5. feriedag - onsdag

Helt underligt at vågne, og ikke skal ud at køre. Vi ville nu alligevel ikke snue hele dagen, for vi skulle ud at udforske området.
Der kører to forskellige shuttle-busser rundt. Hver sit firma, og hver sin billet. Vi tænkte, at det ville være OK med nogle busture, så vi hoppede på den ene. Vi troede nærmeste station var nede ved det vandfald, vi gik til i går, så vi gik derhen igen - nu dog på vejen, og det var nogle få hundrede meter. Vi skulle kun lige et par stop op til der hvor svævebanen afgik fra.
Vi havde købt en kombinationsbillet (44$ stk.) med bus + skinnetog + 2 svævebaner. Skinnetoget gik ikke, men en venlig mand fortalte, at vi bare kunne få den byttet med svævebanetur-retur. Da det var eneste valg, gjorde vi det. Der var lidt ventetid, men det var dejligt vejr, og vi har jo tid nok - og det var vel kun 10-20 min :-)

Vi havde plads forrest, så udsigten var ... lige ned!

Turen var fin, og bragte os meget stejlt (det er den stejleste i AU (verden ?)) ned i dalen. Hernede var der en træ-planke-belagt vandresti, man kunne gå rundt på. Vi valgte en ret kort tur til en nedlagt kulmine. Det var kun 10 min. Fin tur i øvrigt, og sjovt at se en smule mine. Man kom ikke ind i den, det var mere en udstilling af redskaber ol.

Op igen - og så var fruens maveur nået til frokost, som vi spiste på stedets cafeteria/restaurant. Det var OK.
Vente lidt mere, og så en kort svævebanetur tværs over dalen. Vi havde gættet, at det mest spændende ville være en udsigt til vandfaldet i venstre side, og vi var de første ombord ... Til den anden side var de klipper, vi allerede havde set mange gange.

Endnu et vandfald i vidvinkel - de er lidt store på den egn.

Vente på bussen, og rundt gennem byen, forbi golfbanen og nogle villakvarterer.

Et skilt fortalte, at bussen var en replika af en historisk bus. Jeg var lidt i tvivl omkring replika-delen :-)

Vi stod af langt væk, og gik en ny udfordrende tur ad våde og stejle veje. Flotte udsigter, og atletiske prøvelser. Annemette fik gjort noget ved knæet, så der var lidt krise - man er ganske langt fra veje ol. på sådan en skovsti. Hun fik dog kæmpet sig gennem mudder og vand, og vi fik set et nyt flot vandfald, og nogle andre flotte udsigter. Vi mødte ingen slanger - men en del fugle, som vi dog ikke kender. De fleste var små, og sagde pip på forskellige måder :-)

De hævdede at disse klipper er ældre end Gran Canyon. Det var vist i øvrigt lidt samme geologiske historie med en flod og masser af tålmodighed.

Man kunne godt føle sig lidt alene i verden - men mødte dog jævnligt andre vandrere.

Vi nåede lige at spring på sidste bus-runde, og kørte det pæne stykke vej, vi stadig havde hjem. Bussen stoppede endda lige ved vores campingplads :-)

Spisetid for nogle vilde fugle. Dem så vi mange af senere.

Slappe af, hvile fødder - bestille bord på en fransk restaurant, der lå så langt væk (og oppe ad bjerget), at vi også bestilte taxa. Taxachaufføren fortalte i øvrigt, at det godt kunne nå ned til frysepunktet om natten om vinteren - vi var vist ca. 1000m oppe. Der kunne også falde lidt let sne. Jeg fortalte ham lidt om DK, og havde som sådan ikke større medlidenhed med manden - han var i øvrigt meget glad for stedet. Turen blev 10$ - ikke vildt meget, kan man sige.

The Rooster var et fint sted, og maden var ganske fremragende, men det var også noget dyrere end i går.

Vi valgte at gå (ned ad bakke) hjem, vi skulle lige se om der var liv i byen - det var der ikke. Vi kunne faktisk dårligt finde den. Vi valgte at gå hjem, og det var så på det nærmeste slut på den dag.