fredag den 25. marts 2011

6. feriedag - torsdag

Op og afsted. Man skal typisk være ude før 10 - egentlig lidt underligt, hvem ankommer på det tidspunkt ? I Europa mener jeg 12-14 er mere normalt. Nå, der var en del bjerge at køre i, og vi havde valgt den lidt kortere, men noget langsommere tur inde i landet, i stedet for at køre tilbage til Sydney, og tage en motorvej. Vi kan generelt bedre lide at køre på de lidt mindre veje, og se lidt mere.
Mindre veje ... Tak, det fik vi. Vi så et skilt mod områdets største  attraktion, der er et grotte-område med i alt 365 opdagede grotter, som vores guide senere fortalte. Han havde i øvrigt arbejdet som guide i 6 år, og i den tid havde man fundet 9 nye (var det vist) og nogle nye sektioner, så der er sikkert flere uopdagede grotter der.

Stedet hedder Jenolan Caves, og der går en meget smal bjergvej til og fra stedet. Til gengæld er den ret lang ...
Vejen kørte gennem bjerget. Ikke meget plads tilovers ...
Guiden sagde dette var den flotteste formation, men der var mange fine.
Det var et besøg værd.
Vi har i øvrigt talt om hvor mange Japanere, der er overalt. Jeg har den teori, at de rent faktisk ikke kan være i landet alle sammen på en gang, og derfor er nødt til (på skift) at rejse ud i verden. Man genkender dem dels på det typiske udseende, men også ved, at de altid færdes i ret store flokke, og altid tager billeder af hinanden foran diverse turistattraktioner. Der er i øvrigt også typisk forskellige samtaler i gang, men jeg forstår desværre ikke et ord af det - lydniveauet forstår jeg dog :-)

Vi spiste på et cafeteria - det var en meget lille by, og der var reelt ikke mange valg. Således tanket op (og af) var vi klar til at fortsætte sydpå.

The long and winding road ...

15 km i timen rundt i svinget.
Det tager lidt tid at køre på snoede veje. De var i øvrigt også meget øde, så vi passerede ikke mange (små) byer på vejen. Flotte og afvekslende landskaber så vi dog en del af. Typisk var hele turen i bjerge og især på bjergsletter. Ca 1000 m. De små byer har typisk et skilt med højden over havet.
I stedet for en lyskurve. Han kørte nogle få hundrede meter frem - og tilbage.

Vi kørte på områdets største landevej. Der var rigelligt tid til at stoppe og fotografere denne ensporede bro.
Vi fandt en lidt større by (Goulburn), og også en campingplads. Vi nåede lige et supermarked, og fik købt ind, så vi selv kunne lave mad. Dels er det hyggeligt, og dels er det ikke sikkert, man kan finde en restaurant ...
Vi havde købt nogle gode bøffer, det er landbrugsland ... For en sjælden gangs skyld var købmanden forenet med bottle-shoppen, så vi supplerede også lige "vinreolen".
En dekorativt anbragt regnbue.
Solnedgange er også fine, når der lige er en sky

Pladsen var hyggelig, og der var mange fugle. Vi så også vilde kaniner (men de sang ikke :-)).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar