mandag den 28. februar 2011

Weekendtur til Cairns - Fredag

Kære læsere.

Jeg har fået sorte fødder. For at forstå baggrunden for dette drama, må vi tage tilbage til weekendens start.

Fredag - rejsedag.
Vi havde planlagt denne weekend et stykke tid, men nu var dagen kommet, hvor det bare var at udføre den. Det startede tidligt (for mig), da jeg jo skulle køre med Annemette på arbejde.
Hjemme kørte jeg Mais bil lidt ned ad gaden, så Mai kunne have den tilbage søndag, når hun kom hjem fra Singapore. Igen, tak for lån :-)

Op i lejligheden, pakke, spise lidt - og afsted for at hente Annemette. Vi endte med at aftale kl 15, så jeg kørte 14:30. Tommelise sagde, at det ville tage 35 min (nå?, troede det var 30), men det gør nu ikke noget. Jeg drejede ikke da hun sagde det, og så røg 5 min mere på - kørte længere, som Annemette havde gjort i morges. Nu valgte jeg at følge hende, og det var så næste fejl, for der er vejarbejde overalt. Kom til at hænge i en meget langsom kø. Jeg havde adviseret om 15:15, men det endte på 15:30. Suk, ikke den bedste start.

1. stop var denne italienske restaurant http://www.bellacosi.com.au/contact/, som jeg havde fundet på nettet, og som ligger i en lille forstad (groet sammen med Brisbane - lidt som de københavnske (Rødovre ol.). Den var ret tæt på lufthavnen, hvor der ikke rigtigt var noget passende, bare noget salatbar ol.. Vi ankom også i fin tid 16:40, hvor de kunne fortælle os, at køkkenet først åbner kl 17. Det syntes vi var lige snært nok, så jeg tog "billen", google maps, og fandt en portugesisk rest. 300m nede ad gaden. Den tager vi :-) Den var der ikke... Der var et indkøbscenter. Inde i det, kunne vi konstatere, at den ikke var der. Plan C, der ligesom Plan B var ren improvisation. Ind i Coles (købmandskæde). Vi købte hver sin pakke salat, og noget drikkelse til. Nu kørte vi til P-pladsen www.andrewsairportpark.com.au, der lå nogle få km væk. Trafikken i Brisbane er ikke helt så fredelig en fredag eftermiddag, som sidst vi var der søndag... Det gik nu. Folk er nogenlunde venlige til at give plads så man kan komme ud i banen. Tommelise fandt stedet, og vi afleverede bilen, og fik en seddel i stedet med info. om hvad vi skulle gøre, når vi kom tilbage. Ind i en af deres shuttlebusser (plads til ca. 12, vil jeg tro), og ud til lufthavnen. Lufthavnen er ikke stor, men der er nu alligevel områder, hvor de forskellige flyselskaber holder til. Vi fløj med Virgin, og blev sat af der. Fint.
Check ind havde vi gjort over nettet, så tilbage var kun bagage drop, og vi var i god tid. Vi fandt et par siddepladser, og spiste således vores salat på restaurant "Oversize baggage". Ikke helt så romantisk som planlagt, men salaten var nu ok, og vi blev da også mætte.
Ind gennem security, og spise is til dessert - og afsted mod Cairns, 2 timer nordpå. Op til det varme tropiske område :-)
Jeg havde checket ind på plads 8a og 8b, som var mod vinduet lige foran vingen. Fint, tænkte jeg - til vi kom ombord, og så at netop række 8 var den eneste uden vindue... Grmf. Nå, det var jo mørkt alligevel....

Vi ankom ved 22 tiden, fik hurtigt vores enlige kuffert, og fandt en taxa til byen og hotellet (22$). Det regnede, og det var naturligvis mørkt. Det bliver det jo ved 6-7 tiden.
Vi havde en suite med stor balkon og udsigt over havet, dejligt. Der var nu ret mørkt.... Vi var trætte, og gik i seng, vel vidende, at dagen ville starte tidligt i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar