13. feriedag - sidste dag på kystvejen

Vi kom lidt søvnigt op. Jeg vågnede fordi jeg frøs, der er kun 18 grader om morgenen her, brrrr....
Afsted det gik mod første mål på den plan, vi fik lavet i går. Egentlig vil jeg ikke nævne alle de små stop vi lavede på turen, lidt generelt om den er bedre.
1. Byerne er små - den mindste var den historiske med tre huse. Den var afsat på regionalkortet!

Et af de tre huse

2. Der er vildt flot hist og her.
Det varierer mellem de stejle skrænter ved kysten, skoven, de flade marker (ok, de er kedelige) og de bløde bakker.
3. Der er enormt god plads - ganske meget "intet"

Mange steder var vi langt fra civilisationen, og mobil-sendemasterne...

Hele vejen er (som nævnt) ensporet med små vigepladser hist og her til glæde for de, der kører bag os.

Nogle af "De tolv apostle".

"London bridge". Broen er nede nu :-)

Vi er nået til en (lidt større) historisk by, der hedder Port Fairy. Vi gik ind til byen, og fruen så alle de åbne forretninger - stadig uden at købe noget. Den var til at overse :-)
Da vi kom hjem var det stadig til at sidde udenfor, men det blæste, så det var med sweatshirt. Mens fruen SMSede og talte med verden, gik jeg en lille foto-tur. Solen var ved at gå ned, og her er der tale om minutter, hvor lyset skifter. Det var fedt! Fandt nogle gode træer, der kunne tages "grafisk" (i siluet), og en fin lille flod/sø med sorte svaner.

I morgen kører vi nordpå mod Adelaide. Det vil formentlig blive fladt landbrugsland herfra, men vi har fået et par tips. Fx. skulle der være en by, hvor man kan gå på randen af og nede i en gammel vulkan. Det er 15k år siden den har sprøjtet sidst, så mon ikke den kan holde sig en dag mere ?

12. feriedag - langs kysten

Vi forlod pladsen lige før 10 :-) Kørte ad "romervejene" ud af byen, og ned mod den nok så berømte "Great Ocean Road".
Vores første stop var ved starten af vejen, Torquay. Her mødte vi en sød ældre mand i en turistinformation. Han kunne faktisk hjælpe os med at planlægge resten af turen - ganske flot. Han havde boet forskellige steder på ruten ...
Han anbefalede "Aireys Inlet", hvor vi stoppede ved fyret. Lige da vi landede begyndte det at regne. Vi søgte ly i de gamle stalde, der nu er cafeteria.

Jeg påstod - lidt vel optimistisk - at det bare var forbigående, og at fruens kaffe og tun - og min chokolade og kage - ville ændre den situation. Måske man skulle blive katolik, for det var faktisk hvad der skete. Vi så fyret i en krafig brise, men med tørt fint vejr. Man kunne komme op i det - hver hele time, og igen gad vi ikke vente ½ time. Tvivler på at udsigten ville forandres meget for de få meter. Jeg havde dog gjort det, hvis det var sådan - fruen gad ikke.

Næste stop var Lorne. Her skulle vi 10km ind i landet, og viste det sig, op i bjergene. Det gik nærmest lige op. Ikke let at starte efter et stop ved en tværvej, hvor vi havde fuld vigepligt.
Fruen var stadig lidt understimuleret på kjolefronten, så jeg måtte love, at vi også skulle se alle tøjforretninger i byen, hvis vi skulle op til det vandfald ... Nåja, hvad gør man ikke for et vandfald :-)
På vej op mødte vi to unge mænd og en dame, der viftede med armene. Vi stoppede (modigt) og rullede vinduet ned, hvorefter hun på lidt ubehjælpsomt engelsk forklarede, at de havde gået den lange tur, og var meget trætte, og gerne ville have at hun fik et lift til vandfaldet. Det korte stykke var OK, så vi kunne lige være tre på sæderne. De var franskmænd. Hun havde et 1 års work-holliday visa. Arbejdede med marketing i Frankrig, men kunne være servetrice eller "hvadsomhelst" i Sydney. Hun var glad for turen, og satte sig straks i deres bil - formentlig for at hente de øvrige.
Inden vi gik de farefulde 100m hen til vandfaldets øverste udsigtsplateu, så vi et skilt, der bla. advarede mod faldene træer og slanger. Rart at vide :-)
Vandfaldet var fint. Jeg gik også de 150m ned og så det derfra - det var jo ingen tur i forhold til "blue mountains". Turen op gik i skarpt trav :-)

Byen var lidt kedelig, og fruen har stadig ikke fået nyt tøj.

