Vi valgte at stå op uden ur - det blev ved 9 tiden. Derpå gav vi os roligt til at pakke ting sammen, og sortere i bagage, og håndbagage - og skraldespand :-) I morgen skal vi checke ud af hotellet ved 10-tiden (senest), og vi bliver hentet af lufthavnstaxaen (en shuttle-bus) kl 14:40, så vi har kun lige lidt tid i morgen. Måske et museum ?
Første stop var ved en boghandel, og det lykkedes faktisk at finde "min bog", der er en historiebog om historiens største fejltagelser, og personerne bag dem - illustreret. Den ser ikke særligt støvet ud - og kan sikkert bruges til lufthavns- og fly-læsning :-)
Så lige en sandwich "take away", som vi spiste i botanisk have. Kort efter så vi det træ, hvor flagermusene havde forsamlet sig. Der var mange - og de larmede.
 |
Et udsnit af flagermusene. |
Vi nåede vores egentlige mål, operaen en god ½ time før koncerten skulle starte. Vi troede vi skulle høre "Rach 3", men der var lige en bonus :-)
Sydned opera torsdagskoncert 7/4.
RAUTAVAARA A Requiem in Our Time
RACHMANINOFF Piano Concerto No.3
Pause
RACHMANINOFF Symphony No.3
Edo de Waart conductor
Joyce Yang piano
 |
Ca. 2690 tilskuere er der plads til, og der var ikke mange ledige pladser. |
Det startede 13:30, og sluttede tæt før 16. Flot koncert, og formidabel lyd. Imponerende bygning, der både kan være vartegn for en by, om ikke en nation, og fungere som musik-mekka samtidigt. Det er tider som dette man bliver stolt af at være Dansk - og glemmer ubetydeligheder som politiske komedianter. OK, Udson (Senior og Junior) gjorde det ikke alene. Faktisk var projektet forkastet, men et amerikansk jurymedlem tog det ud af stakken, og erklærede det projekt som vinder. Som projekt var det håbløst, og overskred tid og budget mere end selv de grelleste offentlige projekter i DK. Jeg er nu ret sikker på, at det er blevet tilgivet - og at investeringen har tjent sig hjem mange gange.
Fruen overtalte mig til en drink på opera-baren :-) det blev et glas rødvin. Vi besluttede derpå at se "The Rocks" i dagslys, og vandrede derhen.
 |
Byen rummer også en del hjemløse, der tigger på gaden. Ikke agressivt, de sidder der bare, og har et skilt, der beder om penge. Jeg har ikke fundet ud af hvorfor - men vi har dem jo også i DK. Ham her har vist siddet her længe. |
Næste mål var chinatown - ja Sydney har også sådan en. Undervejs faldt vi ind i en rigtig pub, der havde happy hour, og fik G&T og Tequila Sunrise til 2x5$.
Vi fandt Chinatown, og også en restaurant, hvor vi sad ude på gågaden og spiste.
Jeg fik en hel fisk, der var ret "spicy", den var lækker!
 |
Traditionel tør fisk. |
|
Vi gad ikke desserterne, og tænkte, at vi ville finde den et andet sted. Det gjorde vi nu ikke, men vi fik da en fin bytur gennem nattelivet.
Underligt. I morgen skal vi hjem, afg. 17:50 fra Sydney, ankomst via Singapore til CPH kl 7:50. Det lyder som 14 timer, men vi får bare de 8 timer tilbage, vi afleverede den anden vej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar