tirsdag den 15. februar 2011

Mandag - fruen er hjemme

Fruen må have haft en forudanet bekymring for mit mentale velbefindende, for hun kom tidligt hjem i dag. Vi fejrede Valentines dag (part 2, for hun havde fået chokolade i går, da jeg fejlagtigt troede det var dagen...). Det blev stille, en flaske shiraz med brus på terrassen. I dag fik hun så en ananas, der - med lidt god vilje - godt kan lignes med en blomst, når den har top, og i øvrigt udmærker sig ved at kunne spises. En kollega havde fået guldøreringe af børnene, og guld halskæde af manden. Jeg synes ananas er noget mere romantisk :-)

En anden havde fundet på dette frieri:
Der står: "Kat, will you marry me ? Ben
Katten må have haft svært ved at beslutte sig, for det lille fly måtte tage turen op og ned ad vores lille strand mange gange.

Vi spiste - rester af kogt hamburgerryg, tilsat squash og løg, og lavet som omelet. Meget romantisk.
Solen gad ikke mere den dag, og overlod scenen til månen, der havde været oppe længe. Nu kunne den oplyse nogle skyer.

Sjovt, at den peger opad hernede. Jaja, jeg kender godt den tekniske forklaring, men lad mig nu bare synes det er sjovt.

Fruen fik den - tror jeg - ret romantiske ide, at vi skulle gå ned til stranden i mørket. På med badeskoene, og naturligvis min tro følgesvend, kameraet - selv om det faktisk var ret mørkt, og der typisk ikke er meget støtte i vand. Nå, heldet følger den naive. Jeg synes i hvert fald disse er OK - efter forholdene :-)


Fruen foran hotellet
Vandet er faktisk ret dejligt, men badning er nok lige i overkanten, når der ikke er livreddere. Det er ikke helt ufarligt, hernede. Tæerne i vandkanten går dog nok :-)

Fruen har fundet sin køje, lader op til en ny dag. Jeg har hørt musik fra min mobiltelefon. Det er nu også ganske rart.

2 kommentarer:

  1. Nydelige natbilleder, jeg har nu meget svært ved at spotte fruen

    SvarSlet
  2. Nederste billede - eneste menneske (til højre). Måske hjælper det at klikke på billedet, så det bliver større?
    Det var nu heller ikke hende, der var det primære motiv denne gang.

    SvarSlet