fredag den 4. februar 2011

3. uge er gået

Nu har vi været her i 3 uger og det er ikke til at forstå, det er bare gået stærkt. Det kan gøre mig lidt stakåndet, når jeg ser på listen over mine opgaver, men jeg er jo heldigvis godt igang.
Det er svært for mig at fortælle så meget i hverdagen - det går mest op i arbejde og sove. I denne uge (hvor jeg var afhængig af at køre med andre, fordi Freddy havde bilen) har jeg arbejdet ca 10 timer om dagen undtagen i dag fredag, hvor jeg gik hjem kl 12 - det var dejligt.
Der er nok heller ikke mange, som er interesserede i at jeg har kvalificeret en HPLC og skrevet en SOP. Men jeg får jo den fantastiske mulighed for at lære de "indfødte" at kende ved at arbejde tæt sammen med dem og jeg sidder på åbent kontor med 4 andre, så jeg vil prøve at fortælle lidt generelt om mine indtryk indtil nu:

Australierne er meget hjælpsomme, lattermilde, ligefremme, snakkesalige og afslappede - det var lige de første jeg kom i tanker om. Jeg har haft super nemt ved at falde til og der er ikke langt mellem latterudbrudene på kontoret eller i laboratoriet. Hver morgen når jeg kommer synger Ryan "Aaannemette, goodmorning Annemette" (på melodien Alouette - den der franske...) og de andre ligger flade af grin :-). De følger med i mine weekend planer og kommer med tips og gode råd og de fulgte også med i Freddys dykkerkursus.
Der er vist ikke så mange af dem, der egentlig er født i Australien - de kommer alle mulige steder fra, men der er en af dem, som jeg tror er født her og han ligner altså Crocodile Dundee af udseende og så er han cool med en tør humor og så er han selvfølgelig også charmerende... Jeg har endnu ikke set om han går med kniv :-)
De går meget op i motion. Der bliver snakket om hvor langt man har løbet og hvad man så i TV mens man var i motionscenter, en træner til "Gold Coast Marathon" og hernede foran huset går en sti hele vejen langs vandet, hvor der løbet dagen lang frem og tilbage, og der ligger fitness centre alle steder, så det er vist noget generelt at de går op i motion.

Der bliver holdt ret strikst på fædselsreglerne. Der sidder kameraer mange steder og der kører efter sigende anonyme blå biler rundt og måler folks hastigheder - og giver bøder. Man ser tit nogen holde ind til siden. Særligt ved skoler er de strikse med, at man kun må køre 40 km/t i skoletiden. Parkeringsbøder bliver også delt rundhåndet ud. Mit firma ligger på en lille vej, i et nærmest lukke område, men her kommer parkeringsvagter i hvertfald 1 gang om ugen, måske mere og skriver bøder ud. I går gik de med et målebånd og målte afstanden fra en holdende bil og ud til de stiplede linier for enden af den blinde vej.. det virker helt grotesk. Der var 4 kolleger der fik P-bøde i går og de ligger fra nogle hundrede kr og opad.

Alle man møder på gaden siger Hello eller G´day eller Hi, og man kan ment falde i snak med fremmede mennesker, hvis man f.eks står og venter. Det kan men også i USA, men der virker det overfladisk her virker det ægte og naturligt.

Jeg ikke finde på mere lige nu, men spørg gerne, hvis der er noget I vil vide.
Nu skal vi finde ud af hvordan vi skal tilberede de Barramundi fisk som Freddy har købt til aftensmad.
Jeg har desværre ingen billeder at sætte på idag - måske har Freddy et.. man ved det ikke :-)

1 kommentar:

  1. Skønt at høre nyt fra din hverdag, kære Annemette! ...selvom jeg ikke er heeelt med på HPLC eller SOP; men jeg er overbevist om, at du har gjort det godt :)

    Din beskrivelse af de varme, humoristiske og åbne mennesker gør det bestemt forståeligt, at så mange vælger at blive i landet! Hvordan er det med opholdstilladelser og jobmuligheder for udlændinge, der ønsker at blive permanent?

    SvarSlet