Mandag, og endnu en weekend er gået godt.

Søndagen startede lidt sløvt. Det regnede, og det gør det ret grundigt heromkring, til gengæld denne gang dog kun i små hidsige udbrud. Vi havde talt om at tage til et udendørs marked, der vist er hver anden søndag. Vejret syntes ikke at bifalde den plan. Så tænkte vi indendørs shopping - Annemette mangler en strandkjole...
Pludselig ringede telefonen, og vi var inviteret til housewarming "700m" nede ad vejen. Nu blev planerne lavet om: brunch og Dan's. Jeg havde købt bacon, der ikke er som dansk bacon, men som engelsk - dvs. den form vi eksporterer til englænderne. Det minder mere om koteletter i tynde skiver. Mindre fedt, men heller ikke den der røgede salte smag vi godt kan lide. Æg er vel æg - omend jeg synes blommerne er mere orange/røde end vanligt. Dertil juice - og fruens kaffe. Jeg havde købt en frisk ananas, som vi tog noget af bagefter. Ananas er normalt lidt småsurt, og med hårde trevler? Nej, ikke her. Sød, meget saftig og uden trevler i kødet. Ren mums. Jeg plejer ikke at være alt for vild med ananas, og havde mest købt den for fruens skyld. Det offer kan jeg godt overtales til at bringe flere gange i fremtiden :-)

Vi skulle bruge en indflytningsgave, så vi tog lige til Dan's, der er den store bottleshop, vi har nævnt. Den er altså ret stor. Vi købte en flaske Tasmansk "champagne", der skulle være ret god - generelt.

Mai er kollega til Annemette, og en del af "den Danske familie" her. Hun var nødt til at flytte fra et hus her, da det havde skimmelsvamp, og det kan hendes søde og charmerende datter (på 4 år ?) ikke tåle. Hun havde fundet en fed stor ny lejlighed på 7. sal tæt oppe mod selve Burleigh head by, og i 2. række fra havet, hvilket var helt OK også i forhold til udsigten. En wauw-lejlighed. Vi var 5 voksne danskere, og delte et par flasker "champagne". Netop som vi var på vej ned i poolen, dukkede Jodi op, en Australsk kollega, så nu slog vi alle over i engelsk. Poolen var ret lang og lavvandet. Efter lidt tid i "det kolde" vand (gæt: 28 grader), smuttede vi over i det lille "spa-basin", der vel snarere var 35. De øl, vi indtog der, var noget koldere :-) Her var der i øvrigt lidt forskel. De, der havde være her længe, ville meget gerne have en Carlsberg, og vi andre meget hellere en Australsk øl. Det var nu ikke hjemlængsel, bare en mere bitter ølsmag, der åbenbart ikke fås her.

Datteren havde fundet sammen med et par lidt ældre lokale piger (ca. 10 år), som hun i store træk tilbragte tiden sammen med. Hun går i pre-school,og taler fint Australsk. Sjovt at se en lille lyshåret dansk pige, der taler Australsk, der er en ret "bred" variant af engelsk (lidt som Cockney-engelsk).Vi havde en hyggelig dag, og havde åbenbart svært ved at finde døren, så pludselig fik vi improviseret noget pizza fra den lokale. Helle og jeg var de frivillige budbringere.
Efter maden, var det tid at komme hjem - hvor der ikke skete alverden i øvrigt.
Fra starten talte vi lidt om "Australsk søndag", der åbenbart typisk giver tømmermænd om mandagen, men det blev det så langt fra.

Opsamling:

Fik jeg nævnt, at jeg købte en dykkerkniv ? Det er mest som souvenir, og den ser ret cool ud :-)




Vi har billetter til sea-world (til indtil 30/6), så der skal jeg måske tilbringe nogle alene-dage. Regner med, at vi tager dertil næste weekend (og movie-world, i øvrigt. Det dækker billetten også. Movie world er vist som "Universal studie" i LA). Jeg må hellere vente, til jeg har været der med fruen :-)

Leveomkostninger er, som jeg vist har nævnt, generelt højere end i Danmark. Til gengæld får de så også mindre i løn. http://www.justlanded.com/english/Australia/Australia-Guide/Jobs/Working-in-Australia
Det ser ikke for godt ud...
Annemette og kollegaerne har dog "visse fordele": dansk løn, betalt husleje og bil med benzin - og eventuelle andre særaftaler efter et princip om, at det i hvert fald ikke skal koste medarbejderen noget, at tage en tjans udenlands. Vi har jo så til gengæld også en husleje i Danmark, og bliver i øvrigt beskattet af bilen som vanligt med fri bil (i Danmark). Samlet set, er det dog svært at opdrive egentlige problemer i den Danske familie - jo, fravær af kæreste, familie og venner. Materielt er det fint. Store lejligheder "i Hellerup" med havudsigt, pool, gode biler - tja :-)

Tanker.
Sådan på afstand af hverdagen, og med god tid (for mit vedkommende), er der tid til at tænke de lange tanker. Vi har jo, som de fleste ved, en plan om at sælge huset, og købe noget mindre i Danmark og i (nærheden af) Cadiz i sydspanien. Planen rummer, at vi ikke skal arbejde, så der er vel 10-15 år endnu - hvem ved. Men hvorfor egentlig det ? Hvorfor er det, vi bor 2 mennesker i 231 m2 ? Maja er ved at være 18, og får i stadig større grad et eget liv uden forældre. Om et par år (efter 3g) er hun måske i USA eller... Og bor måske på et kollegie bagefter eller... Så har hun ikke brug for et fast værelse hos os (eller hos sin mor). Hvorfor er det egentlig vi bor i Danmark, når i hvert fald jeg bedre kan lide klimaet varmere? Hvorfor ikke Argentina, Brasilien (selv om de taler en underlig dialekt), USA eller dette fantastiske land ?
Jojo, jeg er glad for min hverdag i Danmark, og de mange dejlige mennesker, jeg ser jævnligt. Jeg taler ikke om flugt fra noget slemt. Jeg taler om en verden af muligheder, og de begrænsninger, vi mest har i hovedet. Vi Danskere er priviligerede med gode uddannelser, herunder sprog. Vores skolegang er baseret på, at vi skal kunne klare os internationalt. Hvad er det der gør, at vi hænger fast i lige de 43.000 km2 (hvoraf vi selv har 700 m2) ?
Reelt kan man komme til "overalt på jorden" (jaja, ikke små landsbyer i det ydre mongoliet ol. :-)) på et døgn eller to. Her kan man så bo i et par år.... En meget lille tidsmæssig investering, synes det som. "Har ikke råd", siger du ? Prøv lige at sælg "det hele" - rent mentalt - og tæl efter igen.. Skal man bo og arbejde et sted, vil det jo formentlig ikke direkte koste noget.

Påstand: det er muligt. Er det ønskeligt ?
Danmark er et dejligt land (selv Pia K. bliver meget lille og ubetydelig på passende afstand). Vi har ikke de helt store naturlige trusler. Ingen jordskælv, tsunamier, orkaner, jordskred, vulkanudbrud, giftige dyr, slemme mennesker - krige, drikkevand-mangel, ørkener, bjergkæder.... Vi har det trygt og godt, men vi har heller ikke de aller fedeste oplevelser - dem rejser vi efter, og vender derpå snarligt tilbage til den trygge hule.
Hvorfor ikke have hverdagen et eventyrligt sted, når vi nu kan vælge nogenlunde frit over hele kloden?


Nå, nu skal jeg nok stoppe det filosofiske hjørne for denne gang. Tak fordi i ville komme ind i min stue, og på genhør i morgen :-)