Weekendtur til Cairns - Lørdag

Telefonerne ringede lidt før 7, vi havde sat alarmer. Vi ville blive hentet 7:25, tids nok til at nå båden, der havde afgang 7:30. Vi var vågne, da de ringede...
Ud på balkonen og se vejret, der er en ret vigtig parameter, når man har tænkt sig at tilbringe hele dagen til søs.

Panorama af udsigten fra balkonen ved 7 tiden om morgenen. Ja :-)

Vi skulle have morgenmad på båden, og vi var nogenlunde pakkede til dagen. Vi var der vel 7:20, og ventede...
Jeg følte, at jeg lige havde tid til at gå ned til vandet, og tage dette:

Cairns esplanade

Kl 7:25 blev vi bekymrede, og det blev ikke mindre jo nærmere vi kom 7:30. Den lille bus kom kl 7:40, og kørte tilsyneladende ikke lige mod havnen, vi skulle lige samle endnu et par op... Ingen sagde noget. Det er åbenbart helt almindeligt, at være et lille kvarters tid forsinket.. Nervepirrende, synes jeg.

Annemette foran hotellet. Klar til en stille solrig dag på havet med hat, faktor 50+ svømme t-shirt, håndklæder ol.

Nå, vi ankom jo til båden, der stadig var der, og blev venligt modtaget. Vi havde taget hver en søsygepille (jeg belært af mine dykker-erfaringer, Annemette af et langt liv), og var ganske fortrøstningsfulde. Solen så ud til at titte lidt frem, og vinden var rolig - ligesom bølgerne. Fint!

Catamaranen - den hurtigste i sin størrelse, som de sagde. Billedet er fra da vi kom hjem, men det er samme båd :-)

Der var ikke gået lang tid, kun ½ morgenbolle, da de begyndte at fortælle om dagen, og reglerne til søs. Jeg var den eneste certificerede dykker blandt passagererne - meget overraskende, men der var en del, der godt ville prøvedykke. Jeg valgte at tilkøbe en guide (for 10$ per dyk), for man må aldrig dykke alene - og det viste sig også at være en vældig god ide at have en med, der kunne pege på ting, og vise hvad man godt måtte røre ved.
Efter gennemgangen af reglerne, viste biologen billeder, og fortalte om livet på revet. Fint.

Min dygtige - og venlige - guide

Annemette blev søsyg stort set samtidig med, at vi forlod havnen. Øv. Resten af hendes dag var en kamp mod denne ubehagelige tilstand. Hun fik dog formået at samle kræfter nok til at snorkle - sin første tur i et rigtigt hav. Det er vel egentlig ret godt gået.

På vej det sidste stykke mod båden. Bemærk i øvrigt det stille vand. Der var nu lidt bølger i det lavvandede område, sikkert en slags brænding fra korallerne.

Annemette fik - som andre førstegangs snorklere - særlig hjælp, da de blev hjulpet rundt på revet, og således kunne koncentrere sig om at kigge ned på fisk, koraller osv. Meget fin service.

Sort blæksprutte - klip fra min maskes video. Afstand vel ca. ½ m.

Min guide og makker ("body") var kun lige kommet op af vandet, da han råbte: "I saw pussy"! Den sætning kan godt betyde flere ting, men her var det Octopus, blæksprutte. Han fortalte, at han havde lavet et utal af dyk, og det var 4. gang han så en sort blæksprutte. Selv bådens biolog var imponeret - og mange var lidt misundelige :-) Jeg synes det var fedt at se "akvariet" som sådan med dets mylder af forskellige fisk og liv i al almindelighed. Som udgangspunkt må man ikke røre noget. Noget er farligt, noget er skrøbeligt. Han viste mig, at man godt kan røre ved brain-coral, der faktisk ligner en hjerne, og at man godt kan samle en sort søpølse op, og mærke dens muskler lige under huden (lidt som en slange føles i øvrigt). Man skal bare lægge den forsigtigt tilbage igen. Fornemmelsen af fingre gennem de bløde koraller er også fin- som blødt hår (de fleste koraller er hårde - de er jo lavet af kalk). Jeg havde glemt mine dykkerhandsker, men det var jo godt i forhold til dette. "You take only pictures and You leave only bobles".
Superdyk, mit bedste til dato! Saxon reef. (Linket er til google maps, faktisk er det bedre i google earth. Vælg Cairns, saxon reef).

Efter en kort pause tog jeg svømmefødder på igen, og tog på en snorkeltur selv. Der er vagt på båden, der holder øje med alle. Vi havde været under vandet 43 minutter, og der var afsat et par timer, så der var fin tid til det. Der var vist 7 hold førstegangs dykkere (a 5 personer), der lige skulle lære de vigtigste ting. Egentlig ikke verdens værste sted at starte :-) Jeg tænkte tilbage på mit tilsvarende dyk på Cuba - som vel er grunden til alt dette med certificering og tur på "the Reef". Jeg havde haft "20 minutter" i poolen inden. De brugte havet bag bagenden af båden som pool - der var nogle stænger at holde fast i. Ikke lettere for dem med 18m vand under fødderne, og trods alt lidt bølger ...

Snorkelturen var også fin. Lyset er godt på det lave vand, og der er et mylder af liv.

Jeg var næste høj da vi nåede frokosten, der vist var solgt som "gourmet buffet". Det viste sig at være et kylligelår per mand, dertil salat af forskellig slags. Hmmm. Nå, det er sikkert heller ikke godt med for meget mad, tænkte jeg. Ikke sådan lige at slå ud. Annemette sprang måltidet over, og beholdt sin plads på en af soldækkets "senge" - kunne man godt sige med lidt god vilje. Soldæk er vist også mere et navn, for - selv om det ikke regnede ret meget - sol var der nu heller ikke meget af.
Jeg fik tid til at snakke med besætningen, der gerne ville fortælle om deres 2 måneder i DK - som flere havde haft. Vi talte nu også om mange andre ting :-) De kaldte mig "the great dane", ved ikke lige hvorfor. Jeg talte naturligvis også med andre gæster. PADI fortæller, at dykning handler om at møde mennesker, gøre ting, opleve noget. Tja...

Efter frokost lagde båden til en anden af firmaets både, og der kom en større flok pensionister om bord, og vi blev straks forsynede med ostehapper og kiks - som Annemette i øvrigt også spiste. Noget crew skulle derover, og der blev udvekslet mad og affald. Man kan sove på revet - og vi var jo bare en dagtur, og altså også forsyningsskib. Derpå tog vi til næste lokation, Hasting reef. Det var ikke langt væk.

Annemettes seng, Tonja på udkig, og søsterskibet. Vi ligger for anker på et lidt dybt sted (15 -20 m ?), men Saxon reef er lige bag ved båden.

Min Guide var hoppet på den anden båd (hvor han skulle bo de næste 5 dage), men jeg fik en ny, der dog ikke var helt lige så god - desværre. Han passede dog på mig, men var ikke lige så god til at vise ting. Nå, jeg udforskede også fint på egen hånd. Desværre startede turen med, at jeg havde store problemer med min maske. Alle klasikkerne. Først duggede den, så jeg ikke kunne se. Jeg tog den af (på 12m dybde) og vaskede den, så var det klaret. Den var også temmelig utæt, så jeg hele tiden skulle tømme den for vand (det gør man ved at puste luft ud af næsen, og dermed lave overtryk indvendig. Når man så samtidig laver en lille revne, løber vandet ud ...
Det endte med, at vi måtte en kort tur til overfladen, og jeg fik sat den rigtigt - lidt øv. Herefter var der ikke flere problemer :-)
Selve stedet var noget anderledes end Saxon. Der var ligesom huller, så det var meget op og ned og lodrette vægge besat med koraller, søanemoner, snegle osv. Det var også på dette dyk jeg så kæmpemuslinger - som vist også hedder mordermuslinger fordi de kan komme til at lukke sammen omkring et ben, og de åbner ikke igen.. Snorklerne havde set nogle tomme - døde. Jeg så dem levende, og tydeligt pumpende vand ind og ud af deres rør. Som dykning betragtet var der en vis udfordring i at trykudligne ørerne hele tiden, og justere vægtløsheden. Boyance er det eneste ord jeg kender for det, men egentlig er det vel vægtfylde. Man taget et bælte med blylodder på, ellers er man alt for let. Godt at huske sit antal. Desværre bruger de både 1,5 kg og 1,2 kg lodder. Jeg skal have 8 a 1,2 eller 7 a 1,5, det er meget, tror jeg, for de undrer sig altid, og de kan næsten ikke være på "livremmen" - jeg er jo så slank :-). Min lærer gættede først på 6 a 1,2 ... Dykkerdragten (BCD) kan pustes op med luft fra tanken (eller lungerne til nød). Det gælder om at finde balancepunktet - og det kræver en smule træning og små justeringer.
Måske fordi jeg er sanger, bruger jeg faktisk en lidt anden teknik. Jeg finder et nogenlunde balancepunkt til BCD'en, og justerer herefter ved at have lidt eller meget luft i lungerne. Det betyder en hel del, så jeg kan faktisk justere på den måde i de fleste tilfælde. Man skal trække vejret konstant, men man kan gøre det omkring "fyldte" eller "tomme" lunger. Det tog mig faktisk lidt tid at erkende (under træningen) - og nu altså bruge aktivt. Da trykket er større på dybt vand end på lavt, skal man have mindre luft, så man justerer, når man går op og ned. Endelig skal man puste ud (blive tungere) når man skal op, så man ikke kommer for hurtigt op.
Meget fint dyk på trods af mine tekniske problemer, og anderledes. Sigtbarheden var lidt dårligere her, måske det bare var lidt dybere generelt (og måske himlen var mørkere ?). De havde lovet skildpadder på det sted, men ingen så nogen - sikkert en uheldig dag. Det regnede i øvrigt lidt, men det gør jo ikke alverden, når man alligevel skal i vandet ... Skibets salon var "skofrit område", og de havde lidt aircon kørende, så det var egentlig lidt koldt. Jeg brugte mit kun lidt våde badehåndklæde som poncho, når jeg sad stille.

