i byen, så vi kørte de 2-3 km derind. Det begyndte at regne da vi ankom, så det var nok en god ide. Thai mad kræver typisk øl, så det passede jo også bedre til at køre bil, end den flaske vin, vi plejer at dele. Fruen plejer at gå udenom Thai restauranter, men blev positivt overrasket. Hun fik også noget uden citrongræs. Jeg fik både citrongræs og ingefær i min skalddyrssuppe, men det er OK - jeg spiser dem bare ikke :-) Underligt egentlig, at servere noget, man ikke skal spise.
Fik i øvrigt nogle gigant store muslinger. De var helt som blåmuslinger plejer at være anatomisk og smagsmæssigt, blot meget større. Se skeen i forhold.

Og det var så den dag :-)