Weekendtur til Cairns - søndag

Vores tur var med et menneskeligt pick-up tidspunkt, 9:45, så vi kunne nå hotellets morgenmad. Jeg er ikke meget for morgenmad, men scrambled eggs & bacon kan jeg som regel få ned :-)

Han var en venlig mand, der dels var overrasket over IKKE at have minibussen fyldt med asiater, men med folk der talte "mit sprog", som han sagde. Jeg var nu overrasket over, at han var der til tiden. Han var også ret ny i landet, kom fra New Zealand. En hyggelig herre på vores alder.
Vi faldt i snak med Jennifer, der var psykolog. Mere om hende senere.

Oppe i landsbyen Kuranda, der vist er ejet af indfødte,fik vi lige en kort køretur rundt, og blev derpå sat af ved den svævebane, vi senere skulle ned med. Ned siger jeg, for det er oppe i bjergene (vist ca. 400m over havet), og inde i et større område med regnskov.

Faktisk var vejret ret OK da vi ankom. Se bare denne glade turist fotograferet ved noget af byens kunst - som de i øvrigt har en del af.

Byens hovedgade - tror jeg.

Vi tænkte, at dette skulle være stedet at købe et par ting med hjem. Ikke så over-turistet som Cairns, og vi kommer sikkert ikke så langt nordpå (mod ækvator) mere på denne tur. Vi fandt en forretning, og reddede den venlige dames omsætning. Det havde været et lidt hårdt år. Turisterne er blevet væk pga. oversvømmelse og Yasi, der i øvrigt ikke havde påvirket denne by noget synligt. Dette er i øvrigt generelt for hele Queensland.

Forretning, hvor de bla. solgte krokodilleskindshatte. Denne er da lidt sjov :-)

Nå, byen var i den grad til at overse, og forretningerne, der solgte lokale kunstneres tilvirkninger af de samme ting, var også ret ens. Annemette fandt dog endelig sin kjole, og jeg fandt måske fred for flere kjoleforretninger, sagde han i et tonefald, der mere udtrykte håb end egentlig tro.
Vi fandt en af byens små dyreparker koalaparken. De havde også parker med fugle og sommerfugle, men dem sprang vi over. Her er dog en lille vild fugl, der sidder på en el-ledning.

Tilsyneladende bekymret for at falde ned ?

Min yndlingsturist ved indgangen til dyreparken.

Vi ankom til den lille park netop som de var ved at fodre de små krokodiller (sikkert voksne, men altså ikke saltvandskrokodiller ...).

Jeres udsendte på arbejde. Udsigt over krokodillerne.

Ja, det er så krokodiller ...

De lever jo naturligt her oppe i det tropiske (fra Rockhampton og nordpå). Nede "hos os" på guldkysten er vejret for koldt, og de dør af lungebetændelse om vinteren (hvor temperaturen jo kan komme ned på de 20, eller endda lavere). I zoo bliver de også mindre sydpå, selv om de får varme fra IR-lamper, og således overlever. De lukker ned for systemerne, og spiser derfor ikke. Hunnerne vokser en del af deres liv, hannerne hele livet - så de bliver større. Lidt modsat os mennesker, kom jeg vist lige til at tænke :-)

De havde også delvist fritgående Wallaby.

Vi kom til den lille bod med "bliv fotograferet med en slange (sorthovedet python), eller en koala" (for 100kr ... ). Først gik fruen forbi, men så ombestemte hun sig, og fik dagens største oplevelse. Den var på alle måde nuser :-)

Den var blød og sød.

Det lykkedes at undgå at adoptere den -:)
Sødt, at de havde tid til at fotografere os med vores kamera.
Jeg bad oprindeligt bare om det billede han tog på min USB-stick (som altid er i tasken).

Vi fik et print af det billede han tog i næsten A4 størrelse. det kan i se ved lejlighed :-)

Vi var næsten gennem parken, og så begyndte det at regne - pænt meget. På med de gule kondomer (det var faktisk ikke så let, de er ret tynde), og over mod en restaurant, tænkte vi. Homo Saphiens skal også fodres i ny og næ. Det var nu heller ikke så let, men vi fandt en italiensk, der oven i købet havde udsigt over regnskoven ... De andre steder var mere sandwich og den slags mindre ting.
Det var en OK restaurant, og portionerne var (for) store. Vi syntes bedst om denne udsigt, som vi havde det meste af middagen.

Fuglene kunne åbenbart ikke rigtigt lide at flyve i regnvejr.
De hedder latterfugle, men syntes åbenbart ikke regnvejr er særligt sjovt.
Jeg er totalt enige med de to fugle.

Vi havde stadig en time i byen, inden vi skulle tilbage til lavlandet med svævebanen kl 15. Vi havde set det meste, og slentrede mod stationen.

Fruen demonstrerer tropisk mode. Taget ved Kuranda togstation, der var ganske sød og pæn i øvrigt.
Stedet er mest valgt, fordi der var et lille halvtag, så linsen ikke blev fyldt med vanddråber.

Det regnede ...

I ventesalen mødte vi Jennifer igen, og slog følge med hende resten af turen. Vi havde en fin tur ned til 1. stop, der var Barron falls:

Det mest imponerende med den slags vandfald, synes jeg, er lyden. Denne dundrende mørke rumlen under den hvislende larm. Det er i øvrigt et vandkraftværk - det kunne vi dog ikke se.

Jennifer fortalte, at hun var her oppe fra Sydney (hvor hun var forsker i Psykologi) fordi hun skulle yde krisehjælp til statens redningfolk - altså dem, der hjælper befolkningen ifbm. disse katastrofer, der har været nyligen. Hun fortalte i øvrigt også, at hun led af højdeskræk, men at dette var første gang, hun ikke var bange. Hun sagde venligt, at det nok var vores rolige adfærd, der smittede. Hænge i en lille gondol, der gled hen over de høje træer (og hen over en flod langt nede), er nok ikke hofretten, for folk med højdeskræk.
Jeg nød udsigten lidt, men det var helt ærligt for regnvejrsagtigt til at kunne se rigtigt.

Et af de mindst ringe, hvor man kan fornemme en flod langt nede.

2. stop var på en bjergtop, og bød normalt på et flot kig ud over dalen og ned mod Cairnes. Vi kunne ikke se 100m ned ...

Jennifer i gondolen, og helt afslappet :-)

Hurtigt videre. Vi kom helskindede ned, og blev samlet op, af den ventende bus. Det var samme chauffør, men en større bus. Han havde stadig vores kuffert, og vi blev kørt til lufthavnen - og de andre gæster til Cairns bagefter. Annemette fik Jennifers visitkort, hun var en meget sød dame.

Vi var i lufthavnen i ganske god tid ca. 16:45, skulle flyve 19:40. Tid til at organisere papirerne, få checket ind, og afleveret kufferten. Så var det tid til en kop kaffe, syntes fruen. Trods vores ret store middag, var fruen indstillet på "en lille smule" efter kaffen. Vi endte på "Hungry Jacks", og fik en cheeseburger hver. Vi fik også tid til at kigge i boghandelen. Jeg ville have en bog, der hedder noget ala "historiens største fejltagelser, og de personer, der lavede dem". Den var desværre udsolgt (jeg havde set den i Brisbane lufthavn). Til gengæld fandt fruen "Atlas of Australian Dive Sites", der er en rutineret dykkers gennemgang af en masse forskellige steder at dykke, og en klassificering af dem (<25 dyk, 25-100, 100+). Noget er dybdedyk, vrag osv.
Han skriver også generelle ting om dykning og udstyr. han skriver fx. om dykning med krokodiller, at han aldrig har mødt nogen, der har gjort det. Han angiver to mulige grunde, og frarådet det i øvrigt:
1. Ingen har gjort det
2. Ingen har overlevet at gøre det, så de kunne fortælle om det
Om dykning med hajer sagde han, at det jo nok kunne skræmme de mange væk, men at det var en stor oplevelse, og at der er flere der dør i trafikken. lidt ringe trøst, tænkte jeg, og vil fortsat forsøge at undgå de tre farlige (tyrehajen, tigerhajen og den store hvide). Langt de fleste hajarter er altså ufarlige for mennesker.

Vi landede planmæssigt efter en overvejende rolig tur - med få bump undervejs - kl 21:45. 10 min. senere havde vi kufferten, og ringede til P-selskabet. Vi måtte først ringe, når vi havde fået kufferten.
Der gik 30 min. før de dukkede op (der var to af deres biler, der var kørt forbi undervejs). Det endte med, at det tog en lille time før vi havde vores bil, derpå endnu godt en time hjem, så vi landede ved midnatstide. Travl dag, sagde jeg lidt spørgende til skrankemanden. Ja, alt det vejarbejde generede dem meget ... Ikke nogen beklagelser i øvrigt.

På vej i flyet havde vi begge taget vores sko af, så vi kunne tørre fødderne. Min lædertaske var også godt våd, men det hjalp faktisk med den strøm af kold luft, der kom hen langs gulvet.

Fruen gik i seng. jeg tog mine nu noget mindre våde sorte strømper af, og noterede at mine fødder var ganske sorte af opholdet i de våde strømper.

Dejligt at være tilbage i 30+ grader og klar sol.

Weekendtur til Cairns - Lørdag

Telefonerne ringede lidt før 7, vi havde sat alarmer. Vi ville blive hentet 7:25, tids nok til at nå båden, der havde afgang 7:30. Vi var vågne, da de ringede...
Ud på balkonen og se vejret, der er en ret vigtig parameter, når man har tænkt sig at tilbringe hele dagen til søs.

Panorama af udsigten fra balkonen ved 7 tiden om morgenen. Ja :-)

Vi skulle have morgenmad på båden, og vi var nogenlunde pakkede til dagen. Vi var der vel 7:20, og ventede...
Jeg følte, at jeg lige havde tid til at gå ned til vandet, og tage dette:

Cairns esplanade

Kl 7:25 blev vi bekymrede, og det blev ikke mindre jo nærmere vi kom 7:30. Den lille bus kom kl 7:40, og kørte tilsyneladende ikke lige mod havnen, vi skulle lige samle endnu et par op... Ingen sagde noget. Det er åbenbart helt almindeligt, at være et lille kvarters tid forsinket.. Nervepirrende, synes jeg.

Annemette foran hotellet. Klar til en stille solrig dag på havet med hat, faktor 50+ svømme t-shirt, håndklæder ol.

Nå, vi ankom jo til båden, der stadig var der, og blev venligt modtaget. Vi havde taget hver en søsygepille (jeg belært af mine dykker-erfaringer, Annemette af et langt liv), og var ganske fortrøstningsfulde. Solen så ud til at titte lidt frem, og vinden var rolig - ligesom bølgerne. Fint!

Catamaranen - den hurtigste i sin størrelse, som de sagde. Billedet er fra da vi kom hjem, men det er samme båd :-)

Der var ikke gået lang tid, kun ½ morgenbolle, da de begyndte at fortælle om dagen, og reglerne til søs. Jeg var den eneste certificerede dykker blandt passagererne - meget overraskende, men der var en del, der godt ville prøvedykke. Jeg valgte at tilkøbe en guide (for 10$ per dyk), for man må aldrig dykke alene - og det viste sig også at være en vældig god ide at have en med, der kunne pege på ting, og vise hvad man godt måtte røre ved.
Efter gennemgangen af reglerne, viste biologen billeder, og fortalte om livet på revet. Fint.

