tirsdag den 8. februar 2011

Tirsdag, en fredelig indedag

Det regner...
Ja, jeg har læst om stormvejr i DK, storebæltsbroen lukket, og det kan vi ikke hamle op med her. I morges var det dog så koldt, at jeg måtte tage en T-shirt på. Nu føles det varmt og fugtigt, så den kan undværes igen :-) Der er stadig overskyet, så nogen stor dag er det ikke.

I aftes lavede jeg de lammekoteletter, vi ikke fik spist i går - pga. housewarmingen. Dertil nogle zucchini med lidt løg stegt let i olie på en pande, tilsat salt. Det kan anbefales, de er altså friske og lækre heromkring! Underligt egentlig de kalder dem ved deres italienske navn, og ikke squash. Vi tog lige en flaske shiraz-cabernet til, så det blev en hyggelig mandag aften. Der er typisk ikke rigtigt noget i TV, så jeg spillede lidt musik fra min mobiltelefon ud over fjernsynets højttalere - ja, man må jo klare sig langt fra sit anlæg :-) Pludselig gik der dille i at høre (dele af) "20" versioner af "Soldier of fortune", der er et glimrende nummer i øvrigt. Ikke alle youtubes versioner var lige gode - men da en sjov lille leg. Jeg synes det er en blues, Annemette er uenig - måske fordi Deep Purple da ikke er et bluesband?

I dag har jeg startet planlægningen af de ting, vi vil opleve i weekender og i den afsluttende ferie.
Det generelle indtryk er, at det er smådyrt. Hoteller mellem 1-2 kkr per nat. Indenrigsfly er nogenlunde OK, billeje i tre uger er meget varierende. Jeg tænker camper, men ved ikke om Annemette er med på den. Råskitsen kunne være at flyve til Adelaide, og køre langs sydkysten (i en camper) til Sydney, hvor vores returbillet til DK udgår fra. Der er meget planlægning tilbage endnu, og mange muligheder. Tror det bliver for langt at tage Perth med - så det er ikke fordi vi frygter de skovbrande, de kæmper med for tiden.

Weekendturene.. Tja. Vi skal da ind til Brisbane, i seaworld (næste weekend), en tur til koral-øerne (nær great barrier reef) - jeg har checket, at de ikke blev blæst væk af Yasi. Uluru (Ayers Rock) ? Der er flere potentielle muligheder, men der er desværre ikke så mange weekender tilbage. Det ligner, vi skal have et lille møde i aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar