Torsdag blev Turdag

Jeg var lidt bekymret for min beslutning om at køre Annemette på arbejde, og selv køre tur i bilen, da jeg blev vækket 7:30, og det var gråvejr. I sig selv en skidt kombination. Det havde været gråt det meste af dagen i går, og der er ikke så meget sjovt ved tur i gråvejr. Ville det vare ved ? Nå, Annemette kørte sig på arbejde, og jeg kørte bilen hjem igen - nu lidt mere vågen :-)

Morgenmad, og vejret var meget bedre. Jeg besluttede at tage et hængeparti op omkring noget fotografering i seaworld - og har jo sæsonkort :-) Der var så mange mennesker den lørdag, og nogle billeder kunne være bedre :-) Jeg nåede stedet, hovedindgangen denne gang, og klokken var 10:50. Tænkte, at delfinshowet var kl 11 - jeg kunne ikke finde deres tider på nettet, eller i kortet over stedet, jeg havde fra sidst. Skarpt trav gennem parker, og de - trods at det var en fredelig torsdag formiddag - mange mennesker i langsom gang. Jeg nåede stedet 10:58, og så skiltet: show 11:30. Jeg var blevet lidt rolig tæt ved målet, da jeg så isvognene på vej, og vidste fra sidst, at de var de første, der kom ind.

Kom ind, fandt en plads på 1. række (egentlig 3. men de første var reserveret handicappede). Fint sted at fotografere - uden andre mennesker foran. ½ time går faktisk ret hurtigt, og showet kunne forløbe. Der var få ændringer fra sidst, men så vidt jeg kunne høre, var de ledsagende ord eksakt de samme. Jeg satte kameraet til at tage flere billeder af gangen - og tog 99 :-) Jeg har lige kigget dem igennem, og der er da et par fine - og en masse, der (som forventet) går i bunken af "OK, men har dem bedre".

Synkront spring over båd

Næste stop var koralrevet, akvariet der kunne ses både oppefra, og - mere interessant - nede fra en underjordisk tunnel. Fik da lige taget et par fisk også :-)

Hvad så ? Havde set, at der kunne være interessant ude på spidsen af den halvø, seaworld ligger på. Satte "tommelise", og kørte de få km ud til stedet. Det var fint. Park, stor parkeringsplads, og en lille vej langs vandet. Fredeligt, lidt camping-stemning. Min plan var egentlig at snorkle der, men der var ingen i vandet, og der så ud til at være meget strøm. Man skal ikke bade alene, så ... Det endte med, at jeg ikke fandt et sted, hvor der var andre badende. Jeg havde taget to dåser cola med, og drak den ene. Den var stadig kølig.

Klokken var nu godt 1, og jeg besluttede mig for at køre tilbage mod surfers paradise (jeg var kommet nord for byen), og tage op i Q1, som jeg jo blev snydt for på min vandretur. Der var en ledig parkeringsplads lige på den anden side af gaden. 2$ for godt en time (=11kr) i parkometret, og over til huset. Billetten skulle købes i Q1-shoppen, der havde allehånde Q1-ting (krus, T-shirts, bamser ....). Det blev 21$ i entre, ikke egentligt billigt, tænkte jeg...
Turen op var ret kvik, vaks elevator, der førte os (mig og et midaldrende par) op til 75. etage på kort tid (mener de sagde 45 sekunder). Der var fin udsigt - jeg har et par billeder :-)

Elevatoren havde "live" TV i loftet, så man kunne følge med på turen.

Gold Coast byområdet - ligner Venedig set ovenfra :-)

Hjemme. Burleigh head. Vi bor i det forreste højhus.

Man har da naturligvis bil og båd i det kvarter.

.. og svimmingpool. Der er vist også tyrehajer i floden (og de bider, for de ser ikke godt i det mudrede vand, og må smage sig frem ). De er ikke helt små - eller ufarlige  ...

Tilbage i bilen. Klokken var nu ca. 14:45. fruen havde sagt, at hun ville hentes ved 4-tiden. Så en SMS, der sagde 15:30 (den havde jeg ikke opdaget, da den kom). Ringede, og så var det fint med 15:15 :-) Der var ca 15 minutter til stedet, så jeg kunne godt lige nå en lille omvej. Fandt en park oppe i nærheden af peplin (firmaet), og drak den anden cola. Den var end ikke kølig...
Stedet var en smal, men lang, park med løbesti - samme koncept som hjemme.

På vej til peplin passerede jeg et færdselsuheld i et større kryds. Så ikke, hvad der var sket, det virkede dog ret fredeligt.

Jeg holdt for rødt...

Vel ankommet til peplin mødte fruen mig ved bilen, hvor jeg var ved at pakke sammen. Hun ville vise mig stedet, og det var også derfor, jeg var ved at pakke. Første gang jeg var der, havde jeg fået ballade med de andre i den danske familie, fordi jeg ikke kom indenfor. Fint at få ansigter på de mennesker jeg hører om - de ikke-danske.. Selve stedet lignede et fint lille laboratorium, tja... Hyggelige mennesker.

Annemette var blevet anbefalet "Harbour town" outlet shopping. Hun manglede en strandkjole (stadig), og jeg et bælte til mine korte bukser - det plejer jeg ellers ikke at bruge :-) Måske et par svømmefødder ?

Det viste sig at være et større butikscenter (med udendørs gader). De fleste af butikkerne handlede med tøj eller sko. Jeg synes selv jeg er tålmodig, og fulgte troligt med ind i de første 5-10 dametøjsforretninger. Så indfandt en slags trætte sig. Det er altså bare røvkedeligt! Vi splittede lidt op, men der var faktisk ikke noget særligt spændende.
Nå, jeg fik mit bælte (for 2$, som jeg betalte kontant), og et slips. Annemette fik en kjole, på visa-kortet :-(, og så var det ikke engang en strandkjole, kunne hun informere mig om på hjemturen. Jeg havde set den, men ... En kjole er en kjole ... Vi købte en del grøntsager, noget brød og noget vin. jeg ville have haft en halv stor krabbe med hjem til frokost, men det havde fiske-/kød-forretningen ikke.

Når nu Brunch er Breakfast+lunch så spiste jeg vel lunner - lunch+dinner. Jeg har det med at glemme at spise, når fruen ikke fortæller mig, at vi er sultne. Ost og rødvin på terrassen var nu ganske OK, og radiserne var stærke. "Ost og rødvin" er i øvrigt volleyklubbens traditionelle kampråb (selvom Lis forsøger at snige et "og grøntsager" (sikkert økologiske) ind i råbet). Vi kunne godt have inviteret naboerne, der ser ud til at være bedsteforældre med to sæt børn og børnebørn - stille er de ikke. De har de andre lejligheder på etagen, og har dørene åbne, så (børne)børnene kan løbe frem og tilbage. Nå, slemt er det nu heller ikke :-)