torsdag den 31. marts 2011

13. feriedag - sidste dag på kystvejen

Vi kom lidt søvnigt op. Jeg vågnede fordi jeg frøs, der er kun 18 grader om morgenen her, brrrr....
Afsted det gik mod første mål på den plan, vi fik lavet i går. Egentlig vil jeg ikke nævne alle de små stop vi lavede på turen, lidt generelt om den er bedre.
1. Byerne er små - den mindste var den historiske med tre huse. Den var afsat på regionalkortet!
Et af de tre huse

2. Der er vildt flot hist og her.
Det varierer mellem de stejle skrænter ved kysten, skoven, de flade marker (ok, de er kedelige) og de bløde bakker.
3. Der er enormt god plads - ganske meget "intet"
Mange steder var vi langt fra civilisationen, og mobil-sendemasterne...

Hele vejen er (som nævnt) ensporet med små vigepladser hist og her til glæde for de, der kører bag os.
Nogle af "De tolv apostle".

"London bridge". Broen er nede nu :-)

Vi er nået til en (lidt større) historisk by, der hedder Port Fairy. Vi gik ind til byen, og fruen så alle de åbne forretninger - stadig uden at købe noget. Den var til at overse :-)
Da vi kom hjem var det stadig til at sidde udenfor, men det blæste, så det var med sweatshirt. Mens fruen SMSede og talte med verden, gik jeg en lille foto-tur. Solen var ved at gå ned, og her er der tale om minutter, hvor lyset skifter. Det var fedt! Fandt nogle gode træer, der kunne tages "grafisk" (i siluet), og en fin lille flod/sø med sorte svaner.

I morgen kører vi nordpå mod Adelaide. Det vil formentlig blive fladt landbrugsland herfra, men vi har fået et par tips. Fx. skulle der være en by, hvor man kan gå på randen af og nede i en gammel vulkan. Det er 15k år siden den har sprøjtet sidst, så mon ikke den kan holde sig en dag mere ?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar