tirsdag den 8. marts 2011

tirsdag kan trods alt blive lidt festlig :-)

Fruen kom pludselig ind ad døren. Hun havde lovet at komme senere hjem, og var der pludselig til normal tid. Jeg var næsten færdig med min bog, og havde ikke handlet ind - butikken har længe åbent.

Jeg spurgte, hvad hun havde lyst til, og det viste sig at være at tage på restaurant. Ikke den største kompliment til min kogekunst, men det opfattede jeg ikke på det givne tidspunkt :-)

Jeg fandt en japansk donto sapporo, der ligger i Broadbeach ca. 5km nordpå. Vi er tæt på asien, og vi havde ikke været på en asiatisk restaurant endnu. Fruen er ikke meget for thai (det er vist det der citrongræs), og i øvrigt generelt ikke vildt imponeret af "de der små stykker kød og grøntsager", grmf. Jeg kan godt lide den stil.

Vi valgte den samme menu (til 42$). Det var glimrende, men det kom lige hurtigt nok. Vi var hver gang næsten færdig med en ret, før den næste (eller de næste) ankom. Det var lidt stressende - og da også synd, at de skulle stå der og køle af. Vi blev mætte, kan man vist roligt sige. jeg er nok mere fan af at spise med pinde, end Annemette er. Den meget store reje/hummer-ting var en speciel udfordring. Den måtte jeg spise med fingrene, hvad jeg i øvrigt ikke har noget imod.
Også fint med et glas varm sake :-) - og jeg fik en japansk øl (tror jeg), der hed sapporo. Gad vidst hvad det betyder? Prøvede google translate, den spurgte om jeg mente "en eller anden tegning", og det spørgsmål kunne jeg ikke svare på :-) Fruen valgte en "pure blonde", der er en Au. øl.

3 kommentarer:

  1. Kunne bestemt ikke finde på at kritisere Freddys kogekunst - det ville da være det dummeste :-)
    Sapporo er en by i Japan - og var der ikke engang et vinter OL der??? Come on med de orange spørgsmål.

    SvarSlet
  2. Hej Freddy og frue

    Du har helt ret Annemette Sapporo er en by og der
    har været OL i Sapporo jeg mener i 1978, men vil ikke hænges op på det

    SvarSlet
  3. Kan jeg godt forstå, der kan jo ikke have været olympiade i 78 - kun i skudår, aktuelt i 1972.
    Se http://da.wikipedia.org/wiki/Sapporo

    SvarSlet