lørdag den 5. februar 2011

Kænguru dag :-)

I dag var vi på tur til Currumbin Wildlife Sanctuary (http://www.cws.org.au/), som er en dyrepark med australske dyr i mere eller mindre naturlige omgivelser. Det ligger ca 15 minutter syd for hvor vi bor og jeg havde fået det anbefalet af kollegaer og det var helt klart et besøg værd.
Det var dyrt at komme ind, men bag på vores kvitteringer fra supermarkedet Coles, var der rabatkuponer til indgangen, så vi sparede ca 100 kr per næse.
Vi started med at tage et lille tog, for i den anden ende af parken skulle der være et fugleshow, og det ville vi gerne se og vi ville sandsynligvis ikke have kunnet nå at gå dertil. Det var et fint show, hvor vi blev præsenteret for forskellige lokale fugle, som jeg selvfølgelig ikke kan huske navnene på allesammen, men Freddy har nogle billeder :-)
Der var i hvert fald en stor pelikan, som kom drønende ind på scenen (dyrepasseren lokkede med fisk og det kan jo få en hvilken som helst pelikan ud af fjerene). Der var også en stor ørn - den største fugl i Australien- og den var rimeligt lavtflyvende hen over hovedet på publikum. Den hedder http://birdsinbackyards.net/species/Aquila-audax Wedge-tailed Eagle.
Jeg havde fået det ærefulde hverv at passe videokameraet, så jeg forsøgte at holde styr på fugle og kamera, men fik alligevel den der ørn næsten lige i hovedet... Der var også en ugle og nogle papegøjer - et meget fint show.
Denne fugl bruger en sten til at smadre emu-æg (der her er en efterligning).
Den fik sin belønning af træneren bagefter. Den samler en sten op i næbbet, og kaster det mod ægget.

Derefter gik vi rundt og så på de andre dyr.
Der var de sødeste koalabamser, der sad og sov i nogle små træer. Det lykkedes os også at se et par stykker som var vågne, hvilket må være lidt af en sensation, da de sover ca 20 timer i døgnet.


Og kænguruer - endelig så vi kænguruer, endda nogle, der var så tamme, at de spiste af hånden. Det var sjovt - vi har noget på film, hvor vi begge fodrer de søde dyr.

Jeg har valgt at vise jer dette, der er en mere naturlig fodring. Er der noget så livsbekræftende, som en unge, der dier ?

Vi så også krokodiller, flere fugle og nogle andre kænguruer: nogle mindre, brune nogen som boede i træerne. Deres bagben var helt anderledes end de almindelige kænguruers.
Træ-kænguruer

Verdens største "croc" i fangeskab, Holey Moley (opkaldt efter det udbrud, man sandsynligvis ville råbe, hvis man så den i naturen :-)), der er 60 år. De kan blive ca. 100, og vokser hele livet.


Og så var der en butik med tøjdyr, Amanda, du kan ikke forestille dig, hvor mange der var. Er der nogen dyr du mangler?

Vi gik rundt i hen ved 5 timer, det var en dejlig dag.
Jeg tror at Freddy kan editere i dette indlæg og sætte nogle billeder på ... de ligger på hans computer.
Done :-)

3 kommentarer:

  1. Da vi kom hjem, og hoppede i poolen, var der en, der fuldstændig lignede min far, som han var midt i 50-erne. Ret spooky - især fordi min far døde for noget tid siden (20 år ældre end manden).

    SvarSlet
  2. Ja, det var faktisk ret spooky - han lignede virkelig meget både i udseende og i måden han bevægede sig på.

    SvarSlet
  3. nåååå, sikke nogle skønne dyrefotos - især er jeg helt vild med den nuttede koalabjørn - og Træ-kænguruerne (aldrig hørt om dem før).
    Tak :)

    SvarSlet