Min dygtige - og venlige - guide

Annemette blev søsyg stort set samtidig med, at vi forlod havnen. Øv. Resten af hendes dag var en kamp mod denne ubehagelige tilstand. Hun fik dog formået at samle kræfter nok til at snorkle - sin første tur i et rigtigt hav. Det er vel egentlig ret godt gået.

På vej det sidste stykke mod båden. Bemærk i øvrigt det stille vand. Der var nu lidt bølger i det lavvandede område, sikkert en slags brænding fra korallerne.

Annemette fik - som andre førstegangs snorklere - særlig hjælp, da de blev hjulpet rundt på revet, og således kunne koncentrere sig om at kigge ned på fisk, koraller osv. Meget fin service.

Sort blæksprutte - klip fra min maskes video. Afstand vel ca. ½ m.

Min guide og makker ("body") var kun lige kommet op af vandet, da han råbte: "I saw pussy"! Den sætning kan godt betyde flere ting, men her var det Octopus, blæksprutte. Han fortalte, at han havde lavet et utal af dyk, og det var 4. gang han så en sort blæksprutte. Selv bådens biolog var imponeret - og mange var lidt misundelige :-) Jeg synes det var fedt at se "akvariet" som sådan med dets mylder af forskellige fisk og liv i al almindelighed. Som udgangspunkt må man ikke røre noget. Noget er farligt, noget er skrøbeligt. Han viste mig, at man godt kan røre ved brain-coral, der faktisk ligner en hjerne, og at man godt kan samle en sort søpølse op, og mærke dens muskler lige under huden (lidt som en slange føles i øvrigt). Man skal bare lægge den forsigtigt tilbage igen. Fornemmelsen af fingre gennem de bløde koraller er også fin- som blødt hår (de fleste koraller er hårde - de er jo lavet af kalk). Jeg havde glemt mine dykkerhandsker, men det var jo godt i forhold til dette. "You take only pictures and You leave only bobles".
Superdyk, mit bedste til dato! Saxon reef. (Linket er til google maps, faktisk er det bedre i google earth. Vælg Cairns, saxon reef).

Efter en kort pause tog jeg svømmefødder på igen, og tog på en snorkeltur selv. Der er vagt på båden, der holder øje med alle. Vi havde været under vandet 43 minutter, og der var afsat et par timer, så der var fin tid til det. Der var vist 7 hold førstegangs dykkere (a 5 personer), der lige skulle lære de vigtigste ting. Egentlig ikke verdens værste sted at starte :-) Jeg tænkte tilbage på mit tilsvarende dyk på Cuba - som vel er grunden til alt dette med certificering og tur på "the Reef". Jeg havde haft "20 minutter" i poolen inden. De brugte havet bag bagenden af båden som pool - der var nogle stænger at holde fast i. Ikke lettere for dem med 18m vand under fødderne, og trods alt lidt bølger ...

Snorkelturen var også fin. Lyset er godt på det lave vand, og der er et mylder af liv.

Jeg var næste høj da vi nåede frokosten, der vist var solgt som "gourmet buffet". Det viste sig at være et kylligelår per mand, dertil salat af forskellig slags. Hmmm. Nå, det er sikkert heller ikke godt med for meget mad, tænkte jeg. Ikke sådan lige at slå ud. Annemette sprang måltidet over, og beholdt sin plads på en af soldækkets "senge" - kunne man godt sige med lidt god vilje. Soldæk er vist også mere et navn, for - selv om det ikke regnede ret meget - sol var der nu heller ikke meget af.
Jeg fik tid til at snakke med besætningen, der gerne ville fortælle om deres 2 måneder i DK - som flere havde haft. Vi talte nu også om mange andre ting :-) De kaldte mig "the great dane", ved ikke lige hvorfor. Jeg talte naturligvis også med andre gæster. PADI fortæller, at dykning handler om at møde mennesker, gøre ting, opleve noget. Tja...

Efter frokost lagde båden til en anden af firmaets både, og der kom en større flok pensionister om bord, og vi blev straks forsynede med ostehapper og kiks - som Annemette i øvrigt også spiste. Noget crew skulle derover, og der blev udvekslet mad og affald. Man kan sove på revet - og vi var jo bare en dagtur, og altså også forsyningsskib. Derpå tog vi til næste lokation, Hasting reef. Det var ikke langt væk.

Annemettes seng, Tonja på udkig, og søsterskibet. Vi ligger for anker på et lidt dybt sted (15 -20 m ?), men Saxon reef er lige bag ved båden.

Min Guide var hoppet på den anden båd (hvor han skulle bo de næste 5 dage), men jeg fik en ny, der dog ikke var helt lige så god - desværre. Han passede dog på mig, men var ikke lige så god til at vise ting. Nå, jeg udforskede også fint på egen hånd. Desværre startede turen med, at jeg havde store problemer med min maske. Alle klasikkerne. Først duggede den, så jeg ikke kunne se. Jeg tog den af (på 12m dybde) og vaskede den, så var det klaret. Den var også temmelig utæt, så jeg hele tiden skulle tømme den for vand (det gør man ved at puste luft ud af næsen, og dermed lave overtryk indvendig. Når man så samtidig laver en lille revne, løber vandet ud ...
Det endte med, at vi måtte en kort tur til overfladen, og jeg fik sat den rigtigt - lidt øv. Herefter var der ikke flere problemer :-)
Selve stedet var noget anderledes end Saxon. Der var ligesom huller, så det var meget op og ned og lodrette vægge besat med koraller, søanemoner, snegle osv. Det var også på dette dyk jeg så kæmpemuslinger - som vist også hedder mordermuslinger fordi de kan komme til at lukke sammen omkring et ben, og de åbner ikke igen.. Snorklerne havde set nogle tomme - døde. Jeg så dem levende, og tydeligt pumpende vand ind og ud af deres rør. Som dykning betragtet var der en vis udfordring i at trykudligne ørerne hele tiden, og justere vægtløsheden. Boyance er det eneste ord jeg kender for det, men egentlig er det vel vægtfylde. Man taget et bælte med blylodder på, ellers er man alt for let. Godt at huske sit antal. Desværre bruger de både 1,5 kg og 1,2 kg lodder. Jeg skal have 8 a 1,2 eller 7 a 1,5, det er meget, tror jeg, for de undrer sig altid, og de kan næsten ikke være på "livremmen" - jeg er jo så slank :-). Min lærer gættede først på 6 a 1,2 ... Dykkerdragten (BCD) kan pustes op med luft fra tanken (eller lungerne til nød). Det gælder om at finde balancepunktet - og det kræver en smule træning og små justeringer.
Måske fordi jeg er sanger, bruger jeg faktisk en lidt anden teknik. Jeg finder et nogenlunde balancepunkt til BCD'en, og justerer herefter ved at have lidt eller meget luft i lungerne. Det betyder en hel del, så jeg kan faktisk justere på den måde i de fleste tilfælde. Man skal trække vejret konstant, men man kan gøre det omkring "fyldte" eller "tomme" lunger. Det tog mig faktisk lidt tid at erkende (under træningen) - og nu altså bruge aktivt. Da trykket er større på dybt vand end på lavt, skal man have mindre luft, så man justerer, når man går op og ned. Endelig skal man puste ud (blive tungere) når man skal op, så man ikke kommer for hurtigt op.
Meget fint dyk på trods af mine tekniske problemer, og anderledes. Sigtbarheden var lidt dårligere her, måske det bare var lidt dybere generelt (og måske himlen var mørkere ?). De havde lovet skildpadder på det sted, men ingen så nogen - sikkert en uheldig dag. Det regnede i øvrigt lidt, men det gør jo ikke alverden, når man alligevel skal i vandet ... Skibets salon var "skofrit område", og de havde lidt aircon kørende, så det var egentlig lidt koldt. Jeg brugte mit kun lidt våde badehåndklæde som poncho, når jeg sad stille.

Panorama fra salonen. Vi havde et bord for os selv.

Annemette var glad da vi nåede havn i planmæssig tid 16:30, og kunne gå fra borde. Besætningen havde stillet sig på række, og de fik "5 high" alle sammen (af mig). Annemette undrede sig over, at de kendte mit navn, og jeg deres :-) Link til dem: http://www.reefexperience.com.au/index.html

Hun var nu glad for at have taget turen, selv om det var hårdt. Nævnte dog også, at det næppe bliver en vane.
Jeg var stadig høj, og talte en del om det resten af aftenen ...

Annemette fik den gode ide, at vi skulle gå hjem i stedet for at tage med den lille bus. Jeg sagde det lige til et par, jeg havde talt med, så chaufføren kunne få det at vide. Det var en hyggelig tur på havnen og på Esplanaden. Vi kom forbi et utal af restauranter, og Annemette viste mig den, hun havde udset sig - ved egentlig ikke hvordan hun fandt den. Lige ved siden af lå en butik, der solgte ture, og vi købte en tur til Kuranda til dagen efter.Linket er i øvrigt til en anden butik, men han nåede ikke at få lukket sagen inden vi tog afsted - samme sted dog, og samme tur egentlig.

Vi fik at vide, at det berømte tog ikke havde kørt de seneste fire dage pga. den megen regn, og noget jordskred under skinnerne (ikke godt, især ikke for en bjergbane). Vi ville altså blive hentet på hotellet, kørt op i minibus, og tage svævebanen ned. OK. Jeg købte også to charmerende gule tynde regnslag. Vi kom også lige forbi en bottleshop, og købte en flaske shiraz/cabernet til om aftenen.

Hjem på hotellet, bad så saltvandet kunne komme af, og nyt tøj på - og ret hurtigt ud at spise. Annemette havde genfundet sin appetit, og der var jo ret meget ledig plads ...

Glimrende (og ikke helt billig) italiensk restaurant. Vi valgte begge to Sct. Jaques, kammuslinger, der vist er den eneste slags Annemette spiser. Annemette fik derpå en lækker laks, og jeg fik en "alt godt fra havet" i karry, der smagte fint og lidt stærkt :-) Annemette sluttede af med kaffe, og jeg fik en lys chokolade tiramisu, der også var lækker.

Vi valgte at gå rundt i byen, der egentlig er som alle andre badebyer verden over. Jeg fik et par skjorter, og Annemette kiggede på et utal af kjoler. Der er mange asiatiske turister i det område, så de har små størrelser ...

Det regnede nu lidt kraftigere, og vi indviede regnslagene, og begav os hjem. Lidt surrealistisk fornemmelse at sidde på en terrasse (der i øvrigt er varmere end inde i værelset) og se ud over et hav, man egentlig ikke kan se. Regnen varierede fra ophold, over silende til styrtende. Vi delte vores rødvin, og snakkede :-)

Således sluttede en dag, der var god for Annemette - og fantastisk for mig :-)

Weekendtur til Cairns - Fredag

Kære læsere.

Jeg har fået sorte fødder. For at forstå baggrunden for dette drama, må vi tage tilbage til weekendens start.

Fredag - rejsedag.
Vi havde planlagt denne weekend et stykke tid, men nu var dagen kommet, hvor det bare var at udføre den. Det startede tidligt (for mig), da jeg jo skulle køre med Annemette på arbejde.
Hjemme kørte jeg Mais bil lidt ned ad gaden, så Mai kunne have den tilbage søndag, når hun kom hjem fra Singapore. Igen, tak for lån :-)

Op i lejligheden, pakke, spise lidt - og afsted for at hente Annemette. Vi endte med at aftale kl 15, så jeg kørte 14:30. Tommelise sagde, at det ville tage 35 min (nå?, troede det var 30), men det gør nu ikke noget. Jeg drejede ikke da hun sagde det, og så røg 5 min mere på - kørte længere, som Annemette havde gjort i morges. Nu valgte jeg at følge hende, og det var så næste fejl, for der er vejarbejde overalt. Kom til at hænge i en meget langsom kø. Jeg havde adviseret om 15:15, men det endte på 15:30. Suk, ikke den bedste start.

1. stop var denne italienske restaurant http://www.bellacosi.com.au/contact/, som jeg havde fundet på nettet, og som ligger i en lille forstad (groet sammen med Brisbane - lidt som de københavnske (Rødovre ol.). Den var ret tæt på lufthavnen, hvor der ikke rigtigt var noget passende, bare noget salatbar ol.. Vi ankom også i fin tid 16:40, hvor de kunne fortælle os, at køkkenet først åbner kl 17. Det syntes vi var lige snært nok, så jeg tog "billen", google maps, og fandt en portugesisk rest. 300m nede ad gaden. Den tager vi :-) Den var der ikke... Der var et indkøbscenter. Inde i det, kunne vi konstatere, at den ikke var der. Plan C, der ligesom Plan B var ren improvisation. Ind i Coles (købmandskæde). Vi købte hver sin pakke salat, og noget drikkelse til. Nu kørte vi til P-pladsen www.andrewsairportpark.com.au, der lå nogle få km væk. Trafikken i Brisbane er ikke helt så fredelig en fredag eftermiddag, som sidst vi var der søndag... Det gik nu. Folk er nogenlunde venlige til at give plads så man kan komme ud i banen. Tommelise fandt stedet, og vi afleverede bilen, og fik en seddel i stedet med info. om hvad vi skulle gøre, når vi kom tilbage. Ind i en af deres shuttlebusser (plads til ca. 12, vil jeg tro), og ud til lufthavnen. Lufthavnen er ikke stor, men der er nu alligevel områder, hvor de forskellige flyselskaber holder til. Vi fløj med Virgin, og blev sat af der. Fint.
Check ind havde vi gjort over nettet, så tilbage var kun bagage drop, og vi var i god tid. Vi fandt et par siddepladser, og spiste således vores salat på restaurant "Oversize baggage". Ikke helt så romantisk som planlagt, men salaten var nu ok, og vi blev da også mætte.
Ind gennem security, og spise is til dessert - og afsted mod Cairns, 2 timer nordpå. Op til det varme tropiske område :-)
Jeg havde checket ind på plads 8a og 8b, som var mod vinduet lige foran vingen. Fint, tænkte jeg - til vi kom ombord, og så at netop række 8 var den eneste uden vindue... Grmf. Nå, det var jo mørkt alligevel....

Vi ankom ved 22 tiden, fik hurtigt vores enlige kuffert, og fandt en taxa til byen og hotellet (22$). Det regnede, og det var naturligvis mørkt. Det bliver det jo ved 6-7 tiden.
Vi havde en suite med stor balkon og udsigt over havet, dejligt. Der var nu ret mørkt.... Vi var trætte, og gik i seng, vel vidende, at dagen ville starte tidligt i morgen.

Tur alene - og lidt sammen :-)

I dag kom jeg op, og egentlig bare ud af døren, så jeg kunne komme i http://www.fleayswildlife.com.au/index.html inden det første show. De samme 3,7 km som i går, og den samme næsten tomme parkeringsplads, og den korte tur gennem en mangroveskov. Lidt underligt, så tæt på en storby, og så anderledes.

Oppe ved indgangen var der ... ingen - i lang tid. Jeg stod lidt og trippede, for den var 5 min i 10:30, hvor første show starter. Tiden gik, så kom der en dame: "just a sec..", og gik igen. Et par minutter over halv kom hun helt ustresset, og solgte mig min billet. Jeg spurgte til hvor showed var, og hun fortalte det - igen uden den mindste mærkbare stress. Hmm afsted ... Der sad en bedstemor med en lille pige, og en ung fyr var lige startet med at fortælle om den "Liz" han havde i hånden - ingen panik :-) Han gik videre, og fortalte om en slags ugle-familie-fugl, jeg ikke kan huske navnet på - så den må i hellere se :-)

Den var god til at spise frøer, og til at ligne en død gren på et træ.

Han fik også vist en af kontinentets opossum-arter. Så vidt jeg husker er det ikke "den almindelige" - som i øvrigt af egen drift var flyttet ind i "teateret", som de kaldte det lille delvist udendørs auditorium vi var i. Den havde fundet sig en plads oppe på en af de bærende pæle "10 m" oppe i luften.

Nu skal jeg spare jer for resten af dagens program i den park, men blot resumere, at der ikke var mange mennesker sådan en torsdag i arbejdstiden, men det var en fin lille park, der også fungerede som "hospital" for dyrene. Se linket. Interesserede kan rekvirere de knap 200 billeder og noget video jeg fik taget :-)
Der vil også være lidt for edderkoppe og slange interesserede :-) Ikke alle dyr var inviterede ...

På vej hjem fyldte jeg lige Mais bil, der var blevet noget rummelig i tanken, og kom op, og startede på at lave lidt brunch til mig - der var klokken vel 14:30.

Fruen kom hjem lidt efter 5, og hun foreslog, at vi prøvede den indendørs pool - vejret var blevet lidt mørkt og overskyet. Næste step i snorkel tilvænningen skulle tages.
Det lykkedes hende at snorkle, og det er faktisk ganske flot af en, der ikke er meget for at få hovedet under vand. Det tog en del forsøg (hvor der kom vand i masken) og en del selv-overvindelse, og det er jo de sværeste kampe. Flot at vinde sådan en kamp!

Nu mangler vi lige at pakke, og måske finde en tur til søndag i Cairns. Vi har fået bekræftelse på vores hotel, og at der er havudsigt :-) der bliver lidt logistik i at komme til Brisbane lufthavn (desværre gik der ikke nok fly fra vores lokale lufthavn - kun et formiddagsfly). Annemette skal lige have en normal arbejdsdag, og der er noget med mad også - flyet afgår 19:30. Nå, det løser sig nok. Vi (Annemette) pakker i aften - jeg har hele dagen i morgen.

onsdag - planlægning

Bilen stod klar på gaden, og jeg havde en ide om, at vi skulle på tur sammen :-) Kiggede en masse steder igennem, som jeg tidligere havde noteret som udflugtsmuligheder her omkring, og forkastede en hel del.
Det fløj med mails om vores camper og sejlturen til "Great Barrier Reef" - de sidstnævnte havde problemer med mit VISAkort. Ind og checke banken, der så det OK ud. Hmm, nå det endte med at gå godt med mastercard. Underligt, men så blev den da lukket.
Vi endte også med at lukke camper-sagen, og det endte med, at det bedste var at hente en i Brisbane (100 km nordpå - og vi skal sydpå ...). Der var også lidt med afleveringen i Adelaide, for vores fly går kl 8:40. Men vi fandt en ordning, så vi kan aflevere den inden de åbner. Så kunne jeg også stoppe søgningen efter et hotel til den nat.

Det endte med, at den blev lidt over frokost, før jeg kom afsted mod den dyrepark, jeg havde udset mig - kun 3,7 km herfra. Da jeg ankom, opdagede jeg, at mit kamera var derhjemme. Nå, skidt, så klarer jeg den med videoen (der også kan være et fint kamera). Jeg vidste godt, at de ville lukke kl 17, men ikke, at alt det sjove foregår om formiddagen. Jeg besluttede, at tage hjem igen, og stille op kl 10 i morgen.
Ikke den store udflugt...

Hjemme igen var der stadig ting at kigge på. Fruen havde fundet ture i Cairns, og de var oppe i bjergene. Kan huske fra mit dykkerkursus, at man skal være noget varsom med højder (fx. fly) efter et dobbeltdyk. Bogen siger ingen fly før efter 12/18/24 timer (ja, ikke helt konsekvent, synes jeg). Fandt dog et sted, der var mere nuanceret: http://faculty.washington.edu/ekay/altitude.html. Vores sidste dyk vil slutte 15:30, så søndag formiddag synes ganske safe at gå op til omkring 400 m.
Vi tager nok en af disse ture: http://www.treknorth.com.au/kuranda-village-tours.htm - ikke helt afklaret :-) De har flere muligheder, der ser spændende ud.

Da jeg skulle checke disse regler, gik jeg lige ud på terrassen og kiggede i min dykker-manual (der jo altså ikke var videre informativ), så begyndte det at dryppe. Kiggede op, og så, at det stod ned i stænger. Det blev for koldt (25 viste vores termometer), så jeg trak ind. Så stoppede regnen ... Her kunne man godt føle sig lidt forfulgt :-) Annemette fortalte, at hun på vej hjem i bilen på et tidspunkt var i tørvejr, men kun kunne så byens højhuse som gennem et gardin. Så åbnede de pludselig for vandet ...

Annemette prøvede min dykkermaske og snorkel. Det var modigt af hende (selv om det var oppe i lejligheden). Håber hun vil prøve det i det store vand ...

Himlen er flot nu, skyer i solnedgangen, men i kan desværre ikke få det på billede - bliver ikke rigtigt.

Vi har lige bestilt et værelse med udsigt (de kalder det en suite) på http://www.cairnsplaza.com.au/, men det er ikke endeligt bekræftet. Hvis det går i orden, er det sidste punkt på planen - nåja, mangler lige et hotel i Sydney, men der er jo længe til :-)

mandag og tirsdag

Hov, jeg glemte at skrive i dagbogen i går. Kan dagen virkelig have været så ubetydelig ?
Ja... Annemette var jo på arbejde, så ikke meget at skrive om der. Jeg var hjemme, og i gang med at finde billetter til vores ferie, der nu endelig ligger fast :-) En aften fandt Annemette ud af, at i stedet for at flyve til Adelaide, og køre til Sydney, var det da bedre at have bilen herfra, og køre til Adelaide - og flyve til Sydney. Enkel, men glimrende ide. Vi besluttede samtidigt, at vi springer Uluru (Ayers Rock) over denne gang - og skriver den på listen af grunde til at komme til Australien igen :-) Det er lidt for bøvlet. Flyet går fra Adelaide til Alice Springs, der ligger ganske tæt på - når man set et helt Australienskort .... Det gav pludselig 2-3 dage mere :-) Vi har nu fly fra Adelaide til Sydney, og har undersøgelser i gang omkring en camper, men vi har fundet en, vi synes passer os.

 

2 Berth Voyager - kandidaten :-)

Den har faste sovepladser over styrehuset, og dermed også faste pladser inde. Et halvtag, man kan slå ud (og havebord/stole så man kan sidde ude). Venstrehåndsbetjent manuelt gear klarer vi nok :-)

Jeg roder også med turen op til Cairns (i troperne). Her har vi fly og en tur i en båd (med dykning): http://reeftrip.com/map.aspx Vi skal bare på en dagtur hele lørdagen. Ankommer fredag aften, og hjem igen søndag aften - fruen arbejder jo. Det bliver nok godt 10 kkr, men som fruen sagde: "Det er nok en once in a lifetime" - så det gør vi bare :-)

Vi mangler stadig et hotel i Cairns, og et i Sydney, men dagene er jo kendte, så det skal nok kunne lade sig gøre - måske i aften ?

Mandag fik vi også en snert af en thunderstorm. der var da noget fart på vinden, noget bulder og lyn - og en del regnvejr - men ikke noget i forhold til hvad sådan noget kan være. Vi var lidt i udkanten af det farlige område. Nordligere havde det regnet vildt meget, oversvømmelser (igen ...) - men altså ikke i nærheden af dem de havde da vi kom.

Tirsdag.
Jeg vågnede pudsigt nok før fruen var kørt, og kort efter ringede Mai. Hun skulle til Singapore resten af ugen, så jeg kunne låne bilen - skulle bare hente den "nu". Op i en fart, af sted med de lange ben forrest (ja, begge to :-)) Sødt af Mai at tænke på det. Nu har jeg mulighed for at komme rundt - og det er en OK bil :-)
Det rejser så det "problem", at jeg skal finde på ture i morgen og overmorgen. Fredag skal i givet fald være en ret kort, for vi skal afsted lige fra Annemette får fri.
Jeg har brugt dagen til at registrere mig som fører af bilen (godt for forsikringsdækningen), tage en tur i Robina City Centre, der er et ret stort indkøbscenter (city2 / Rosengård). Her købte jeg en bog, som Annemette nok mente hun ville kunne falde i søvn til (digital home recording, om lyd optagelser - og redigering på computer). Fik også endeligt fat i et termometer. De fleste steder jeg spurgte, når de venligt tilbød assistance, henviste de til apoteket. De havde også adskillige, der kunne tage ens temperatur ... Jeg ville bare gerne vide, om stuen var varm eller meget varm :-)
Til sidst fandt jeg faktisk et gammeldags termometer (og ikke en elektronisk vejrstation) ... Vi har lige siddet ude og spist. Det blæser lidt, og solen er gået ned, så de 25 grader føles ret koldt. Må være chill-faktoren - og de korte bukser :-)

Efter Robina tog jeg et smut i Dan's (bottleshop), og købte vin og øl til lager, der mirakuløst var blevet tømt :-)
Vejret har været lidt overskyet hele dagen, og de siger, det heller ikke bliver for godt før weekenden.


Nå, jeg skal lige have planlagt ting ....

Familie-søndag

Startede dagen langsomt. Vi var inviterede til barefood bowling af Mai, der også havde indbudt resten af den danske familie, og nogle Australiere. Start 13:30. Jeg nåede lige at skrive dagbogen for lørdag, og så var det i skarpt trav mod "The Elements", der er 10 min gang herfra.
Vi fik lige et glas hvidvin, og gik så i samlet flok til byen, der her er Burleigh Head. Her er klubben:

Banen set fra gaden

Ryan (med ryggen til) og Adrian

Adrian tog dette. Bemærk i øvrigt øl-holderen, der er en fast del af anlægget. God sport.

Efter et ret kort spil (uden egentlige regler, bare for at prøve at kaste), gik vi ind i klubben, hvor øllene var ret billige. Sporten er vist ikke vildt anstrengende, og dyrkes meget af pensionister. Man skal ikke kaste ret hårdt, og når man er færdig fra den ene side, går man ned til kuglerne, og skyder fra den anden side.
I klubben var der i øvrigt en OK sanger med sin guitar. Mange sad og så diverse sportsprogrammer på TV skærmene.

Vi gik en lille tur ned til vandet, hvor der ligger en OK restaurant, der dog i dag kun havde pizza (og dyrere øl). Det var nu både fint og hyggeligt.

Helle og Annemette. De to musikere i baggrunden var ganske gode.

På vejen hjem passerede vi disse, der åbenbart er på stedet hver søndag aften.

..Og sådan sluttede en hyggelig dag med "familien". Mai og jeg nåede lige at aftale, at vi skal dykke om 14 dage.

Lørdag - tur til Brisbane

Nu var vi endelig nået frem til den weekend, hvor vi skulle se områdets storby. Egentlig er Gold Coast Australiens 6. største by, sammenvokset af mange små byer, men altså nu formelt en stor by med ½ mil. indbyggere - og 10 mill. turister årligt (stod der oppe i Q1). Brisbane (http://en.wikipedia.org/wiki/Brisbane) er hovedstaden i regionen (Queensland), rummer ca. 2 mill. mennesker, og er 3. største by i landet (kontinentet :-)). Det indtryk bliver man nu heldigvis forskånet for, det er faktisk en relativt fredelig og rummelig storby - en lørdag i hvert fald. Trafikken er åbenbart storbytæt på hverdage, hvor alle kontorfolkene jo skal på arbejde.

Vi stod tidligt op (synes jeg), og kom af sted ved 8 tiden som planlagt. Skulle lige finde en blomsterhandel, og det lykkedes da også vha. google maps på min telefon :-) Vi skulle besøge en dame, der var Gerts, en gammel skolekammerat (mors), veninde. Lidt langt ude, ja, men når man nu var i Brisbane.. :-)
På vej mod byen så vi et par motorvejsskilte, og jeg synes det var ret sjovt:

Bemærk nederst. Cains er den store nordlige by. 1700 km afstand er ikke noget man ser hver dag i Europa :-)

Hun boede 20-30 km nord for byen, vi var deroppe lidt i 10. Hun var vældig hyggeligt, og talte jysk med enkelte engelske ord (især krydderier, blomster...). Hun blev meget glad for besøget, og især, at Gert havde tænkt på hende. Hun ville gerne snakke, og gi' kaffe (som vi dog konverterede til vand - det var dejligt varmt :-)). Nå, vi kom derfra igen 10:45, og kunne derfor ikke nå til byens centrale banegård til kl 11, hvor vi skulle møde Rikke & Bernie. Parkering i byen er dyrt - som i andre storbyer - så vi valgte at parkere ved Northgate S, og tage toget 7 stop ind til byen. Gratis videoovervåget P - park&ride - som de også forsøger at indføre i Kbh. med lidt mindre held, tror jeg. I øvrigt også en oplevelse i sig selv at prøve lokale tog. Hjemme kører vi også typisk til Værløse S, og tager toget ind til byen.

11:15 ankom vi til Central, og fandt ret hurtigt vores venner. Faste læsere vil huske, at de beværtede os i deres landlige hus (med slange, der i øvrigt stadig er der. Rikke så "en gren" bevæge sig sidst hun var ude at slå græs - det er her man gør klog i at køre en lille omvej :-)).

Vi gik ned til floden, der snor sig gennem byen. Der var for os at se ikke mange spor efter oversvømmelsen, men, for kendere kunne man se en masse restauranter, der var lukkede. Vi tog en city cat et kort stykke, så vi ankom til south bank.

City Cat, byens ældste bro og nogle høje kontorbygninger.

Kendere vil vide, at vandet er mere brunt end vanligt, og at vandet tog nogle af disse vandbusser. Jeg tænkte, at jeg ikke har sejlet i vandbus siden Venedig. God ide dog, meget brugt supplement til landbaseret transport.

Vi kom over til byens underholdningsområde med restauranter, biografer - og i øvrigt et af byens universiteters campusområder. Fedt sted at være studerende, tænkte jeg, og sammenlignede hurtigt min ungdoms kollegier og HCØ i Kbh. Th i billedet ses en typisk sti, de sørger for skygge ved at have disse overdækkede stier. Det ser pænt ud, synes jeg. Tv. kan man ane et anlæg under ombygning. Det var byens "Bellevue". Man bader ikke i floden (Bullsharks/tyre hajer), men de har lavet dette offentlige strandområde med sand og bassiner i forskellige dybder, samt barbeque faciliteter, hvor man smider 1$ for gas i en times tid. Et sandt trækplaster. De er ved at rense området, og fylde adskillige lastvogns-lad sand i de rette steder.

Vi så et lille marked, hvor jeg købte en sjov ting til Maja :-)

Bemærk: traditionelt termit-udhulede...
Skiltet (i ikke kan se) siger, at stedet er ejet af en oprindelig indfødt.

Derpå fandt vi en restaurant, hvor det nu var vores tur til at give frokost. Vi valgte fisk alle sammen undt. Bernie, der valgte "bugs". Pigerne valgte Barramundi, men det havde jeg jo fået et par gange.

Min "Whole fish", der viste sig at være 2

Bugs - mellemting mellem hummer og krabber. Det skal prøves en dag.

Denne "Liz" sad tålmodigt, og næsten ubevægeligt, under hele frokosten. Måske den også gerne ville have bugs :-)

Mætte kunne vi nu begive os ud på næste etape. Først en tur rundt i stisystemet.

De delvist overdækkede stier ses bedre her.

Så en lang tur i ciy cat - helt ud til endestationen og tilbage igen, men stadig på alm. busbillet (zone 1 og 2). Dejlig tur, man ser byen fint derfra, og flere steder, der vist ville være OK at bo :-)

Lidt udenfor centrum satte han farten betydeligt op - dejligt.
Se også hjuldamperen i baggrunden.

Floden er også legeplads for sejlere, kajak-roere og motorbåde af forskellig slags.

Denne lille fætter ville gerne have en tur på en af bådens små master.

Tilbage i byen søgte vi mod gågaden, hvor der er en del restauranter. Vi skulle lige have kaffe og kage. Rikke valgte en øl, hun havde taget en sodavand et andet sted, hvor vi andre fik øl. De havde dog kun Australske, og hun er til Carlsberg. De fleste Australske øl er lyse, og smager egentlig ikke af så meget. Min favorit er stadig Tooheys Old (som de i øvrigt heller ikke havde det sted) ... Nå, vi andre fik kage:

Bernie og jeg valgte Berry Cheesecake. Meget stor, men efter min mening lidt for meget kage, og lidt for lidt ost.

Annemette valgte Tiramisu, hendes Italienske yndling. Den var god.

Vi formåede at rejse os fra bordet, og begav os i retning af den sidste destination, central station, hvorfra vi tog hver vores tog hjemad efter en dejlig dag sammen. på vejen så vi sjove statuer og opstillinger, og dette bevis på, at citycykler ikke kun er at finde i København. Man skulle registreres som bruger, og have et nummer/kort - ved ikke hvad det koster at være bruger af systemet.

Tak for dagen, og tillykke til Bernie, der har fødselsdag. De har valgt, at køre ned til familien (i Sydney og Melbourne) i stedet for at invitere dem op. Der er vist ca. 700km til Sydney og endnu en sjat til Melbourne. Håber vi ses en gang i fremtiden, måske hos os i Danmark - måske endnu et emne på den lange liste, der hedder "grunde til at komme til Australien (igen)".

Hjemme efter de godt 100km biltur på motorvej, med en del vejarbejde, var vi trætte, og kagerne mættede stadig. Det blev en lidt kort aften, hvor jeg dog lige fik prøvet lejlighedens badekar (der er en EVIGHED om at fyldes). Jeg tog lige et par ostemadder inden sengen kaldte. Tung kage :-)