Videre. Vejen er fundamentalt ensporet - dobbeltlinier alle steder. Til gengæld er der af og til små vigepladser, hvor man kan være flink og køre ind. Kystveje følger kysten, og den er sjældent lige. Her er der også bjerge ... Kort sagt: den snor sig, og kører op og ned. Man kan sige vi kører den rigtige vej, for vores vejbane er den, der vender ud mod havet, Melbourne -> Adelaide er altså fint :-)

Flot, siger man den er. Fantastisk er vel tættere på. Ja, det er de samme bølger og det samme vand vi har set i et par måneder før, men indpakningen varierer. Stejle skrænter, klipper i vandet, skov - og små vandløb og byer.

Vi har fundet husly for natten i en større (læs: lille) by, der hedder "Apollo Bay" (pas på: der er også en by af det navn i Spanien, fandt fruen ud af da vi skulle sætte tommelise til at lede os herhen). (Sjov historie, men fruen fortalte senere, at det var på Tasmanien... /red.).
Kort efter vi var landet, havde tisset og tilsluttet strøm til bilen, drog vi ud på en lille vandretur. Jeg havde den der "der kommer snart en byge" fornemmelse, så vi tog en masse tøj på. Der kom et par dråber, men ikke nær nok til at kalde det en byge. Vi endte oppe i byen, der har MANGE restauranter og andre butikker. Fruen fik noget "hold jer væk myg" fra den lokale apoteker. Sådan et sted er i øvrigt RET stort, og har vitaminer, kosttilskud osv. osv.

Ung pige foran gammelt træ (alt er jo relativt) :-)

Jeg var faldet for en af restauranternes menukort, så vi valgte at gemme bøfferne til i morgen, og spise der. Det var godt :-) ... og desserterne var også gode.

Vi gik hjem gennem et villakvarter. Husene har pæn standard her på egnen.

11. feriedag - tirsdag i Melbourne

Fruen havde fået nok af natur - det billige skidt, og trængte til at se en dametøjsforretning - eller en skoforretning. Jeg foretrækker klart naturen blandt de nævnte muligheder :-)
Vi købte en heldagsbillet til bus og tog (tram - sporvogn), tog bussen lidt ind mod byen (vi bor 9 km fra centrum), og sporvognen resten af vejen. Det fungerede fint. En heldagsbillet koster 7$ (39kr).

Sporvognen ankommer.

Interiør. Faktisk var der folk med den, vi skulle bare af ved endestationen, og jeg ventede ...

Der er naturligvis en flod i byen - med en masse broer.

Vi tullede rundt i byen uden nogen egentlige mål - ud over et opal sted. Vi havde checket teater, musik ol. Ikke noget, der passede os. Byen fremstår lidt rodet, synes jeg, men en vild forvirring af nye og gamle huse. Masser af glaspalæer - byen er et finansielt centrum.

Sankt Pouls kirke var flot indvendig (og egentlig også udvendig), og det var vores første kirkebesøg i Australien.

Der er nu også mange små fine detaljer.

En lille cafe-sidegade, vi senere skulle vende tilbage til :-)

Vi spiste i Chinatown. Det var blevet anbefalet - og med god grund.

Dette må være en rest af en tidligere civilisation.

Vi tog (næsten) en runde med den i øvrigt gratis sporvogn, der kører rundt om indre by.

Nu var det på tide at komme til opal-stedet. Det var en kombination af demonstration af slibning, og instruktion i de forskellige typer.

Rå sten med opal i.
Man kan åbenbart få sig et 50x50m stykke, som man kan grave i derude.
Hver mand for sig, ingen firmaer.

Han havde også en lille samling af outbackens dyreliv. Den sorte føles som en krokodille.

Denne Huntsman er ret stor, og meget almindelig (derude). Den kommer i husene, og kan også findes i bilerne. Til gengæld er den ikke ret giftig. Han fortalte dog, at de kunne finde på at sidde bag solskærmen i en bil. Når man så vipper den ned, falder de ned i skødet på en. Det mente han var ubehageligt. Tak for det. Jeg har nu ladet denne oplysning gå videre :-)

Efter dette trængte vi til en øl. Fruen sagde en hel masse andre muligheder, men jeg hørte desværre kun dette første ord :-) Vi vendte tilbage mod den lille gyde fra før.

Myldretiden - typisk alle vil samme vej. Se også byens blanding af små gamle og store nye huse.
Her ses endda kun de højeste.

Vi begyndte at lede efter en restaurant, hvor vi kunne få aftensmad. Fruens trætte ben kunne stadig bære hende. Vi drog mod den sydlige flodbred.

Byens torv, hvor TV-selskabet SBS holder til. Taler vi storskærm her ?

Vi endte på nordsiden igen, torvet nærmere bestemt. Her var en del, og vi valgte "timeout", der var glimrende. Jeg fik en hel kurv med østers, muslinger, krabbe, store rejer og fisk. Det var fint :-) Vi delte to kager til dessert (jordbær cheese cake og chokolade mud cake (der indeholder både bagt kage, og "flydende" chokolade).

Aftenstemning på torvet. Lun aften :-)
Vi havde lange bukser og jakke med, men det var ikke nødvendigt.

Vi havde hørt om et specielt show på floden. En slags springvand - bare med ild. Det ville køre hver hele time, og klokken var 21:30. Vi var trætte, og gad ikke vente ½ time ... Det blev sporvogn 132, der gik tættere på hjem (2 km). Bussen vi startede med var holdt op med at køre. Vi talte samstemmende om taxa, da vi planlagde hjemturen i byen. Det viste sig vi blev sat af i et lidt øde villakvarter. Vi opgave hurtigt taxatanken, og gik hjem.
Fruen var glad efter en fin dag i byen - og for at se camperen med dens indhold af stol og seng. Hun kom i øvrigt aldrig i de der forretninger :-)

10. feriedag - mandag

Vi nåede netop at forlade pladsen inden kl 10. Annemette havde talt (længe) med et hyggeligt par fra Melbourne, og fået bekræftet, at den plads vi havde udset, også var den bedste. Den gode ting ved det var, at jeg kunne sove lidt mere :-)
Vi tullede rundt på øen (Philip Island), og så de sidste interessante natursteder - og genså pingvin stedet, og tog derpå mod Melbourne, hvor vi er nu.

Blow hole: Langstrakt vandret hule. Bølge kommer ind, lukker hullet helt. Luften i hullet komprimeres, og sender vandet ud igen med større kraft. Man skal ikke svømme i det område :-)

Næste stop var pingvin-parade centeret. Et ret stort sted med shop, cafe, bio, udstilling ...
Her er lidt om øens hovedpersoner.

Pingvindlandgangsstrand. D-dag er hver dag :-)

Tribunen, hvor vi frøs i 1½ time i går.

Lavvandet område på nordsiden af øen (i læ af øen (for stillehavet)). Der er tilsyneladende en del tidevand.

Vi smurte et par ostemadder og spiste udenfor - vejret var jo til det :-)
Fruens lange bukser er et mysterium hun måske selv kan opklare.

Vi gav en brødstump til en måge. Kort efter var der en flok. En af dem brugte meget energi på at holde de andre på afstand. Det lykkedes i øvrigt kun tilsyneladende. Så snart der var en ny luns, var de der igen ...

Næste stop, en badestrand - vist mest for surfere. Pænt store bølger. Se havgusen på dette billede.

Og den anden vej - lidt pænt :-)

Vi fik kæmpet os gennem storbyen, der er noget større end Canberra - og trafikken var helt storby-myldretids-agtig. Pladsen er fin, og solen var dukket op. Det blev til korte bukser, hvidvin og campingstole udenfor camperen. Klokken er nu 19:10, og vi er lige gået ind. Solen var næsten nede, og temperaturen nede på 25 (fra 32). Nu skal vi så småt til at kigge på lidt aftensmad.

Det er meget muligt jeg får sat lidt billeder på turen i aften. Minsandten om der ikke er dækning på "3", og dermed bedre internet. Det gjorde jeg så nu /red. Gad vidst om nogen opdager det ?

9. feriedag - søndag

Turen her til Philip Island var ret begivenhedsløs, og førte gennem et fladt lanbrugslandskab.
Netop ovre på den anden side af broen, gik vi ind på "Visitors Centre" - turistbureauet. Her fik vi kort og brouchurer, og købte en billet til de tre væsentligste seværdigheder på øen. Derpå drog vi straks til den første.

Churchill Island.
Stedet dækker egentlig over en lille ø, der nu er forbundet med en lille ensporet bro. på øen var der en gård, og der er nu tilbygget et cafeteria oma. Gården optræder som en arbejdende historisk gård, og der er en del fugle, husdyr og planter at se. Flot sted, et besøg værd. Maden var fin, og ikke dyr.

En stor vild gåseart.

Et hjem med klaver (og meget lille kaffestel).

Tidligt køleskab, der virker ved fordampning af vand (som der står på skiltet).

Jyske grisebasser. De er klar, hvis kunderne vil have dem sorte.

Imponerende så flot han kunne lave en tråd. Han havde endda kun øvet sig i tre år.
Han kunne lave ca. to ruller om dagen.

Jeg synes den ser lidt sur ud ...

Videre til næste stop Koala Conservation Centre.
Annemette har fået en forkærlighed for disse dyr. De sover 20 timer i døgnet, spiser ikke meget, laver ikke meget, men ser nuttede ud, så det er jo til at forstå :-)
Det er et lille reservat for disse koalaer, men der er også en del fugle i området. Fin oplevelse.

Der var også en del fugle.

De er ikke store ved fødslen.

Det lykkedes, lidt heldigt, at fange den gamle med åbne øjne. Det varede kun ca 30 sekunder.

Denne storfod var da meget sød :-)

Familiehygge ?

Nu fandt vi en campingplads, og flyttede ind - og ud under baldakinen. Dvs. vi var lige nede ved stranden, der var meget rolig. Det er "på bagsiden" af øen, så der er ikke direkte bølger fra stillehavet på den side.

Sådan en ting (pelargonie ?) har vi vist i en potte. Her som hæk ...

Sidste mål på vores billet var den "verdensberømte" pingvin-march.
Den var berammet til kl 20 i dag, men vi blev kraftigt anbefalet at være på stedet en time før. Vi var færdige til at køre før, så vi var der 18:30, og kunne sagtens finde en P-plads på plads 4 (som vi tilfældigvis kørte ind på). Stedet lignede et kæmpe cirkustelt, og der var gjort plads til MANGE turister. Vi er jo først på efteråret, men der var faktisk en del. Gætter på, at alle øens turister mødes der, og der er egentlig heller ikke meget andet at lave end netop det på det tidspunkt. Vi sidder så en times tid og fryser - selv om vi havde det varmeste tøj vi kunne finde på. Jeg talte en del med sidedamen, det var hyggeligt. De var fra vestaustralien, og hun kunne fortælle noget om forskellige Au. forhold.
Det hele går ud på, at verdens mindste pingviner går i land for natten på et bestemt sted (og åbenbart et ret forudsigeligt - men varierende - tidspunkt) hver dag! De sover i huler om natten.
De samler sig i grupper, og forsøger at slippe over den ret smalle strandbred i grupper, så de ikke bliver ædt af rovfugle eller andet. Vi så heldigvis ingen ofre i dag. Kl 20 var mørket faldet på, og de første pingviner kom i land.
De er ret strikse med at man ikke må fotografere eller filme - angiveligt for ikke at skræmme de i forvejen ret angste dyr. Vi sad på noget der minder om et teater/stadion tribuner - ret mange mennesker. Senere gik vi ad de træbelagte (og let hævede) stier op mod bilen igen, og var dermed ganske tæt på disse små søde dyr. De virkede ikke vildt opskræmte over at være tæt på mange mennesker - har stadig ikke helt fattet logikken. Jeg måtte i øvrigt gerne bruge min teaterkikkert - der åbenbart ikke skræmmer så meget som en video. Kloge dyr, egentlig ... Det var nu faktisk en fin oplevelse - omend noget kold.

Vi kørte op i byen, og ankom til en Italiensk restaurant 20:55. Tjeneren fortalte, at hun gerne ville tage mod vores bestilling inden kl 21, hvor køkkenet lukker. Vi havde ellers fået fortalt, at de var forberedte på, at man ville komme efter aftenens hovedbegivenhed (som vi endda ikke så til ende), og derfor holdt længe åbent. Det var der nok andre, der gjorde ...
Det viste sig at være ganske lækker mad, og det blev 100$ for os to - helt OK (2x forret og hovedret, 1xkaffe (flat white) og en dessert. dertil ½L vin). Pino's Trattoria, hvis i skulle komme hertil.

Internet har som vanligt drillet - endda har vi først kunne komme på nu. Ved ikke hvorfor, ved bare at det fungerer betydeligt bedre i Bulgarien - hvem skulle have troet det ?

I morgen skal vi gå nogle ture på øen. Enten bliver vi en nat mere, eller vi kører til Melbourne, der ligget et par timer herfra.