fredag den 25. marts 2011

7. feriedag - fredag

Vi forlod den lille by i god ro og orden, og kørte 1 times tid ad gode veje mod hovedstaden, der jo - som alle ved - hverken er Melbourne eller Sydney, men Canberra. Byen er anlagt af et (amerikansk) arkitektpar, og er inspireret af Washington DC. Man kan sige meget om byen, og det har mange gjort - så det behøver jeg ikke :-)
Vi ankom ad en af de store indfaldsveje, og var meget forundrede over, at vi kunne køre på landet, og se et skilt med city 7 km. Rødovre, Gladsaxe ol. er noget mere bebygget ...  Der var en del P-pladser, og tilsvarende mange biler, så vi kørte noget rundt, men fandt til sidst en kælder under House of Parliament, hvor der var plads til høje køretøjer (vores camper er 3,40m høj, de fleste P-kældre går til 2,20m). P var gratis overalt (så vidt vi kunne se), til gengæld.
Bygningen er gravet ned, og folket kan løbe på græsset over den.
Symbolsk er folket over tinget.
Netop "folketinget" var det vi ville se, og det var fint - og interessant.
De har to kamre. Regeringen vælges ved flertal i kredse, der fastsættes på basis af befolkningstal, så en kreds pt er ca 90.000 mennesker. Kan ikke huske hvor mange der skulle vælges, men - af uransagelige årsager - er det et lige antal, så man kan have uafgjort. Faktisk er Labour og de liberale nogenlunde lige store, men labour har støtte af nogle individuelt valgte (independent).
Senatet vælges så der er 12 representanter fra hver af de 6 regioner - selvom Northern Territory fx. er meget tyndt befolket. Dette skal sikre, at Australien ikke blot styres af de folkerige regioner.
Senatet kan spørge ministre, og skal i øvrigt også stemme en ny lov igennem før den kan vedtages. Lige nu har de liberale flertal i senatet. Det må være lidt kompliceret at regere for tiden ...

Bygningen var imponerende, og virkede funktionelt og symbolsk/historisk gennemtænkt. Vi fik en gratis rundvisning i øvrigt. Billeder må i vente med at se :-)
Rigsvåbnet (Kænguru og Emu).
Tagets imponerende "flagstang".

Stedets cafeteriadyr. De er ret gode til at fløjte avancerede lyde. Måske en stæreart ?
4 more years

Entreen :-)
Efter en frokost på bygningens tagterrasse (cafeteria), forlod vi byen. Vi ville egentlig have holdt et stop, og brugt internettet lidt, men fandt ingen passende steder før vi var udenfor byen - og da var dækningen næsten væk :-(

Turen her til Bombala, hvor vi er nu, var lang og, som i går, en tur i øde landskaber med spredte gårde. Vi talte lidt om det uhyggelige i at vokse op sådan et sted, men passerede faktisk en skole i en meget lille by. Stort opland, vil jeg tro.

Campingværten var ikke på pladsen, men der var en telefon, så man kunne ringe til ham, og han lovede at komme om 10-15 minutter. Det passede sikkert meget godt. I mellemtiden ankom et par fra Wales, som vi talte lidt med. De er kommet sydfra, så vi fik et par tips. Desværre fortalte de, at det regnede sydpå. Vi har haft strålende vejr i dag.
Udsigten fra vores plads

Vi lavede mad i camperen igen, havde fundet en Aldi - af alle ting - som vi kunne finde noget mad i. God ide - her er intet ...
Nåjo, faktisk skriver de, at de har landets største koncentration af næbdyr (der i øvrigt er giftige (pigge på benene)). Vi må lige gå en lille (foto)tur i morgen.
Værten beklagede at de ikke havde fået lavet låsen til toiletterne endnu (ikke noget problem - så er yderdøren bare åben), men de havde fjernet mudderet. Der havde lige været den største oversvømmelse siden 1983, 7,1m over daglig vande. Det er en sjat. Lige nu ser floden ud til at være dybt nede i sin kanal, så det er lidt svært at forstå.

Nu skal vi have lagt planer for i morgen, og måske egentlig for den sidste uge. Det virker som om vi mangler mere end halvdelen af vejen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar