3. skoledag - første dyk i havet

Lå og sov fredeligt, da en underlig lyd sneg sig ind i drømmen, for snart at blive til et vækkeur. Kl 4 (QLD tid) er altså tidligt, og det er nat her (også). Jeg kom op og i orden, men der var ikke tid til mad, så af sted.. Selve turen var ret udramatisk, hørte radio, hvor de ustandselig gav seneste status på Yasi, der nu er en kategori 5 cyklon. Vi taler super-orkan ala New Orleans. De venter en 3m høj flodbølge foran cyklonen. Heldigvis, for os, er det pænt oppe nordpå. Byron Bay ventes ikke ramt før fredag, og vi stopper torsdag middag :-)

Planmæssig ankomst 6:25 (NSW tid), ordne, gear, tøj på, og ind i en lille bus sammen med andre, der skulle på samme tur. Vi udgår fra tæt på fyrtårnet, og det er ikke langt fra centrum af byen, hvor dykkercentret er. Kort tur altså. Her er et billede af båden, med vores gear - jeg havde telefonen med i en vandtæt pose, der dog blev tøjret i båden.

Denne to-motorede gummi-speadbåd tog os snart efter i rask fart henover stillehavet. Lad jer endelig ikke snyde af det navn, der var pæne bølger, selv ude over surfernes område. Det var en rutsjebanetur i høj fart. Sjovt, faktisk :-)
Dvs., det var sjovt lige indtil vi ankrede op, og båden hoppede i de mindre bølger. Jeg blev øjeblikkeligt søsyg. Kæmpede mod det, og fik monteret gear, og røg baglæns i vandet. Som dykker med oppustet våddragt, kan man vel nærmest sammenlignes med en korkprop. Det hjalp ikke på min tilstand. De første 5 meter ned fulgte vi et tov, der udgik fra båden, der hoppede. Det hjalp heller ikke. Først da vi kom ned, og væk fra tovet, blev der stille - bortset fra lidt strøm. Jeg havde hørt, at man godt kan kaste op med regulator i munden (ilt mundstykket), og det gjorde jeg så på 12m vand :-( Godt jeg ikke havde fået mysli... Det hjalp, og jeg kunne nyde resten af tiden under vandet. Vi gennemførte nogle af de tekniske ting (tage mundstykket ud, sætte det i munden igen, fylde masken med vand - eller tage den helt af - sætte den på, og tømme den for vand. Elementære ting, man skal kunne gøre under vandet - og nogle af de "noget går galt" ting, der rent faktisk bliver brugt jævnligt. Masker er sjældent 100% vandtætte i forhold til hovedet - min er ikke helt i hvert fald.

Jeg har et håb om, at jeg har video fra hele turen. Jeg startede den, da vi røg i vandet. Det vil vise sig senere i dag, når Annemette kommer hjem.
Vi så en masse små og lidt store fisk. Vi dykkede i det område, der hedder nursery, fordi det er der de mindre fisk typisk bor. Vi så også en skildpadde på nært hold, og en masse andre. Det var fedt, selv om sigtbarheden kl 8 ikke er helt god, solen var ikke helt brændt gennem skyerne i dag - endnu :-)
Stadig havde jeg den der fornemmelse af at svømme i et stort akvarium fyldt med havdyr. Endnu bedre faktisk, fordi jeg jo ved, at de er frie dyr, der bare naturligt lever der i marinereservatet. Området er altså fredet, og vi skal lade alting være i fred, dejligt :-)
http://www.julianrocks.net/index.php

Op igen, op til bølgerne - og endnu en søsyge. Vi skulle snorkle en lille tur, og det var fedt, for det var hen over meget lavt vand, og der var endnu flere fisk at se - måske til dels pga. den lidt ringe sigtbarhed nede. Det var lidt en kamp for mig, men en kamp, jeg er glad for at jeg tog.
Det hjalp meget, da båden startede sit vilde ridt mod land. Tanken om land virkede også rar...

Hjemme igen havde jeg lige tid til at kaste op, denne gang på et toilet, der vel er mere som man nu gør den slags :-) Hurtigt skifte tank (ilt), checke udstyret (og samlingen) igen - dykkere er vist lidt som piloter på den måde - og tilbage til samme sted, blot nu med en anden gruppe mennesker (ud over os 5 (4 elever og 1 instruktør)).

Samme historie, blot kastede jeg denne gang op ud over siden på båden ved ankomsten til den lille klippeø. Det var der i øvrigt flere, der gjorde, så det er åbenbart standard - det sagde "de lokale" også. Skipperen sagde, at alle - også ham selv - blev søsyge af og til. Det hjalp at kaste op, og vi havde et fint 2. dyk.

Solen var noget mere fremme, og vandet noget klarere. Det var fantastisk. Fisk i farver, og mange størrelser, hajer (ufarlige) - vi så to slags - rokker oma. Og så er der den der fornemmelse af vægtløshed, der sådan set er reel, da man afpasser luften i våddragten til havdybden, så man er "neutralt flydende", dvs. hverken lettere eller tungere and vandet. Det justeres jævnligt i øvrigt.
Jeg overlevede turen op i båden, gear af og ind på land, men var noget svimmel ved ankomsten, og valgte at ligge på et bord i de ti korte minutter vi ventede på "bussen" hjem.

Af med gear, pakke ned, og pakke til i morgen kl 6:30 (NSW tid). Derpå en snak i teorilokalet. Snak om turen, og vi fik vores logbøger, der udfyldes for hvert dyk.

Flere af de lokale var venlige at anbefale søsygepiller til i morgen. Har valgt at følge deres råd!, og giver det hermed videre, hvis andre vil på snorkel eller dykketur på et vildt hav (uanset navnet).

En af de lokale blev ramt i ansigtet af en lille "stinger" (der her betyder brandmand, de kalder også "sting ray" = rokker for "stinger"), og det gør helvedes ondt. Han tog det nu tappert.

Jeg fik skyllet saltvandet af kroppen, skiftet til alm. tøj, og kørte hjem. Uha en tur. Jeg havde lidt svært ved at bevare koncentrationen. Godt det meste af vejen bare var ligeud ad motorvejen. Også lidt af en kamp, faktisk. Ved ankomsten hertil måtte jeg lige give Annemette besked (min telefon var løbet tør for strøm - er det bare en dag, hva. ?), og derpå gik jeg ind, og sov et par timer. Jeg er stadig ikke helt frisk, men glæder mig nu alligevel til i morgen.
Oplevelsen overgår langt de gener, som jeg forhåbentlig er fri for i morgen.