Fredag igen :-)

Annemette har - som hun jo selv nævner - opbygget et plus på den indre afspadseringskonto, og følte sig således kaldet tidligt hjem fra arbejde (nu igen i egen bil). Jeg havde brugt formiddagen til at finde ud af hvor vi skal hen i denne weekend, og lidt webmaster-tjans, så jeg nåede ikke hjem med de 6 poser købmandsvarer før Annemette. Hun havde egentlig bestilt frokosten parat, så det var jo ikke så godt. Nå, hun undlod høfligt at knurre (ja, sådan lyder det cirka når maven taler), og vi fik da også frembragt frokost på ca. 10 minutter. Det var bare at varme de tortellini-ting med spinat og ost, jeg havde købt. Vi havde lidt tænkt på seaworld idag, men det gik lidt i spunk med biilletterne, så det bliver nok næste uge. Vi har lige købt sæsonkort, der gælder til 30/6 - man ved jo aldrig :-) Spøg til side, de havde kun dagsbilletter, disse, og helårs.
Alternativet kom ret hurtigt til overfladen. Vi slapper lidt, og vandrer en tur langs stranden, og ind i den lokale attraktion, Burleigh Head naturreservat. Så nupper vi http://www.cws.org.au/ currimbin naturreservat (zoo) i morgen. Deres åbningstid 8-17 passede trods alt ikke til en forlænget fredag.

Nå, pakke let til en længere spadseretur, af sted. Ned til stranden (der jo ligger lige på den anden side af vejen), og langs vandkanten - og somme tider i vandet, når bølgerne nåede op. Det gør nu ikke alverden. Vinden er "30" og vandet "25" - og konen er.... :-)
Turen er måske 1-2 km - altså til den slutter ved en pynt med sten og en surf-klub.

Jaja, i får et billede - her endda med en kite-surfer i forgrunden.
Vi holdt første stop her i en meget lille park på en bænk. Her kunne vi se vandet, og en plante, der minder meget om noget vi har i en potte derhjemme:

Jeg har en fornemmelse af at der er en forskel, men jeg ved ikke meget om planter, og tænker stadig...
Da jeg gik turen selv for lidt over en uge siden, gik jeg først op på bakken (og ind i skoven), og tog "søvejen" hjem. Annemette ville gerne gøre det modsat - jeg tror hendes ben ikke var så modige på det tidspunkt.
Søvejen fører ud til en flod-udmunding, hvor bølgerne ikke når ind, og som man derfor (også) gerne bader i.
Vi mødte denne lille fætter på vejen, og i skal da ikke snydes:

Flot, ik' ?
Nå. Ude ved floden ville jeg gerne i vandet (som om jeg ikke lige havde tilbragt en uges tid der...). Måske kunne man se noget sjov bare ved at snorkle?

Annemette fandt et skyggefuldt sted, hvor hun kunne sidde - helst uden at få sand i skoene (der jo naturligvis var åbne...). Hun fandt også dette fine konkylie, samlede det op, og kom så hurtigt til at tænke på, at det vist er det, der sker for turister hvert år. Man samler et flot konkylie op på stranden, og finder så ud af, at det gemmer på en snegl, der ikke kan lide at blive samlet op, og som er bevæbnet med en giftig brod... Hun kastede det hurtigt..

Jeg havde taget mine badebukser og min solbeskyttende (faktor 50+) bade-tshirt på, og iklædte mig min medbragte snorkel-dykkermaske kombination. Det blev nu ikke nogen større succes. Der var intet at se ud over sandbund, og strømmen var ved at føre mig til havs. Jeg måtte crawle ret kraftigt, på tværs af strømmen naturligvis, for at nå bredden igen. Senere studier fra oven afslørede dog, at jeg nok ville have standset ude ved havet, hvor vandet dels var lavt, og havets indadgående strøm kunne opveje flodens udadgående.
Kort svømmetur, men nu ganske OK - det frisker da lidt op.

Turen hjem gik nu op i skoven. En del mere mennesketomt (omend bestemt ikke helt) end søvejen. Vi så flere ting. Denne lille sommerfugl er da meget sød :-)

Jeg håbede at Annemette også ville se de "skov-kalkuner", jeg havde set sidst. Det gjorde hun, og endda med en øgle. Dette billede er desværre ikke skarpt (jeg havde stillet afstandsmåleren til center spot måling, og ingen af disse er i center :-(.. ). Jeg synes dog det er sjovt at se, at ingen af disse opfatter den anden som fjende.

Her er øglen lidt tydeligere:

Skønhed er en svært definerbar ting, er vi mange, der synes :-)

Vi hævder begge at have god (udendørs) stedsans. Det lader sig desværre ikke bevise ud fra dagens tur - ud over, at vi da fandt hjem. Pludselig holdt skoven op, og vi befandt os i et villakvarter... Vi så nogle fugle, og flere store edderkopper og STORE spind. Kvarteret var nu ganske pænt:

Da jeg tog billedet, var jeg mest fascineret af det bakkede landskab. Nu ser jeg også den - ret nye - sportssko, der står helt alene midt på vejen (ovre VED skraldespandene) . Det var en voksenstørrelse. Hvis nogen mangler en sko, er tippet hermed givet videre :-)
I skal da heller ikke snydes for denne helikoptor:

Kunne godt være en redningshelikoptor, men jeg er ikke sikker.

Annemette nævner, at de er glade for sport, og at mange løber langs stranden, men altså på en asfalteret sti. Kan godt forstås - der er ganske pænt, hvis man nu VIL løbe (i 30 graders varme). Hun nævner ikke, at "nogen" (formentlig kommunen) har opsat en række træningsinstrumenter langs den sti. Her kan man se en nordisk type afprøve et af disse instrumenter:

I sandhedens interesse skal det dog nævnes, at denne træningssæssion blev ret kortvarig. Rygsækken rummer nogle småting, og de 1½ liter vand, som fruen kun sjældent begiver sig på tur uden.

Vi så flere af de samme papagøjer som forleden - de vokser jo vildt her :-) Flotte er de dog.
Vi var lidt trætte og "fladfodede", da vi ankom til hjemmet - som jeg vil tillade at kalde dette hotel. Vi var ikke længe om at finde ned i poolen, og få kølet kroppen lidt ned, og jeg kunne vaske saltvandet væk.
Ja, og ½ øl hver bagefter - det er jo fredag :-)

Annemette nævne vores aftensmad. Jeg havde købt fisk, T-bone, og lam. Dertil et udvalg af grøntsager - og ingen plan med disse ingredienser :-) Vi valgte fisken i dag. Det var en Barramundi: http://en.wikipedia.org/wiki/Barramundi. Opmærksomme læsere kan måske huske, at jeg fik sådan en i den restaurant vi var på i den tropiske skov for to uger siden.. Ikke! Hmm, gad vidst om jeg skrev det :-) Nå, servitricen fortalte den gang, at det var en ret almindelig (populær) spisefisk i Australien. Købmanden har ikke altid de samme varer, og i dag så jeg dem i fiskeafdelingen. Vi fandt en enkel opskrift (på nettet),  og det var fundamentalt 15-20 minutter i ovnen ved 450 grader. Jeg gættede lidt friskt på, at opskriften måtte være lidt gammel, og graderne opgivet i Fahrenheit, og omregnede til 232. Jeg havde købt to forskellige slags søde kartofler (er deres salgsnavne):

Dem med den røde skal er sødere end de orange. De er ret store, som det ses. Vi valgte at skære dem i tynde skiver, og smide dem i ovnen også. Dertil et løg...

Barramundi. De var pænt store...

Fruen efter en stor middag, en hård arbejdsuge, ½ flaske Chardonnay - og et kedeligt TV-program, hvor de eneste film de sendte, var med reklamer. Hun er nu trukket tilbage til soveværelset.

Reklamer... Jeg bliver lige nødt til at harcelere over dette. Der er simpelthen reklamer over alt. Det er for meget.  Markedsføringsloven er tilsyneladende også ret liberal. Fx. må man gerne rakke ned på konkurrenten - ved navns nævnelse.

Nå, jeg skal være frisk til i morgen. En større foto-opgave venter :-)