Panorama fra salonen. Vi havde et bord for os selv.

Annemette var glad da vi nåede havn i planmæssig tid 16:30, og kunne gå fra borde. Besætningen havde stillet sig på række, og de fik "5 high" alle sammen (af mig). Annemette undrede sig over, at de kendte mit navn, og jeg deres :-) Link til dem: http://www.reefexperience.com.au/index.html

Hun var nu glad for at have taget turen, selv om det var hårdt. Nævnte dog også, at det næppe bliver en vane.
Jeg var stadig høj, og talte en del om det resten af aftenen ...

Annemette fik den gode ide, at vi skulle gå hjem i stedet for at tage med den lille bus. Jeg sagde det lige til et par, jeg havde talt med, så chaufføren kunne få det at vide. Det var en hyggelig tur på havnen og på Esplanaden. Vi kom forbi et utal af restauranter, og Annemette viste mig den, hun havde udset sig - ved egentlig ikke hvordan hun fandt den. Lige ved siden af lå en butik, der solgte ture, og vi købte en tur til Kuranda til dagen efter.Linket er i øvrigt til en anden butik, men han nåede ikke at få lukket sagen inden vi tog afsted - samme sted dog, og samme tur egentlig.

Vi fik at vide, at det berømte tog ikke havde kørt de seneste fire dage pga. den megen regn, og noget jordskred under skinnerne (ikke godt, især ikke for en bjergbane). Vi ville altså blive hentet på hotellet, kørt op i minibus, og tage svævebanen ned. OK. Jeg købte også to charmerende gule tynde regnslag. Vi kom også lige forbi en bottleshop, og købte en flaske shiraz/cabernet til om aftenen.

Hjem på hotellet, bad så saltvandet kunne komme af, og nyt tøj på - og ret hurtigt ud at spise. Annemette havde genfundet sin appetit, og der var jo ret meget ledig plads ...

Glimrende (og ikke helt billig) italiensk restaurant. Vi valgte begge to Sct. Jaques, kammuslinger, der vist er den eneste slags Annemette spiser. Annemette fik derpå en lækker laks, og jeg fik en "alt godt fra havet" i karry, der smagte fint og lidt stærkt :-) Annemette sluttede af med kaffe, og jeg fik en lys chokolade tiramisu, der også var lækker.

Vi valgte at gå rundt i byen, der egentlig er som alle andre badebyer verden over. Jeg fik et par skjorter, og Annemette kiggede på et utal af kjoler. Der er mange asiatiske turister i det område, så de har små størrelser ...

Det regnede nu lidt kraftigere, og vi indviede regnslagene, og begav os hjem. Lidt surrealistisk fornemmelse at sidde på en terrasse (der i øvrigt er varmere end inde i værelset) og se ud over et hav, man egentlig ikke kan se. Regnen varierede fra ophold, over silende til styrtende. Vi delte vores rødvin, og snakkede :-)

Således sluttede en dag, der var god for Annemette - og fantastisk for mig :-)